Logistisk funktion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
fig. 1: Graf for logisitisk funktion er tegnet med rød. Her ses den S-formede graf tydeligt.
fig.2: Denne graf for logistisk funktion er symmetrisk omkring sit skæringspunkt med y-aksen.
fig. 3: Graf for eksponentielt voksende funktion og graf for logistisk funktion med sin øverste vandrette asymptote er tegnet i samme koordinatsystem. Logisitisk funktion stopper ved sit maksimum, som er markeret af den grønne, vandrette linje (asymptote til grafen for logisitisk funktion).

Logistisk funktion er en matematisk model for, hvordan en population af eksempelvis bakterier udvikler sig.[1] Logistisk funktion anvendes også til at beskrive, hvordan et områdes indbyggere[2] øges til et en maksimal øvre grænse.[3] (Se den røde graf på fig. 1 - 4). Hver af de fire fig. viser noget karakteristisk for grafer for logistisk funktion.

Den logistiske funktion kan forstås som en eksponentielt voksende funktion[4] med et maksimum, .[5] betegnes også bæreevnen.[6] (Se fig. 3 og fig. 4). Den logistiske funktions graf er opstået ved at "klippe" den eksponentielle funktions graf[7] i stykker og så spejlvende den nederste del af den eksponentielt voksende funktions graf.

Forskelle på eksponentiel funktion og logistisk funktion[redigér | redigér wikikode]

Med eksponentiel funktion forstås en eksponentielt voksende funktion og dens graf.

  • Grafen for eksponentiel funktion ikke er symmetrisk, mens grafen for logistisk funktion er symmetrisk. (Se især fig. 2).
  • Eksponentiel funktion fortsætter i det uendelige; hvorimod logistisk funktion stopper ved sit maksimum.[8] (Se fig. 3).

Differentialligningen[redigér | redigér wikikode]

Matematisk er forskriften for logistisk funktion den ikke-trivielle[9] løsning[10] til differentialligningen:[11]

Differentialligningen er et andengradspolynomium[12] af . Det ses ved at multiplicere[13] ind i parentesen.[14]

Variant af differentialligningen[redigér | redigér wikikode]

Ved at udskifte og ved at erstatte med kan differentialligningen[15] se sådan ud:

Forskrift for logistisk funktion[redigér | redigér wikikode]

Differentialligningens ikke-trivielle[16] løsning[10] har forskriften:[17]

Variant af forskriften for logistisk funktion[redigér | redigér wikikode]

I forskriften for logistisk funktion kan erstattes af en brøk,[15] hvor der gælder:

Bemærk, at forskriftens nævner også ændres, når tælleren ændres.

Om bevis og andet[redigér | redigér wikikode]

· Der kan føres bevis for, at forskriften for logistisk funktion er ovennævnte differentiallignings løsning.[10]

· En anden mulighed for at bevise differentialligningens løsning er at anvende substitution:[18] Man kan eksempelvis indføre følgende substitution: som gælder, for

Derved kan man omdanne ovennævnte differentialligning til en første ordens lineær differentialligning, som kan løses ved metoden separation af de variable.

· For de viste grafer for logistisk funktion (fig. 1 - 4) gælder, at konstanten [10]

Grafers udseende[redigér | redigér wikikode]

Af fig. 1 og fig. 2 fremgår det, at grafer for logistisk funktion kan variere, men der er tale om varianter af den samme skabelon.[19] Grundlæggende har hver graf symmetri og to vandrette asymptoter. En grafs S-form kan være mere eller mindre tydelig: En graf kan være langstrakt (se fig. 2) eller klumpet sammen (se fig. 1).

S-form og symmetri[redigér | redigér wikikode]

Grafen for logistisk funktion er en S-formet kurve[20] (se fig. 1), som er symmetrisk (se fig. 2).

Grafen er symmetrisk omkring punktet og væksthastigheden er størst[21] for

To vandrette asymptoter[redigér | redigér wikikode]

fig. 4: Grafen for logistisk funktion har to vandrette asymptoter: Den øverste grønne linje (y = M) og den nederste gule linje, x-aksen (y = 0).

Man ser, at grafen for logistisk funktion har to vandrette asymptoter:[11]

  • Den øverste asymptote er (se den grønne vandrette linje på fig. 4)
  • Den nederste asymptote er (altså -aksen, som er vandret.) Se den gule vandrette linje på fig. 4

Karakteristik af logistisk funktion[redigér | redigér wikikode]

Man inddeler logistisk funktion i tre faser:[22]

  1. Den langsomt voksende start-fase, som er næsten vandret.
  2. Den hurtigt voksende midt-fase, som er næsten lodret. (Det ses bedst på fig. 1)
  3. Den langsomt voksende slut-fase, som er næsten vandret.


Dette eksempel tager udgangspunkt i bakterier, som vokser i laboratoriets petriskål:

  1. I starten er der kun få bakterier, så de formerer sig kun langsomt. Dette ses på grafen ved at grafen er meget tæt på -aksen (som markerer den nederste vandrette asymptote).
  2. I midten af forløbet er der flere bakterier, så de kan formere sig hurtigere. Dette ses på grafen som det næsten lodrette stykke.
  3. I slutningen af forløbet bliver mangel på plads[22] og mangel på føde til problemer for bakteriernes vækst. Forurening er også et problem. Dette ses på grafen, ved at grafen er meget tæt på maksimum (som markerer den øverste vandrette asymptote).

For eksemplet med baktier er differentialligningen typisk:

hvor brøken betegner bakteriernes væksthastighed. Væksthastigheden er proportional med differencen mellem maksimum og antallet af baktier . Konstaten er proportionalitetsfaktor.[23]

Differentialligningen, som beskriver bakteriernes vækst, har den ikke-trivielle løsning:

hvor er en konstant, som man kan beregne, hvis man kender de andre værdier, som forekommer i løsningsformlen.[23]

Logistisk funktion kan bl.a. anvendes til at beskrive, hvordan[redigér | redigér wikikode]

Kort sagt anvendes logistisk funktion i både biologi[23] og demografi.

Ophavsmand[redigér | redigér wikikode]

Den logistiske funktion blev introduceret af den belgiske matematiker Pierre François Verhulst[5] (1804 - 1849)[32] i perioden 1838[33] - 1847.

Logistisk regression[redigér | redigér wikikode]

Logistisk regression er en type regression, som estimerer,[34] hvor godt parametre passer med logistisk funktion.[35]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Carstensen, Jens & Frandsen, Jesper (1985): Matematik 2 - Matematik for gymnasiets matematisk-fysiske gren. Forlaget Systime, Herning. ISBN 87-7351-287-7
  • Jessen, Claus m.fl. (1995): Differentialregning: gymnasiematematik, obligatorisk niveau. Matematik - tanke, sprog og redskab. København, Gyldendal Undervisning. ISBN 87-00-19936-2
  • Hebsgaard, Thomas m.fl. (1995): Matematik højniveau 2: integralregning og differentialligninger. Forlaget Trip, Vejle. ISBN 87-88049-17-5
  • Touborg, Jens Peter (red.) (1995): Eksamensopgaver i matematik: gymnasiet: matematisk linje, højt niveau. Matematiklærerforeningen, København. ISBN 87-89229-76-2

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ logistisk vækst | lex.dk – Den Store Danske
  2. ^ Touborg (1995) s. 67
  3. ^ http://www.henrikkragh.dk/logistisk-vaekst/AndreasHermansen2015.pdf
  4. ^ http://www.lr-web.dk/Lru/microsites/hvadermatematik/hem2download/kap6_Projekt_6_4_Diskret_logistisk_vaekst_prototype_for_kaosteori.pdf
  5. ^ a b http://www.lr-web.dk/Lru/microsites/hvadermatematik/hem3download/kap3b_QR9_historien_om_Verhulst.pdf
  6. ^ https://www.matematikfysik.dk/mat/noter_tillaeg/tillaeg_differentialligninger_beviser_modeller.pdf
  7. ^ Beschreiben Sie exponentielles und logistisches Wachstum... | Ökologie | Repetico
  8. ^ Logistisk vækst (Matematik A, Differentialligninger) – Webmatematik
  9. ^ Differentialligninger - Bevis: Type y' = a·y·(M-y) [Logistisk differentialligning Version 1] - YouTube
  10. ^ a b c d http://www.mathematicus.dk/matematik/kernestof/Differentialligninger.pdf
  11. ^ a b https://steen-toft.dk/mat/20082009/3y/noter/log-diff.pdf
  12. ^ https://quizlet.com/289744870/logistisk-differentialligning-flash-cards/
  13. ^ Parenteser (Matematik C, Tal og Regnearter) – Webmatematik
  14. ^ Parenteser
  15. ^ a b "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. september 2020. Hentet 28. juni 2020. 
  16. ^ Differentialligninger - Bevis: Type y' = y·(b - a·y) [Logistisk differentialligning Version 2] - YouTube
  17. ^ Hebsgaard (1995) s. 75
  18. ^ (Carstensen & Frandsen 1985)
  19. ^ Jessen (1995)
  20. ^ GeoGebra
  21. ^ http://www.mat1.dk/differentialligninger_for_a_niveau_i_stx.pdf
  22. ^ a b c Logistisches Wachstum
  23. ^ a b c http://www.mat1.dk/logistisk_differentialligning.pdf
  24. ^ https://szymanskispil.weebly.com/uploads/1/1/7/4/117416942/infinitesimalregning_del_3_x2017.pdf
  25. ^ http://www.lr-web.dk/Lru/microsites/hvadermatematik/hem3download/kap3_projekt_3_5_Kollaps_af_en_population.pdf
  26. ^ https://science-gym.dk/mat/20002010/difflign.pdf
  27. ^ Logistisk vekst - Institutt for biovitenskap
  28. ^ Sexual maturity in growing dinosaurs does not fit reptilian growth models | PNAS
  29. ^ https://www.grevemuseum.dk/media/24890/modeller-af-befolkningstilva-â-ªkst-mat-a-b1.pdf
  30. ^ Jessen, Claus m.fl. (1995) s. 165-175
  31. ^ http://www.henrikkragh.dk/logistisk-vaekst/AaseGothelf2015.pdf
  32. ^ https://math.au.dk/fileadmin/Files/matlaererdag/2014/HKS_Aarhus-2014-03-28.handouts.pdf
  33. ^ https://oparu.uni-ulm.de/xmlui/bitstream/handle/123456789/7713/Wachstum.pdf?sequence=1&isAllowed=y
  34. ^ https://education.ti.com/sites/DANMARK/downloads/pdf/Logistisk_vaekst_TINspire_samlet_ver2.pdf
  35. ^ http://staff.pubhealth.ku.dk/~lts/basal/overheads/logistisk_regression.pdf