Londonbinding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.

Fx H2 (upolært stof) kan i en kortvarig periode blive polært, når elektronskyen omkring atomet har forskudt sig over til det ene H-atom. Der "induceres" dermed tiltrækningskraft, da elektronerne frastøder og tiltrækker nabomolekyler med sine kortvarige elektrisk ladede poler.

Disse London-bindinger er stærkere, hvis de har en relativ lang molekyleform, i stedet for en kompakt molekyleform.

London bindinger er opdaget af Fritz London, hvor navnet stammer fra.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]