Lollands Tidende
| Lollands Tidende | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Hovedsæde | Nakskov  |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Grundlagt | 11. februar 1868 |
| Nedlagt | 1971 |
| Politik | Venstre |
| Sprog | Dansk |
Lollands Tidende (oprindelig Nakskov Tidende, 1969-1971 Tidende for Lolland og Falster) var en avis i Nakskov fra 1868 til 1971. Den var i hele sin levetid en Venstreavis og var i slutningen af 1800-tallet den vigtigste avis i Vestlolland. I mange år fra 1908 til 1944 var dens redaktør den energiske C.C. Haugner.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Nakskov Tidende blev oprettet i 1868 af den unge typograf Valdemar Pedersen, der var blevet uddannet i Stubbekøbing Avis' trykkeri. Pedersen var søn af gårdejer Peder Pedersen Ludvig, der i flere perioder repræsenterede Nakskovkredsen i Folketinget, valgt som Venstremand. Tidende, der udsendte sin første udgave 11. februar 1868, støttede også partiet Venstre i den politiske kamp.[1] Nakskovs hidtidige eneste avis Nakskov Avis var på dette tidspunkt officielt upolitisk, men blev nogle få år senere en støtte af Højre.[2]
Den talentfulde Valdemar Pedersen fik tuberkulose og døde meget ung i 1875. Hans enke forsøgte først at drive avisen videre, men måtte opgive det og overdrog derfor avisen i 1875 til bladmanden og politikeren Rasmus Claussen, der kom til at stå som hovedmanden i den lolland-falsterske venstrepresse. Han havde i 1873 grundlagt Lolland-Falsters Folketidende, i dag det eneste tilbageværende dagblad på hele Lolland-Falster. Nakskov Tidende blev nu i nogle år trykt i Nykøbing. I 1878 købte Claussens kommende svigersøn, den blot 19-årige N.Th. Pedersen, imidlertid avisen og rykkede ind i Nakskov. Han blev ved avisen i mange år til sin død i 1908. I en årrække var han desuden formand for Foreningen af Venstreblade.[1]
Nakskov Tidende var en avis med succes. I 1870 havde avisen 400 abonnenter, som i 1901 var vokset til 2200. Avisen var egnens vigtigste avis i slutningen af 1800-tallet. Omkring århundredskiftet gik fremdriften lidt i stå, blandt andet fordi Lolland-Falsters Social-Demokrat (senere Ny Dag) blev grundlagt i 1901 og tiltrak en del abonnenter. Da den energiske C.C. Haugner i 1908 blev redaktør for Tidende, begyndte oplaget dog igen at stige.[2]
Firebladssystemet
[redigér | rediger kildetekst]Nakskov Avis var gået ind i 1890, men til gengæld var det ligeledes konservative Vestlollands Avis i 1887 blevet stiftet, og denne avis klarede sig økonomisk godt. I 1893 begyndte desuden Nakskov Folkeblad at blive udgivet. Denne avis var også tilknyttet Venstre, men adskilte sig holdningsmæssigt flere gange fra Tidende, og da Venstre blev splittet i 1905 og Det Radikale Venstre grundlagt, fulgte folkebladet den radikale linje. Derved havde Nakskov som så mange andre provinsbyer fået sit firebladssystem med "Tidende" (Venstre), folkebladet (radikalt), "Avisen" (Vestlollands Avis, konservativ) og "Socialdemokraten". Firebladssystemet fortsatte indtil 1960, hvor Vestlollands Avis og folkebladet begge lukkede. Nakskov Folkeblad var ganske vist allerede lukket som selvstændig avis i 1918, men fortsatte som lokalredaktion af Nykøbing Dagblad indtil 1960.[2]
Tidende under og efter Haugner
[redigér | rediger kildetekst]Redaktør Haugner var både en dygtig polemiker og kompetent bladmand. Han gennemførte en række moderniseringer både i distribution, teknik og nyhedstjenesten, og oplaget skød i vejret. I 1918 var det på 3700 abonnenter, og året før Haugners død i 1944 var tallet 6.800. Det var på trods af en nedgang i 1930'erne, hvor Haugner kom i skarp modsætning til organisationen Landbrugernes Sammenslutning, der stiftede sit eget dagblad, som overtog en del af Tidendes læsere.[3]
Avisens endeligt
[redigér | rediger kildetekst]I 1945 tog Nakskov Tidende navneforandring til Lollands Tidende og i 1969 yderligere til Tidende for Lolland og Falster. Det hjalp dog ikke avisen til at undslippe den bladdød, der satte ind i Danmark i efterkrigstiden.[2] Lokalt var konkurrencen fra Nakskovs andet tilbageværende dagblad, det socialdemokratiske Ny Dag, hård, og samtidig bredte den store og velkonsoliderede Venstre-avis Lolland-Falsters Folketidende sig vestpå fra Falster indover Lolland. I 1971 måtte den lollandske avis give op, og dens aktiver blev solgt til Folketidende til ophugning.[3]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 J.V Christensen: Træk af den lolland-falsterske Presses Historie til ca. 1900. Artikel i Lolland-Falsters historiske Samfunds årbog 1927.
- 1 2 3 4 Henning Bech Johansen: Aviser. S. 81-86 i "Nakskovs Historie III. Fra Englandskrigen til 1. Verdenskrig." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2023.
- 1 2 Lollands Tidende. Afsnit i Niels Thomsen og Jette D. Søllinge: De danske aviser 1634-1991. Bind 3: 1818-1991. Udgivet af Dagspressens Fond, 1991.
