Lise Plum

Lise Plum
Født	Anna Lise Kongshaug Henriksen 17. august 1915 Korsør, Danmark
Død	23. december 1993 (78 år) København, Danmark
Gravsted	Tibirke Kirkegård
Ægtefælle	Niels Munk Plum (1948-1986)
Barn	Camilla Plum
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Tekstilkunstner, væver
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lise Plum (født Anna Lise Kongshaug Henriksen 17. august 1915 i Korsør, død 23. december 1993 i København) var en dansk væver, tekstilkunstner, legatstifter, virksomhedsejer og politisk aktivist.

Biografi

Lise Plum voksede op med tre søskende i en velstående familie, der havde arbejdet sig op fra beskedne kår. Hendes far, entreprenør Henrik Johan Henriksen (1875-1933), stod bag flere virksomheder i byggeindustrien, herunder Henriksen og Kähler, senere Henriksen & Henriksen. Fra barndomshjemmet udviklede hun en interesse for æstetik, kunsthåndværk og restaurering af ældre bygninger.

Hun blev gift første gang i 1937 med overkirurg Axel Carl Peder Ringsted (1904-1983). Ægteskabet blev opløst i 1948. Parret fik en søn, som døde tidligt.

Lise Plum uddannede sig som væver og tekstilkunstner og drev eget værksted fra 1951 til 1961. Hun var kendt for sin eksperimenterende tilgang til både teknikker og farvevalg. Et af hendes mest kendte arbejder er stoffet Harlekin, som i en årrække blev produceret i mange farvevarianter af Den blaa Fabrik. Hun udstillede internationalt i blandt andet New York, London, Paris og Milano. I 1954 modtog hun Dansk Kunsthåndværks Årspris.

I sit andet ægteskab med civilingeniør Niels Munk Plum (1911-1986) i 1948 fik hun to børn, Jens Christian (født 1938), Camilla (født 1956). I 1962 ophørte hun med sit kunstneriske arbejde for i stedet at engagere sig i politiske aktiviteter sammen med sin ægtefælle. I begyndelsen af 1960'erne spillede de en central rolle i rekonstruktionen af Studentersamfundet, som fungerede som en paraplyorganisation for flere venstreorienterede grupper og et vigtigt debatforum. Parret var også engageret i Anti-Apartheid Komitéen og atommarchbevægelsen. Deres hjem i Gentofte dannede ramme om en række politiske aktiviteter og møder.

Lise Plum havde stor interesse for madlavning og gastronomi. Hun drev virksomheden Pot og Pande, der importerede køkkenudstyr af høj kvalitet. For dette arbejde modtog hun Det Danske Gastronomiske Akademis diplom. Efter salget af virksomheden donerede hun overskuddet til nej-kampagnen op til folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972.

Velgørende arbejde

Lise Plum rådede over betydelige økonomiske midler fra en arvet del af familiens virksomhed, som hun og hendes mand videreudviklede. I 1967 stiftede de Lise og Niels Munk Plums Fond, der støttede projekter inden for fred, international solidaritet, menneskerettigheder og økologi. Fonden skiftede i 1981 navn til Fredsfonden og fik senere en mindre aflægger i Gamle Rosas Fond for Børn og Unge. Efter sin mands død i 1986 fortsatte hun sit politiske engagement, blandt andet i modstanden mod Øresundsforbindelsen. Hun oprettede desuden Økologifonden.

Lise Plum købte en ejendom i Nyhavn, som kom til at huse Fredsfonden og Økologifonden samt den økologiske restaurant Cap Horn, drevet af hendes datter, Camilla. Restauranten fungerede også som ramme for politiske debatarrangementer.

I sine sidste leveår, hvor hun var ramt af en uhelbredelig kræftsygdom, arbejdede hun målrettet for at sikre, at hendes formue blev anvendt til almennyttige formål. Dette førte til oprettelsen af Enkefru Plums Støttefond i 1997, som støtter initiativer inden for fred, menneskerettigheder og miljø. Fonden gik konkurs og blev dermed opløst i 2010.