Danmarks dronninger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elisabeth af Habsburg efter en skulptur af Claus Berg fra ca. 1530. Skulpturen ses på altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense.

Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid. Af listen fremgår det også, hvem deres forældre var og hvem de var gift med. Listen indeholder to regerende dronninger; Margrete I og Margrethe II af Danmark.

Antallet af dronninger vi har kendskab til fra historisk tid lader sig ikke fastslå med absolut sikkerhed, idet svaret også afhænger af, hvem man vil regne med som egentlige dronninger, men ud fra forskellige måder at overveje svaret på, ligger det nok et sted mellem 58 og 66 dronninger i alt fra historisk tid.

Thyra Danebod er kendt fra diverse runesten, blandt andet Jellingstenene og selvom hun ikke er den første dronning, vi kender til, så betragtes hun nok ofte som den første, i det alle regerende monarker (på nær en enkelt) i Danmark, der kom efter Thyra Danebods ægtefælle Gorm den Gamle, nedstammer fra Thyra Danebod. For nogle af dronningerne fra historisk tid er oplysningerne sparsomme. For enkelte af dem hersker der også usikkerhed om identiteten.

Dronningernes position og stilling har varieret gennem århundrederne. Flere af dem udøvede selv magt i større eller mindre grad, særligt i middelalderen.

Andre har levet mere tilbagetrukket som privatpersoner og er senere primært blevet kendt som mødre til diverse tronfølgere. Størstedelen af ægteskaberne blev indgået af dynastiske årsager i forsøg på at danne nye politiske alliancer. Til trods for det kan man enkelte gange få små indblik i den enkelte dronnings ægteskab og personlighed. Som for eksempel med Elisabeth af Habsburg, som kom fra Holland, da hun blot var 15 år gammel for at gifte sig med den 34 år gamle Christian 2. i 1515 . Det er ikke vanskeligt at antage, at hun længtes hjem til livet som hun kendte det fra Holland. Hun savnede at have friske grøntsager på bordet og derfor inviterede kongen hollandske bønder til at slå sig ned i Store Magleby på Amager. Stedet omtales den dag i dag som "Hollænderbyen".

En dronning, som har sat et markant aftryk i den historiske erindring, er Caroline Mathilde, som giftede sig med Christian 7. i 1766. Kongens senere sindsygdom var på dette tidspunkt ikke fuldkomment i udbrud og deres første år sammen var karakteriseret af selskabelighed med dronningen som midtpunkt. Senere kom livlægen Struensee ind i billedet og hendes liv ændrede sig herefter radikalt. Det hele endte et par år efter med at Struensee blev henrettet mens hun selv blev landsforvist til Celle uden muligheder til at se sine to børn igen. Hun døde ikke længe efter, bare 23 år gammel.

Dronningernes afstamning[redigér | rediger kildetekst]

Slægtstavle til illustration af nogle af familieforholdene indenfor Kalmarunionen indtil 1448. Af tavlen kan bl.a. ses de to danske dronninger Ingeborg Magnusdatter og Margrete 1. og deres placering i dette dynastiske spil. Hvad oversigten ikke levner plads til at vise er, at såvel Ingeborg som Margrete nedstammede fra alle de tre nordiske kongeslægter.

Hvor danske var disse danske dronninger så af oprindelse, kan man spørge? Ja hovedparten kom fra andre lande end Danmark, men nogle havde dog rod i Danmark eller nær tilknytning til Danmark.

Ofte er der alene blevet set på, hvem der var far til de forskellige dronninger, eller hvor de var født, men hvis man i stedet vælger at se på, hvorvidt dronningerne havde mindst én forældre, der var dansk eller sønderjysk/slesvigsk, så viser det sig, at op til 15 af dronningerne fra Asfrid til Margrethe 2. var ud af et ægteskab, hvor i hvert fald mindst én af forældrene var af dansk/sønderjysk familie.

Andre måder at betragte dronningernes afstamning på kunne dels være, i hvilken udstrækning de forskellige dronninger er i familie med hinanden eller ligefrem nedstammer fra hinanden, eller alternativt hvor mange af de efterfølgende dronninger, der nedstammer fra dronning Thyra, den første danske dronning hvorom vi har et sikkert kendskab til efterkommere frem til vore dage. En del oplysninger herom kan man (for de ældre dronningers vedkommende) bl.a. finde i (eller uddrage fra) S. Otto Brenners kendte genealogiske værk fra 1965 Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation. Også Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle (af Robert W. Harvest og Helga Tulinius) som Politikens Forlag udgav i 1977 leverer righoldigt med information til forståelse af de indbyrdes slægtsforhold dronningerne (og kongerne) imellem. Standardværket til oversigt over alle medlemmer af de nordiske landes kongeslægter (hvis vi taler om informationer om forhold der ligger før ca. 1850) er dog stadig J. P. F. Kønigsfeldts Genealogisk-historiske Tabeller over de nordiske Rigers Kongeslægter fra 1856.

Regerende dronninger[redigér | rediger kildetekst]

Indtil videre er der kun to dronninger i danmarkshistorien, der har regeret landet i eget navn nemlig Margrete 1. og Margrethe 2.. Med ændringen af tronfølgeloven i 2009 er der dog skabt øget mulighed for, at flere regerende dronninger kan komme til i fremtiden.

Adskillige dronninger har dog i kortere eller længere perioder fungeret som landets regenter - eller som en udøvende magt bag tronen, når den siddende konge var af svag natur, men gift med en kløgtig dronning, der var i stand til at vurdere, hvordan rigets sager kunne styres bedst muligt.

Dronninger fra 800-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Der omtales flere dronninger eller ægtefæller til danske konger fra det 9. århundrede i forskellige krøniker og sagaer, men egentlig historisk sikre oplysninger om disse dronninger, kan være svære at udskille. Kun få udenlandske kilder omtaler danske dronninger fra denne periode. F.eks. skriver Notker Balbulus fra Sankt Gallen i 883 om kong Godfreds hustru, uden dog at nævne noget navn. Den mauriske poet og diplomat al-Ghazāl (de) blev i 845 af emiren af Córdoba sendt på en diplomatisk mission til nordboernes land, hvor han bl.a. havde adskillige møder med dronning "Nud". Der er ikke fuld enighed om, hvorvidt dette nordiske land sigter til Danmark (hvor kong Horik regerede i 845), eller om det sigter til en af vikingernes konger i Irland (f.eks. Gofraid of Lochlann (en)). Skulle historien om "Nud" sigte til en dansk dronning (kong Horiks dronning) er Nud givetvis nok snarere et poetisk arabisk navn end det egentlige navn for dronningen. Al-Ghazāl beskrev indgående sit møde med dronning Nud i flere digte.[1][2][3] Den dronning, vi kan være mest sikre på af 800-tallets danske dronninger, er Harald Klaks dronning. Ganske vist får vi ikke hendes navn at vide, man vi får detaljerede informationer om hendes dåb i 826.

Navn Billede Årstal Forældre Ægtefælle Død
N.N. (dansk dronning 826-827) Et historiemaleri fra det 17. århundrede forestillende kong Harald (Klak) og hans dronning hos kejser Ludvig den Fromme i 826. Maleri fra 1640 af Isaac Isaacsz efter et kobberstik fra 1638-39 af Crispin de Passe.
ikke-samtidigt maleri 		Døbt i 826 sammen med sin mand
i Skt. Albans Basilika i Mainz.[a] 		Ukendt Harald Klak Ukendt
Navn Billede Årstal Forældre Ægtefælle Død

Dronninger fra 900-tallet og indtil 1374[redigér | rediger kildetekst]

For flertallet af de konger, der regerede i 900-tallet, har vi ikke nogle efterretninger om, hvem de var gift med. Vi kender således ikke som udgangspunkt noget til navne på dronninger for kongerne Olaf, Hardeknud, Gurd, Sigtryg eller Toke. De første sikre dronninger, vi har efterretninger om, er dronningerne til kongerne Gnupa (Asfrid) og Gorm (Thyra). Begge disse dronninger kan bedst tidsfæstes til 930'erne.
En række af de senere konger var ikke gift, og vi har heller ikke efterretninger om, at de skulle have fået børn. Det gælder kongerne Harald 2., Hardeknud og Oluf Håkonsen.
For Magnus den Gode (konge af Norge og Danmark) ved vi, at han ikke var gift, men at han havde barn med en frille. For den skånske (mod)konge Oluf Haraldsen (nogle gange kaldet Oluf 2.), der regerede 1040-1043, har vi ingen efterretninger om hans giftemål, og altså heller ikke noget navn, på hans (eventuelle) dronning. Det antages dog, at Oluf havde en søn, der selv i 1182 forsøgte at blive konge i Skåne. Vi har dog heller ingen oplysninger om mødrene afstamning eller ægteskabelige forhold for denne tronprætendent.

Navn Billede Født Forældre Ægtefælle(r) Død
? (Asbod eller Asmod)[b] ? Runestenen fra Ravnkilde, hvor 'dronning' Asbod/Asmod er nævnt ? ? ? ?
Asfrid Odinkarsdatter Den lille Sigtrygsten som dronning Asfrid lod rejse Levede i 930'erne Odinkar
(måske en jysk stormand) 		Gnupa Ukendt
Thyra Danebod
(egentlig: Thorvi)
(dåbsnavn: Theophani) 		Lille Jellingesten - en af de runesten hvor Thyra er nævnt, og hvorpå hun kaldes "Danmarks bod"
Thyra - blev stammoder til de fleste af de efterfølgende danske regenter
ikke-samtidigt maleri 		Levede (overvejende sandsynligt) i 930'erne
----------------
Thyra er den ældste blandt vore dronninger, som eftertidens danske konger og nogle af dronningerne tillige med sikkerhed kan spore deres afstamning tilbage til. 		Kilderne har forskellige bud på, hvem faderen kunne være
(en jysk jarl, Harald, og en engelsk konge (identifikationen er noget usikker) er blandt kandidaterne, der er i spil som Thyras far) 		Gorm den Gamle Før eller i år 958 (Iflg. traditionen er hun begravet i gravhøjen i Jelling)
(eller gravhøjen kan for et kortere tidsrum have tjent som gravsted for Thyra, da kilder lader antyde, at hun kan være blevet genbegravet op til flere gange)
Tove af Danmark
(egentlig: Tófa) 		Runestenen som Tove fik rejst Ukendt Fyrst Mistivoj Knud Danaást
forår-efterår 962

Harald Blåtand
963 - ?
(til den ene ægtefælles død) 		Ukendt
Gunhild[c] Ukendt Ukendt Harald Blåtand Ukendt
Gyrid
(legendarisk ?) 		Levede i 980'erne[d] Olav Bjørnsson og Ingeborg Thrandsdatter Harald Blåtand Ukendt
Gunhild af Polen
(måske: Świętosława) 		Ca. 967 "Burislav af Venden"
(evt. Mieszko 1.) 		Svend Tveskæg
Én af Svend Tveskægs hustruer skulle tillige have været gift med Erik Sejrsæl af Sverige (og dermed mor til Oluf Skotkonung) 		Efter 1015
Svend Tveskægs 2. hustru
(måske: Świętosława) 		Sigrid Storråde eller Świętosława, er kunstnerisk blevet opfattet på denne vis (men ifald Svend Tveskægs 2. hustru hverken skal opfattes som Sigrid Storråde eller Świętosława yder billedet naturligvis ikke denne hustru fuld retfærdighed)
ikke-samtidig gengivelse 		Levede ca. 1013
----------------
Det vides, at Svend Tveskæg var gift to gange, derimod er der mere usikkerhed om identiteten af kongens anden hustru. Nordiske kilder omtaler hende som Sigrid Storråde som skulle være datter af en Skoglar-Toste, hvorimod de mere samtidige vest- eller centraleuropæiske kilder får hende til at fremstå som en datter af Mieszko 1. og hendes navn er blevet foreslået som Świętosława eller Saum-Aesa - eller simpelthen blot en erkendelse af en mulig polsk fyrstedatter om hvis navn vi ikke har nogen sikkerhed. 		Omstridt Svend Tveskæg
Én af Svend Tveskægs hustruer skulle tillige have været gift med Erik Sejrsæl af Sverige (og dermed mor til Oluf Skotkonung) 		Ukendt
Emma af Normandiet Dronning Emma som gengivet i 1031 i det illuminerede manuskript Liber Vitae Ca. 988 Richard 1., hertug af Normandiet og Gunnora Knud den Store
Gift 1. gang i 1002 med Ethelred 2. af England (død 1016) 		6. marts 1052.
Begravet i Old Minster i Winchester[6]
Estrid Svendsdatter
også kaldet Margrethe 		Dronning Margrethe-Estrid, kalkmaleri fra 1500-tallet i Roskilde Domkirke. Muligvis oprindeligt tænkt som en gengivelse af Estrid Svendsdatter, men kan nu også tolkes som en illustration af Margrete Asbjørnsdatter, Estrids barnebarn.
Note:[e]
ikke-samtidig gengivelse 		Før 1005
----------------
Estrid udgør en enkeltstående anomali blandt danske dronninger, idet hun i 1047 (da hendes søn Svend Estridsen blev konge) blev tildelt titlen dronning selvom hun hverken var gift med eller enke efter en konge og ej heller var regerende dronning.[f] 		Svend Tveskæg
(moderens identitet er omtvistet) 		Ulf jarl
Muligvis kortvarigt gift i 1014-1015 med en russisk prins, en søn af Vladimir den Store af Rusland.[g] 		Efter 1057.
Skulle være begravet i Roskilde eventuelt i domkirken
Gyda Anundsdatter Ukendt Anund Jakob og muligvis dronning Gunhild Svend Estridsen[7] 1049
(Gunhild Svendsdatter)[h] Ukendt Sven Håkonsson og Holmfrid af Sverige Svend Estridsen
Gift 1. gang med Anund Jakob af Sverige 		Ca. 1060, Gudhem, Västergötland
(Ellisif af Kijev)[i]
(opr. Jelizaveta Jaroslavna) 		Ellisif af Kijev Ca. 1025 Jaroslav 1. af Kijev og Ingegerd Olofsdatter af Sverige Svend Estridsen
Gift 1. gang med Harald Hårderåde af Norge 		Ukendt
Margrete Asbjørnsdatter (sv)
også kaldet Estrid 		Dronning Margrethe-Estrid, kalkmaleri fra 1500-tallet i Roskilde Domkirke. Muligvis oprindeligt tænkt som en gengivelse af Estrid Svendsdatter, men kan nu også tolkes som en illustration af Margrete Asbjørnsdatter, hvis farmor var netop Estrid.
Note:[j]
ikke-samtidig gengivelse 		Ukendt jarl Asbjørn (eller Hasbjørn) Harald Hen 9. maj 108?.
Sandsynligvis begravet i Roskilde Domkirke
Adele af Flandern Greverne af Flanderns våben Ukendt Robert af Flandern og Gertrud af Sachsen Knud den Hellige
Gift 2. gang i 1092 med Roger Borsa 		Ca. 1115[10][11]
Ingegerd Haraldsdatter Norske kongehus 1046 Harald Hårderåde og Ellisif af Kijev Olaf Hunger
Gift 2. gang med Filip Halstensson af Sverige 		sandsynligvis i 1120'erne[10]
Bodil Thrugotsdatter Mindeindskrift over Dronning Bodil på den fælles mindesten for Erik Ejegod og Dronning Bodil i Slangerup.
Mindeindskrift over dronning Bodil 		Ca. 1056 Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter Erik Ejegod 1103 på Oliebjerget ved Jerusalem[12]
Begravet i Josafats Dal
Margrete Fredkulla Kalkmaleri fra Væ Kirke i Skåne fra ca. 1130, hvor Margrete Fredkulla som kirkens stifter sammen med sin mand kong Niels ses gengivet holdende kirken i sine hænder, som hun overrækker til Gud Ukendt Inge den ældre og Helena Niels af Danmark
Gift 1. gang med Magnus Barfod af Norge (død 1103) 		4. november 1129 eller 1130
Ulvhild Håkonsdatter Ca. 1095 Håkon Finnsson Niels af Danmark
Gift 1. gang med Inge den yngre af Sverige (død 1125); gift 3. gang med Sverker den ældre 		27. juni, nok engang mellem
1143 & 1150
Rikissa af Polen Polske kongers og hertugers våben 12. april 1106 (eller 1116) Boleslav 3. af Polen og Salome af Berg Magnus Nielsen
Gift 2. gang (måske) med Volodar Glebovitj af Minsk (skilt); gift 3. gang med Sverker den ældre af Sverige (død 1156) 		Efter december 1156
Ragnild Magnusdatter (no) Norske kongehus Ca. 1090 Magnus Barfod Harald Kesja 1135 eller senere
Malmfrid Mstislavlsdatter Malmfrid som gengivet på et ukrainsk frimærke fra 2016
ikke-samtidig gengivelse 		Ca. 1105 Mstislav 1. af Kijev og Kristina Ingesdatter Erik Emune
Gift 1. gang med Sigurd Jorsalfar af Norge 		Efter 1137
Lutgard af Salzwedel Ca. 1100 Markgreve Rudolf af Salzwedels og Richardis Erik Lam
Gift 1. gang med Frederik af Sommerscheburg (ægteskabet opløst); gift 3. gang med Hermann 2. af Winzenburg (dræbt 29. januar 1152)[13] 		Dræbt 29. januar 1152 i Winzenburg.[14]
N.N. ? Vi har ingen efterretninger om noget navn til en ægtefælle til Oluf Haraldsen, så angivelsen her er udelukkende tænkt som en illustration af, at det kan have været en mulighed Ukendt Ukendt Oluf Haraldsen[k] Ukendt
(den eventuelle ægtefælle, Oluf, blev dræbt i 1143)
Helena af Sverige (en) Heraldisk symbol for den sverkerske slægt Ukendt Sverker Karlsson den ældre Knud 5. Død ca. 1155
Adele af Meissen Våbenskjold for markgreverne af Meissen Ukendt Konrad den store og Luitgard af Ravenstein Svend Grathe
Gift 2. gang med grev Albert af Aschersleben (de) (død ca. 1171) 		23. oktober 1181.
Muligvis begravet i Brandenburgs Domkirke
Dronning Sofie
af Minsk eller Novgorod 		Buste af dronning Sophie lavet på baggrund af dronningens kranium
rekonstrueret udseende 		Ca. 1140 i Rusland Volodar Glebovitj (måske) og Rikissa af Polen
(oplysningerne om faderen er behæftet med uklarheder, hvorimod moderens identitet ligger fast) 		Valdemar den Store
Gift 2. gang med grev Ludvig af Thüringen (forstødt ca. 1190 og vendte tilbage til Danmark) 		5. maj 1198[15]
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Gertrud af Sachsen og Bayern[l] Dronning Gertrud som gengivet i en akvarel af et nu borttaget kalkmaleri i Ringsted Kirke
ikke-samtidig gengivelse 		Ca. 1154 Henrik Løve og Klementia af Zähringen Knud 6.
Gift 1. gang med Frederik 4. af Schwaben (død 1167) 		1. juli 1197. Begravet i Væ Kirke i Skåne
Dagmar Udsnit fra mindetavle for dronning Dagmar i Skt. Bendts Kirke i Ringsted
ikke-samtidig gengivelse 		Ca. 1186[18] Premysl Ottokar 1. af Bøhmen og Edel af Meissen Valdemar Sejr 24. maj 1212 i Ribe. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Berengária af Portugal Berengária af Portugal gengivet på baggrund af hendes kranium
rekonstrueret udseende 		Ca. 1194 i Portugal Sancho 1. af Portugal og Dulce Berenguer af Barcelona Valdemar Sejr 27. marts 1221. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Eleonora af Portugal Eleonora af Portugal
ikke-samtidig gengivelse 		1211 i Portugal Alfons 2. af Portugal og Urraca af Kastilien Valdemar den Unge 28. august 1231. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Jutta af Sachsen Som Jutta har været eller kan have været gengivet på et nu forsvundet kalkmaleri i Skt. Bendts Kirke, Ringsted Ca. 1223 Albrecht 1. af Sachsen og Agnes af Østrig Erik Plovpenning
Gift 2. gang med Burchard 7. af Querfurt-Rosenburg (i Magdeburg) 		Ca. 1267
Mechtilde af Holsten Mechtild 1220 eller 1225[19] Adolf 4. af Holsten og Hedvig af Lippe Abel af Danmark
Gift 2. gang med Birger jarl (død 1266) 		Ca. 1288. Begravet i Varnhems Klosterkirke i Sverige[20]
Margrete Sambiria Margarete Sambiria Ca. 1230 Sambor 2. af Pommerellen og Mechtild af Mecklenburg Christoffer 1. 1282. Begravet i klosterkirken i Bad Doberan[21]
Agnes af Brandenburg Agnes af Brandenburg fra kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted 1257 Johan 1. af Brandenburg og Jutta af Sachsen.[22] Erik Klipping
Gift 2. gang med Gerhard 2. af Holsten 		29. september 1304. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Ingeborg Magnusdatter af Sverige Ingeborg Tidligst 1277 Magnus Ladelås og Helvig af Holsten Erik Menved 5. april eller 15. august 1319. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Eufemia af Pommern Eufemia Ca. 1285 Bogislaw 4. af Pommern og Margrete af Rügen Christoffer 2. 26. juli 1330[23]
Begravet i Sorø Klosterkirke
Elisabeth af Holsten-Rendsborg (de) Elisabeth af Holsten-Rendsborgs segl Ca. 1300 Henrik 1. af Holsten og Hedvig af Bronkhorst Erik Christoffersen
Gift 1. gang med Johan 2. af Sachsen-Lauenburg (død 1322) 		Før 1340
Helvig af Slesvig Detalje af Dronning Helvig fra kalkmaleri i St. Peders Kirke, Næstved fra ca. 1375 Ukendt Erik 2. af Sønderjylland og Adelheid af Holstein Valdemar Atterdag Ca. 1374 i Esrum Kloster
Navn Billede Født Forældre Ægtefælle(r) Død

Skånske dronninger 1335–1360[redigér | rediger kildetekst]

I 1332 (og de følgende år) solgte grev Johan af Holsten sit pant i Skånelandene til den svenske konge Magnus Eriksson. Denne blev i 1332 hyldet af skåningerne som konge, og Skånelandene blev i de næste 28 år et selvstændigt kongerige i personalunion med Sverige. Magnus Eriksson var selv konge af Skåne i årene 1332-1356/57 og 1359-1360. I den mellemliggende periode var det hans søn Erik Magnusson, der havde myndigheden som konge af Skåne. Da Magnus Eriksson først blev gift i oktober eller november 1335 begynder den selvstændige række af skånske dronninger også først fra dette tidspunkt.

Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død
Blanka af Namur (no)
Dronning 1. gang 1335-1356/57 		Blanka af Namur gengivet på segl fra dokument dateret 1. maj 1346 Ca. 1320 Jean 1. Dampierre af Namur og Marie af Artois (Marie d'Artois) Magnus Eriksson af Sverige 1363
Beatrix af Bayern (en) Mindetavle fra 1500-tallet over begravede i Sortebrødreklostret i Stockholm
Mindetavle fra 1500-tallet 		1344 Ludvig 4., tysk-romerske kejser og Margarethe II af Hainault Erik Magnusson af Sverige 25. december 1359
Begravet i Sortebrødreklostret i Stockholm
Blanka af Namur (sv)
Dronning 2. gang 1359-1360.
I 1360 overgik Skåne til dansk herredømme igen. På dette tidspunkt var Helvig dronning i Danmark. 		Blanka af Namur som gengivet på "Fresque des Wallons" fra 2004
ikke-samtidig gengivelse 		Ca. 1320 Jean 1. Dampierre af Namur og Marie af Artois Magnus Eriksson af Sverige 1363
Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død

Kalmarunionen 1375–1448[redigér | rediger kildetekst]

Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død
Margrete 1. – regerende dronning som:
"Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens af Danmark formynder"
(1387-1412) 		Originalbuste af dronning Margrethe (muligvis forarbejde?) - til daglig udstillet på Kalmar Slot Marts 1353 på Søborg Slot Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig Håkon 6. af Norge 28. oktober 1412 ved Flensborg Fjord. Begravet i Roskilde Domkirke.
Philippa af England Filippa af England - udsnit af statue udført af Herman Wilhelm Bissen.
ikke-samtidig gengivelse 		4. juni 1394 på Peterborough Slot i England Henrik 4. af England og Mary de Bohun Erik af Pommern 5. januar 1430 på Vadstena i Lidköping. Begravet i Vadstena Kloster
Dorothea af Brandenburg Dorothea af Brandenburg 1430 i Brandenburg, Tyskland Markgreve Johan af Brandenburg og Barbara af Sachsen Gift første gang med Christoffer af Bayern d. 12. september 1445
enke 6. januar 1448 		10. november 1495 i Kalundborg
Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død

Huset Oldenborg 1448–1863[redigér | rediger kildetekst]

Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død
Dorothea af Brandenburg Dorothea af Brandenburg sammen med sin anden ægtefælle kong Christian (eller Kristian) 1. af Danmark, Norge og Sverige 1430 i Brandenburg, Tyskland Markgreve Johan af Brandenburg og Barbara af Sachsen Gift anden gang med Christian 1.
d. 26. oktober 1449 		10. november 1495 i Kalundborg. Begravet i Roskilde Domkirke.
Christine af Sachsen Skulptur af dronning Christine af Danmark, Norge og Sverige af Claus Berg fra altertavle i Skt. Knuds Kirke i Odense 24. december 1461 i Torgau, Tyskland Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern Hans af Danmark 8. december 1521 i Odense. Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Elisabeth af Habsburg Isabella af Burgund 18. juli 1501 i Bruxelles Filip den Smukke af Kastilien og Johanne af Kastilien Christian 2. 19. januar 1526 i Gent. Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense.
Sophie af Pommern Sophie af Pommern 1498 i Stettin Hertug Bugislav X af Pommern og Anna af Polen Frederik 1. 13. maj 1568 i Kiel.[24] Begravet i Slesvig Domkirke
Dorothea af Sachsen-Lauenburg Dorothea af Sachsen-Lauenburg 9. juli 1511 på Lauenburg Slot (de), Lauenburg, Sachsen-Lauenburg Hertug Magnus I af Sachsen-Lauenburg og Katerine af Braunschweig-Wolfenbüttel Christian 3. 7. oktober 1571
Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Sophie af Mecklenburg Sophie af Mecklenburg 4. september 1557 i Wismar, Mecklenburg Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth af Danmark Frederik 2. 4. oktober 1631
Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Anna Cathrine af Brandenburg Dronning Anna Cathrine, maleri fra ca. år 1600 26. juni 1575 i Wolmirstedt[26] Joachim Frederik af Brandenburg, og Katharina af Brandenburg-Küstrin Christian 4. 29. marts 1612 i København. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg 24. april 1628 på Schloss Herzberg, Nedersachsen Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anne Eleonora af Hessen-Darmstadt[27] Frederik 3. 20. februar 1685 på Sophie Amalienborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel Charlotte Amalie 27. april 1650 i Kassel, Hessen Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedvig Sophie af Brandenburg[28] Christian 5. 27. marts 1714 i København. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Louise af Mecklenburg-Güstrow Louise af Mecklenburg 28. august 1667 i Güstrow i Mecklenburg Gustav Adolf af Meklenborg-Güstrow og Magdalene Sibylle af Slesvig-Holsten-Gottorp Frederik 4. 15. marts 1721. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Anna Sophie Reventlow Dronning Anna Sophie 16. april 1693 på Clausholm Conrad Reventlow og Sophie Amalie Hahn Frederik 4., først gift til venstre hånd, efter Louise af Mecklenburg-Güstrows død i 1721 gift til højre hånd 7. januar 1743 på Clausholm. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach Sophie Magdalene 28. november 1700
på Slottet Schönberg i Schönberg, nu en stadsdel i Lauf an der Pegnitz 		Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach og Sophie Christiane af Wolfstein Christian 6. 27. maj 1770 på Christiansborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Louise af Storbritannien Louise af Storbritannien 7. december 1724 på Leicester House i England[29] Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Ansbach Frederik 5. 19. december 1751 på Christiansborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel Juliane Marie 4. september 1729 i Wolfenbüttel, Braunschweig Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antoinette Amalie. Frederik 5., hans andet ægteskab 10. oktober 1796 på Fredensborg Slot. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Caroline Mathilde Caroline Mathilde 22. juli 1751 i London Fredrik Ludvig af Wales og Augusta af Sachsen-Gotha Christian 7.
Gift 1. oktober 1766
Ægteskabet opløst ved skilsmisse
6. april 1772 . 		10. maj 1775 i Celle, Hannover. Begravet i Stadtkirche St. Marien i Celle.
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel Marie Sophie 28. oktober 1767 i Hanau Carl af Hessen og Louise af Danmark Frederik 6. 21. marts 1852. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Caroline Amalie Caroline Amalie 28. juni 1796 i København Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg og Louise Augusta af Danmark Christian 8.,
hans andet ægteskab 		9. marts 1881 på Amalienborg i København.[30] Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død

Den Glücksburgske slægt 1863–[redigér | rediger kildetekst]

Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død
Louise af Hessen-Kassel Portræt af dronning Louise udført 1881 af Elisabeth Jerichau Baumann - fra Amalienborg-samlingerne 7. september 1817 i Kassel Vilhelm af Hessen-Kassel og Charlotte af Danmark Christian 9. 29. september 1898 på Bernstorff Slot
Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Louise af Sverige-Norge Dronning Louise som kronprinsesse sammen med sin datter prinsesse Louise, uddrag af Laurits Tuxens maleri fra 1883 31. oktober 1851 på Stockholms Slot Karl 15. af Sverige og Louise af Nederlandene Frederik 8. 20. marts 1926 på Amalienborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Alexandrine Dronning Alexandrine og Christian X malet af Michael Ancher, 1915 24. december 1879, Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Anastasia Mikhailovna af Rusland Christian 10. 28. december 1952 i Hellerup. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Ingrid Dronning Ingrid i 1983 på vej til navngivning af skibet Regina Mærsk 28. marts 1910 på Stockholms Slot Gustav 6. Adolf af Sverige og Margareta af Connaught Frederik 9. 7. november 2000 på Fredensborg Slot. Begravet i Roskilde Domkirke[25]
Margrethe 2. – regerende dronning
(1972-2024) 		Hendes Majestæt Dronning Margrethe ved førstedagen af P4G Copenhagen Summit 2018 16. april 1940 på Amalienborg Frederik 9. og Ingrid Prins Henrik
Mary HKH Kronprinsesse Mary som gæst ved kroningshøjtidlighederne for kong Charles III af Storbritannien i maj 2023 5. februar 1972, Hobart, Tasmanien John Dalgleish Donaldson og Henrietta Clark Donaldson Frederik 10.
Navn Billede Født Forældre Ægtefælle Død

Ægtefæller til danske monarker uden status som dronning eller majestæt[redigér | rediger kildetekst]

Haakon VI af Norge var gift med Margrete 1.

Den første kvindelig regent i Danmark til at regere i eget navn, Margrete I, havde selv været gift med monarken af et andet land, nemlig Haakon VI af Norge (der tillige i to år i 1360'erne var konge eller medkonge af Sverige). En række andre danske monarker har derimod gennem tiden haft giftermål, hvor deres ægtefælle ikke har opnået status som dronning eller majestæt i Danmark. Dette kunne have flere årsager. I en del tilfælde bestod ægteskabet kun i en periode, hvor den pågældende monark (endnu) ikke var monark, hvorfor ægtefællen naturligt nok heller ikke var dronning. I en række andre tilfælde var ægteskabet af en sådan status, at monarkens ægtefælle aldrig blev tildelt rang af dronning eller majestæt.

Ægtefæller uden rang af dronning eller majestæt[redigér | rediger kildetekst]

Navn Billede Født Forældre Ægtefælle
og status		 Død
Ælfgifu Note:[m] Ca. 990 Ælfhelm af Deira (en) og (Wulfrun)? Knud den Store
Blev gift på "dansk vis" omkring 1013. Parret blev skilt igen, da Knud i 1017 giftede sig med Emma. Knud blev først konge af Danmark i 1018 eller 1019 		Efter 1036
Richardis af Sachsen-Lauenburg
(Schwerin-Wittenburg) 		Greverne af Schwerins våben
Note:[n] 		Ukendt Günzelin VI af Schwerin-Wittenburg Valdemar 3.
Vielsesåret og Richardis' alder er ikke kendt, men givet Valdemars alder og kendskabet til børnenes fødselsår har vielsen nok først fundet sted efter at unge Valdemar fratrådte som konge i 1329 		1384
Anna af Brandenburg Anna af Brandenburg
ikke-samtidig gengivelse 		27. august 1487 i Berlin Johan Cicero, kurfyrste af Brandenburg og Margrete af Sachsen Frederik 1.
Gift med Frederik 10. april 1502, mens han var hertug af Slesvig og Holsten. Anna døde 9 år før Frederik blev konge af Danmark 		3. maj 1514 i Kiel.
Begravet i Bordesholm Klosterkirke
Kirsten Munk Kirsten Munk 6. juli 1598 på Nørlund Ludvig Munk til Nørlund og Ellen Marsvin Christian 4.
Gift med kongen "til venstre hånd" 31. december 1615, blev derfor ikke dronning, men fik titel af grevinde af Holsten i 1627. Parret blev skilt i 1628 		19. april 1658 på Boller.
Begravet i Sankt Knuds Kirke, Odense
Elisabeth Helene von Vieregg Elisabeth Helene von Vieregg 4. maj 1679 i Tyskland Adam Otto von Vieregg og Anna Helene von Wulfersdorff Frederik 4.
Gift med kongen "til venstre hånd" og ophøjet til grevinde 6. september 1703 		27. juni 1704.
Begravet i Vor Frelsers Kirke
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin Charlotte Frederikke efter maleri af Carl Frederik von Breda (ca. 1806) 4. december 1784 i Ludwigslust, Mecklenburg Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha Christian 8.
Gift 21. juni 1806 med den danske prins Christian Frederik, inden denne var hverken konge af Norge eller Danmark. Parret blev skilt i 1810 		13. juli 1840 i Rom.
Begravet på Camposanto Teutonico (den tyske kirkegård) i Vatikanet
Vilhelmine af Danmark Vilhelmine af Danmark, portræt af C.A. Jensen 18. januar 1808 i Kiel Frederik 6. og Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel Frederik 7.
Gift d. 1. november 1828 med prins Frederik, den senere konge. Parret blev skilt d. 4. september 1837 		30. maj 1891, Glücksborg Slot.
Begravet i mausoleum på kirkegården i Lyksborg
Caroline Mariane af Mecklenburg-Strelitz I 1841 blev Caroline Mariane af Mecklenburg-Strelitz gift med den danske kronprins Frederik. Detalje fra maleri af Carl Balsgaard 10. januar 1821, Neustrelitz Georg af Mecklenburg-Strelitz og Marie af Hessen-Kassel Frederik 7.
Gift d. 10. juni 1841 med daværende kronprins Frederik og blev derved Danmarks kronprinsesse. Parret blev skilt d. 30. september 1846 		1. juni 1876, Neustrelitz.
Begravet i Johanniterkirken i Mirow (de)
Grevinde Danner Maleri af Louise Rasmussen 21. april 1815 i København Gotthilf Ludewig Køppen og Juliane Caroline Rasmussen Frederik 7.
Louise Rasmussen blev gift med kongen "til venstre hånd" og ophøjet til lensgrevinde af Danner 8. august 1850 		6. marts 1874 i Genova, Italien.
Begravet i slotshaven til Jægerspris Slot
Prins Henrik Prins Henrik i 2010 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig André de Laborde de Monpezat og Renée-Yvonne Doursennot Margrethe 2.
Gift med den danske tronfølger i 1967 og fik titel som prins af Danmark, men fik ikke titel af majestæt ved hustruens trontiltrædelse. Blev i perioden 2005-2016 tituleret som Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 		13. februar 2018, Fredensborg Slot.
Urne nedsat i haven ved Fredensborg Slot, halvdelen af asken blev dog strøet over de danske farvande
Navn Billede Født Forældre Ægtefælle
og status		 Død

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kejserinde Judith af Bayern (sv) stod fadder til den danske dronning i 826 og skænkede efterfølgende behørige dåbsgaver til dronningen, heriblandt en klædedragt i frankisk stil, der var en dronning værdig.[4][5]
  2. ^ Benævnelsen dronning (trutnik/trunik) forekommer kun to gange på danske runesten. Den ene gang synes at have forbindelse til Dronning Thyra mens den anden indskrift er på en sten i Himmerland. Filologer har påpeget, at drōttning på den tid, foruden selve betydningen 'dronning' også kan have betydet 'frue'. Det kan dog ikke med absolut sikkerhed siges, om udtrykket dronning på hver af de to indskrifter skal forstås i den ene eller den anden betydningsform, og det er således muligt, at indskriften på stenen fra Ravnkilde sigter til en faktisk dronning af Danmark ved navn Asbod eller Asmod. Indskriften fra Ravnkilde dateres til mellem 900 og 1020.
  3. ^ Muligvis egentlig blot et alternativt brugt mere lokalt navn (eller et navn brugt i Hamburg) for ovenstående dronning Tove (Adam af Bremen er den eneste forfatter, der anvender dronningenavnet Gunhild om Harald Blåtands dronning)? Alternativt muligvis en anden navnevariant for nedenstående dronning Gyrid? Arild Huitfeldt og Jacob Langebek angiver begge, med udgangspunkt i ældre kilder, at Harald Blåtand var gift to gange.
  4. ^ Gyrids eksistens baserer sig på en række senere kilder, hvor pålideligheden af det skrevne kan være vanskellig at vurdere, så en mulighed for, at hun slet ikke har eksisteret, foreligger altså.
  5. ^ Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel Estrid som af hendes barnebarn Margrete.
  6. ^ Alle regerende monarker i Danmark efter 1047 nedstammer fra Estrid Svendsdatter.
  7. ^ Mindst fire af Vladimir den Stores sønner døde omkring år 1015.
  8. ^ Det er temmelig usikkert, om dette ægteskab i det hele taget er at betragte som andet end en legende. Historikere i moderne tid er overvejende tilbøjelige til at mene, at Svends giftermål med og senere skilsmisse fra Gunhild er en fabrikeret fortælling, hvor der har ligget sædelige eller moralske motiver bag, at denne fortælling skulle fremstille kongen på en bestemt måde.[8]
  9. ^ Det er yderst usikkert og omdiskuteret, om et ægteskab mellem Svend Estridsen og Ellisif af Kijev i det hele taget har fundet sted. Der er dog visse indicier for, at dette faktisk kunne være tilfældet. Thorgils Svendsen (også kaldet Thrugils) kan have været et fælles barn af en forbindelse mellem Svend Estridsen og Ellisif af Kijev (de).[9] En formodning om endnu et giftemål for Svend Estridsen med Tora Torbergsdatter (en) er kildemæssigt så usikkert, at det ikke er taget med i denne oversigt over danske dronninger.
  10. ^ Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel Margrete som af hendes farmor Estrid.
  11. ^ Såfremt et sådan ægteskab til Oluf Haraldsen i det hele taget har eksisteret. Hvis Oluf var gift i tidsrummet fra 1139 og indtil sin død, vil hans hustru i så fald også have været at betragte som dronning. En mulig søn af Oluf ses i Harald Skrænk, men hvorvidt denne skånske tronprætendent så skulle være søn ud af et ægteskab eller han skulle være søn af en udenomsægteskabelig forbindelse vides der intet konkret om.
  12. ^ En enkelt kilde angiver ganske vist, at Knud i 1183 skulle være blevet gift med en datter af den ungarnske konge (Kanutus rex regnum iniit ducens filiam regis Ungariæ), men alle øvrige kilder er tavse om dette, og ingen nogenlunde samtidige ungarnske konger synes at have haft en datter, der kunne passe ind i denne fortælling.[16][17] I det hele taget er Knuds ægteskabsforhold omgærdet af en smule mystik og indimellem også af misforståelser. Den omstændighed, at Knud er begravet (i Ringsted Kirke) ved siden af sin søster, Rikissa, der var dronning i Sverige (1210-1216), har tidvis fået nogle til at opfatte Rikissa som Knuds dronning/ægtefælle i stedet for retteligt som hans søster.
  13. ^ Ugemagasinet Søndags serie "Danmarks dronninger - og kongelige damer" med tekst af Erik Kjersgaard bragt i ugebladet fra 1989 til 1990 havde en illustration af Ælfgifu, lavet af seriens illustrator Des Asmussen, da afsnittet om Knud den Stores dronninger blev bragt.[31]
  14. ^ Et segl for Richardis findes bevaret, men dette er (endnu) ikke tilgængeligt for visning via Wikimedia Commons. For gengivelse af seglet se evt. Vivian Etting: Margrete 1. En regent og hendes samtid, Gyldendal, 2009. (s. 69).

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Harris Birkeland: "Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder", Oslo, 1954
  2. ^ Varberg, Jeanette (2019). Viking. Ran, ild og sværd. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28377-8.] (ss. 242-245)
  3. ^ Ballandalus - Cor prudens possidebit scientiam: "A Hispano-Muslim Embassy to the Vikings in 845: An Account of al-Ghazal’s Journey to the North" (11. september 2014)
  4. ^ Joseph H. Lynch: "Godparents and Kinship in Early Medieval Europe", Princeston, New Jersey, 1986. (s. 176)
  5. ^ Thomas Charles-Edwards: Alliances, Godfathers, Treaties and Boundaries. I Mark A. S. Blackburn & D. N. Dumville (red.): "Kings, Currency, and Alliances. History and Coinage of Southern England in the Ninth Century", Suffolk, 1998. (s. 53)
  6. ^ Heiberg 2004, s. 18–20.
  7. ^ Heiberg 2004, s. 20.
  8. ^ Niels Lund: Svend Estridsens blodskam og skilsmisse. I Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016. (ss. 39-55)
  9. ^ Kay Nielsen: "Danmarks konger og dronninger", København, 1980. (s. 14)
  10. ^ a b Heiberg 2004, s. 21.
  11. ^ Per Ullidtz: "Dronning Edels familie", 2010
  12. ^ Bodil ( - #1103) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  13. ^ Lutgard i Dansk biografisk leksikon
  14. ^ Heiberg 2004, s. 24.
  15. ^ Sofia af Minsk på Gravsted.dk
  16. ^ "Annales 1095-1194" i Erik Kroman (red.): Danmarks middelalderlige annaler, København, 1980. (s. 208)
  17. ^ Niels Engberg: "Knud 6., Gertrud og den ungarnske prinsesse". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (ss. 300-301)
  18. ^ Dagmar hos Gravsted.dk
  19. ^ Mechtild i DBL
  20. ^ Varnhems kloster
  21. ^ "Doberaner Münster". Arkiveret fra originalen 28. juli 2007. Hentet 14. marts 2019.
  22. ^ Agnes - Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  23. ^ Eufemia hos Salomonsen
  24. ^ DBL - Sophie af Pommern
  25. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Roskilde Domkirke, arkiveret fra originalen 21. juli 2011
  26. ^ De Danske Kongers Kronologiske Samling, arkiveret fra originalen 5. oktober 2007 Og: Dansk Biografisk Leksikon.
  27. ^ DBL - Sophie Amalie
  28. ^ Kvinfo - Charlotte Amalie
  29. ^ Kvinfo – Louise af England
  30. ^ Kvinfo – Caroline Amalie
  31. ^ Kjersgaard, Erik (1989): "Emma og Aegilfu - gift med Knud den Store på samme tid" (ugeafsnit af "Danmarks dronninger - og kongelige damer"), Ugemagasinet Søndag, 18. oktober 1989 (s. 51)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_dronninger&oldid=11722826"