Logia Jesu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Papyrus Oxyrhynchus 1. Græsk tekst med Tomas logia 26–28 på forsiden, logia 29–33 plus logion 77 på bagsiden. Datering ca. 200 e.Kr.
Papyrus Oxyrhynchos 655. Græsk tekst med Tomas logia 24 og 36–39. Datering: 200-250 e.Kr.

Logia Jesu (ytringer af Jesus ; gr. λόγια; ental 'logion', flertal 'logia') er betegnelse for enkeltstående ytringer af Jesus, som er overleveret løsrevet fra deres oprindelige sammenhæng, altså uden angivelse af hvornår og hvor de er brugt, og hvad der var foranledningen dertil.

Større eller mindre samlinger af sådanne logia har man sikkert ofte haft i oldkirkens første dage, og ved udgravninger i nærheden af Oxyrhynchos, det nuværende Al Bahnasa, ca. 160 km syd-sydvest for Kairo, fandt man 1897 og 1903 et par papyrusfragmenter, som indeholdt en række Jesusord, hvoraf nogle allerede var kendt i beslægtet form fra evangelierne, men adskillige var helt nye.

Hvert enkelt udsagn indledes kun med et: "Jesus siger"; for eksempel:

Jesus siger: Hvis I ikke forsager verden, vil I ikke finde Guds Rige, og hvis I ikke overholder sabbaten, vil I ikke se Faderen.

Jesus siger: Jeg trådte frem midt i verden og åbenbarede mig for dem i kød, og jeg fandt dem alle berusede og ingen ædru iblandt dem. Og min sjæl ængstes for menneskenes børn, fordi de er blinde i deres hjerte, og ser ikke selv deres fattigdom.

Jesus siger: Hvor to eller tre er sammen, er Gud med dem (?), og hvor en er alene, der er jeg hos ham. Løft stenen op, og du vil finde mig dér; kløv træet og jeg er også dér.

Jesus siger: En profet er ikke velset i sit fædreland, og heller ikke udfører en læge helbredelser på dem, der kender ham osv.

Håndskrifterne anses i almindelighed for at stamme fra 3. århundrede; de er meget medtaget af tidens tand, og i adskillige tilfælde kan man kun rent hypotetisk rekonstruere den oprindelige tekst. Deres fremkomst affødte derfor en livlig videnskabelig diskussion med forskellige tydningsforsøg.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]