Louis-Nicolas Vauquelin
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Louis-Nicolas Vauquelin | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
16. maj 1763  Saint-André-d'Hébertot, Frankrig |
| Død |
14. november 1829 (66 år) Saint-André-d'Hébertot, Frankrig |
| Gravsted |
Calvados |
| Bopæl |
Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Paris Universitet |
| Elev af |
Antoine-François Fourcroy |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1823), chambre de commerce et d'industrie de Paris, Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen med flere |
| Beskæftigelse |
Farmaceut, professor, botaniker, kemiker, politiker |
| Fagområde |
Kemi, farmaci, politik |
| Arbejdsgiver |
École nationale supérieure des mines de Paris, Collège de France (1801-1804), École Polytechnique, faculté de médecine de Paris (1809-1821), jardin des plantes de Paris |
| Arbejdssted |
Paris |
| Elever |
Jean Baptiste Alphonse Chevallier, Friedrich Stromeyer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen, ordre de Saint-Michel, Foreign Member of the Royal Society (1823) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.
Vauquelin kom efter at have været i apotekerlære i Rouen til Paris i 1780, hvor han blev assistent hos Fourcroy og udførte størstedelen af de eksperimentelle undersøgelser til dennes afhandlinger. Allerede i 1791 blev Vauquelin medlem af akademiet i Paris. I 1793 tog han til Melun for at blive forstander for militærapoteket, men allerede året efter vendte han tilbage til Paris, hvor han samtidig med at være professor i kemi ved École des Mines underviste ved den polytekniske skole og var statslig tilsynsførende for møntudstedningen. Ved oprettelsen af Nationalinstituttet i 1795 blev han medlem af dette. Da Æreslegionen blev stiftet 1802, udnævnte Napoleon ham straks til medlem heraf. Han blev også eksternt medlem af Kungliga Vetenskapsakademien i 1816.
Senere blev han professor i kemi ved Collège de France og direktør for den farmaceutiske skole, derefter professor i kemi ved Jardin des Plantes og endelig efter Fourcroys død professor i kemi ved det medicinske fakultet i Paris (1811—22). Vauquelins arbejde spænder over hele kemiens område. Hans væsentligste indsats er dog opdagelsen af grundstofferne krom og beryllium. Han fik også fremstillet ammoniak i væskeform ved normalt atmosfærisk tryk. Sammen med Fourcroy opdagede Vauquelin benzoesyren i dyreurin. Sammen med sin assistent Pierre Jean Robiquet opdagede han under arbejdet med asparges den først kendte aminosyre, som de kaldte aspargin. Han opdagede også pektin og æblesyre i æbler.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave (1915-1930)
