Litra MY

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Litra MY 1201-1202.
Litra MY
MY 1135 på Danmarks Jernbanemuseum.
Producent NOHAB
Bygget 1954-1965
Antal bygget 59
Litrering MY 1101-1159
Operatør DSB, senere flere andre
Specifikationer
Toglængde 18.900 mm
Højde 4.270 mm
Maks. hastighed 133 km/t
Traktionssystem 235KN
Motor(er) GM 16-567 B/C/D1
Effekt 1.700 hk (MY 1101-1105)
1.950 hk (MY 1106-1159)
Transmission 1.433 kw
Akselrækkefølge A1A´A1A´
Sporvidde 1.435 mm

Litra MY er et dansk dieselelektrisk lokomotiv, der blev produceret i 59 eksemplarer for DSB af svenske NOHAB fra 1954 til 1965. Lokomotivet var i mange år rygraden i DSB's person- og godstrafik, indtil de gradvist blev taget ud af drift i begyndelsen af 1990'erne. En del lokomotiver blev hugget op, mens andre blev solgt til danske privatbaner og operatører og til forskellige svenske og tyske selskaber.

Lokomotivet er af typen NOHAB AA16, der produceredes i tilsvarende udgaver til Norge, Ungarn, Belgien og Luxembourg.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lokomotiverne blev bygget af svenske NOHAB gennem 1950'erne og 1960'erne til både DSB som litra MY og til norske NSB som Di. 3. Teknisk er litra MY næsten identisk med NSB's DI 3b. Lokomotiverne blev bygget med det amerikanske F7 som forbillede og udstyret med en 16-cylindret motor fra General Motors samt treakslede bogier med to drivende aksler og en løbeaksel. I modsætning til de amerikanske lokomotiver, der kun havde førerrum i den ene ende, fik de europæiske i begge ender.

Den første bestilling var på fire lokomotiver og en reservemotor til afprøvning. Afprøvningen af lokomotiverne, der blev leveret i 1954, forløb godt og blev fulgt op af bestillinger på yderligere 40 lokomotiver, der blev leveret frem til 1958. I 1954-1965 leveredes yderligere 15 lokomotiver, så det samlede antal kom op på 59. Desuden leveredes i 1960-1962 45 litra MX, der var en lettere udgave, der derved kunne køre steder, hvor litra MY var for tung. Derudover leverede danske Frichs Litra MY 1201-1202 i 1957 og 1960, men de blev ingen succes og blev hugget op allerede i 1971.

DSB anså litra MY for at være økonomiske i drift, samtidig med at de også var alsidige og reducerede rejsetiderne. De blev for eksempel benyttet både til tunge godstog og hurtige eksprestog og senere også til regionaltog og InterCitytog. Lokomotivførerne og beboerne langs jernbanerne var dog kritiske på grund af det høje lydniveau, da de første lokomotiver blev leveret. Det var især et problem ved stigninger, acceleration, og når de trak tunge godstog. Støjproblemet blev senere løst på tilfredsstillende vis, da lyddæmperfabrikken LYDEX i Middelfart blev sat til at ordne det.

Litra MY var i aktiv tjeneste hos DSB fra 1954 og indtil 15. juni 2001, hvor MY 1159 kørte sin sidste officielle tur. Det første lokomotiv, MY 1101, blev overdraget til Danmarks Jernbanemuseum i 1986. De øvrige lokomotiver blev gradvist taget ud af drift i løbet af 1990'erne. En del blev hugget op, mens andre blev solgt til forskellige danske privatbaner og operatører og til forskellige svenske og tyske selskaber. Her er en del af dem stadig i drift, for eksempel i Sverige hvor de med betegnelsen TMY benyttes til kørsel med godstog.

Litra MV[redigér | redigér wikikode]

De første fire lokomotiver blev leveret med motorer af typen 567B med 16 cylindre, der ydede 1.700 hestekræfter (hk), hvortil kom en tilsvarende reservemotor. Lokomotiverne viste sig dog at være stabile i drift, så reservemotoren kunne benyttes til det første lokomotiv i serieleverancen, MY 1105. De efterfølgende lokomotiver fik imidlertid en forbedret motor af typen 567C (MY 1145-1159 dog 567D1), der ydede 1.950 hk. I 1968 lavede man et særligt løb for de lokomotiver, der kun havde 1.700 hk. De fik ved den lejlighed litra MV men beholdt deres oprindelige numre. Både før og efter byttede man dog af og til om på lokomotivernes motorer, så i praksis blev det umiddelbart MY 1101, 1102, 1104, 1109 og 1134, der på den måde blev til litra MV. Efterfølgende blev MY 1101, 1104 og 1134 atter litra MY, mens MY 1144 til gengæld blev litra MV.

Bemaling[redigér | redigér wikikode]

MY 1101 i 2014 med bemaling som ved leveringen 60 år før.

Lokomotiverne blev leveret i vinrød bemaling med cremefarvede striber på siderne og gule vingehjul på fronterne. MY 1101-1124 der blev leveret i 1954-1956 havde oprindeligt ikke numre på fronten, men det blev efterfølgende standard for alle lokomotiver. Taget var til at begynde med lysegråt men blev senere aluminiumsfarvet.

Ved DSB's 125 års jubilæum i 1972 indførtes et nyt design med røde og sorte farver. Litra MY fik herefter sort maskinrum, røde førerrum og mørkegrå bogier, undervogn og tag. Samtidig forsvandt vingehjulet til fordel for DSB skrevet med store hvide bogstaver. MY 1147 ommaledes som den første, men det kom til at vare helt indtil 1985, før de sidste var malet om. Til gengæld fik MY 1101 sin gamle bemaling tilbage i 1988 efter at være blevet udtaget som museumslokomotiv. Ved 60 års jubilæet i 2014 fjernedes desuden numrene på fronten, så den kom til at se ud som ved leveringen i 1954.

Nogle lokomotiver fik særlige bemalinger ved forskellige lejligheder. MY 1126 blev således sammen med MX 1021 og en Bhs-vogn malet i spraglede mønstre inspireret af elektronikindustrien i 1988, da de skulle benyttes til forsøg med radiostyrede tog med Advanced Train Control System. Senere fik MY 1105 hvidt maskinrum i 1995-1999, MY 1108 blev malet gul/sort i 1995, og MY 1135 var blå i 2004-2014, alle efter at være blevet tjenestelokomotiver. Og endelig blev MY 1101 i en periode i 2005 forsynet med blå folie med udsmykning i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel.

Derudover har de forskellige selskaber, der har købt lokomotiver efter udrangeringen, benyttet sig af en række forskellige bemalinger.

Bevarede lokomotiver[redigér | redigér wikikode]

MY 1126 med veterantog i Hillerød.
Nr. Bemaling Ejer Noter
1101 Vinrød Danmarks Jernbanemuseum
1104 Vinrød Privat
1112 Design Danmarks Jernbanemuseum Har fjernet en side for at vise motorrummet
1121 Sølv Tågab Planer om at overdrage den til Sveriges Jernbanemuseum
1126 ATCS graftti MY-Veterantog
1129 Vinrød DJM & Privat Kun førerrummene er tilbage
1135 Vinrød Danmarks Jernbanemuseum
1159 Design Danmarks Jernbanemuseum

MY 1101, 1112 og 1159 er bevaret af Danmarks Jernbanemuseum i Odense. MY 1101 er som nævnt ført tilbage i sin oprindelige bemaling, mens MY 1112 til gengæld har fået fjernet den ene side indtil maskinrummet til udstillingsformål. MY 1126, der stadig har den spraglede bemaling fra forsøgskørslerne, tilhører Dansk Jernbane-Klubs afdeling MY Veterantog i Hundested, der benytter den til veterantog. MY 1104 tilhører en privatperson og står i Tønder.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Andersen, Torben. DSB litra MY, type 567: NOHAB GM diesellokomotiver i Danmark. ISBN 87-90779-00-2.
  • Christensen, Peder & Poulsen, John. Motor Materiel 5: Med Motor fra GM. ISBN 87-88632-79-2.
  • Koschinski, Konrad. Eisenbahn-Journal Sonderausgabe 4/03. NOHABs Rundnasen & Kartoffelkäfer. ISBN 3-89610-115-3.
  • De ligner jo hinanden af Torben Andersen. Lokomotivets forlag, 1988. ISSN 0900-0100.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]