Livø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Livø
Livovildt.jpg
Livø
Geografi
Livø ligger i Nordjylland
Livø
Livø
Sted Limfjorden
Koordinater 56°53′36″N 9°5′10″Ø / 56.89333°N 9.08611°Ø / 56.89333; 9.08611Koordinater: 56°53′36″N 9°5′10″Ø / 56.89333°N 9.08611°Ø / 56.89333; 9.08611
Areal 3,20 km²
Administration
Land Danmark
Kommune Vesthimmerlands Kommune
Demografi
Folketal 9[1] (2018)

Livø er en ø på ca. 320 hektar med ca. 10 helårsbeboere. Øen er beliggende i Limfjorden og ligger ca. 20 minutters sejlads fra Rønbjerg Havn . Øen er placeret midt imellem Nykøbing Mors, Løgstør, Fjerritslev og Thisted. Nordøst for øen ligger Løgstør Bredning, mens Livø Bredning er farvandet mellem det nordlige Mors, Fur og Himmerland. Øen hører til Vesthimmerlands Kommune.

I dag udnyttes øen efter aftale med Miljøministeriet til undervisnings- og fritidsformål. Siden 1976 har oplysningsforbundet SFOF hvert år afholdt Livøferie. Tre ugers sommerhøjskole med politisk, kulturelt, læringsmæssigt og socialt fokus for folk i alle aldre fra hele landet. En anden årligt tilbagevendende lejr er omkring 200 psykisk udviklingshæmmedes aktivitetsuge i september. Øen er kendt for den årlige Livø Jazzfestival. Hvert år afholdes desuden en karatelejr på Livø med Viborg Karate Skole som vært. På lejren ankommer også udlændinge såsom svenskere, belgiere, polakker og hollændere foruden en hel del danskere.

Byen består i dag stort set af en gade med en købmand og et ganske lille elværk fra 1950 samt byens kro/cafeteria. På Livø kan man også få øens egen øl, som hedder Livøl; den kan fås hos købmanden og på kroen. Der er også kursus-lejrskoleophold med 275 sengepladser. En lille udstilling om Keller-perioden kan ses i et udstillingslokale på Avlsgården.

Livø er siden 1977 en fredet ø, og den kan besøges med færge hver dag i perioden mellem april og oktober. Hunde og motorkøretøjer må ikke medbringes til Livø. Man må godt have cykel med, men det er der ikke grund til, for man kan snildt gå øen rundt på en eftermiddag – det bliver en tur på ca. 10 kilometer. Når man går i land på Livø, møder man utrolig smuk natur, bl.a. på den centrale, højtliggende del af øen ved Louisehøj og Louisedal, hvor bakketoppen rager 43 meter op over havet. Øen er en moræneø skubbet op af isen fra Løgstør Bredning i sidste istid. I klinterne ud mod havet på den nordvestlige del af øen kan man studere de forskellige lag af materiale, der er skubbet ind over hinanden. Iblandt materialet findes moler og plastisk ler, der giver udskridninger i skrænterne. Den østlige og sydlige del af øen er lavland med en bred strandvold, der fortsætter sydover og ender i den fredede Livø tap. På dette nyere land lever flokke af dådyr. Der har levet vildt på Livø i generationer. Livø tap vokser stærkt, og den er en karakteristisk og noget utilgængelig retodde. Området er udlagt som sælreservat og her trives sælerne, der yngler i juli-august. Den nordlige del af øen er bevokset med skov, hovedsageligt med blandet skov domineret af eg. Nordligst findes hedebevoksning. Arealerne fordeles med 1/3 økologisk landbrug, 1/3 skov og 1/3 hede, overdrev og strandenge.

Øens historie[redigér | redigér wikikode]

Øen har været beboet siden stenalderen. I en lang periode efter 1150 tilhørte den Vitskøl Kloster. Kapellet blev opført i begyndelsen af 1700-tallet. I 1600-1700-tallet var der to gårde på Livø, der blev drevet af fæstebønder.

I begyndelsen af 1700-tallet skænkede Frederik 4. og dronning Louise et lille kapel til øens beboere. Det var kun 3 meter bredt, men angiveligt overdådigt udsmykket. Det er desværre siden gået tabt.

Efter 1911 overtog De Kellerske Anstalter øen, hvorefter den de næste 50 år blev benyttet som fangeø og befolket af udviklingshæmmede og kriminelle mænd, samt ansatte ved anstalten og deres familier. Den oprindelige lokalbefolkning var beskæftiget ved landbruget, værkstederne, skoven og mejeriet. Birgit Kirkebæk har forsket i og skrevet bøger om de åndssvages vilkår på Livø. I 1971 var øen en kort overgang besat af en række kunstnere, bl.a. Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby. Deres forsøg på at drive landbrug mislykkedes på grund af manglende kyndighed, og besættelsen ophørte ved politiets indgriben.

Tirsdag 29. april 1975 kom 204 flygtningebørn fra Vietnam, ledet af journalisten Henning Becker, til Livø. Anstaltens bygninger stod tomme og egnede sig til at indkvartere de vietnamesiske flygtningebørn. Børnene var isoleret på øen i 9 måneder, medens politikere, presse og den danske befolkning forsøgte at tage stilling til, hvad man skulle gøre med dem. Kort tid efter opholdet på øen fik de permanent opholdstilladelse i Danmark.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]