Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1858-1936)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Fyrstinde af Waldeck og Pyrmont
Periode 29. april 189112. maj 1893
Ægtefælle Georg Viktor, Fyrste af Waldeck og Pyrmont (g. 1891)
Børn
Fulde navn tysk: Luise Karoline Juliane
Hus Huset Glücksborg
Far Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Mor Adelheid af Schaumburg-Lippe
Født 6. januar 1858(1858-01-06)
Louisenlund, Slesvig
Død 2. juli 1936 (78 år)
Marburg, Hessen-Nassau, Preussen

Prinsesse Louise til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (6. januar 18582. juli 1936) var en tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var fyrstinde af det lille tyske fyrstendømme Waldeck og Pyrmont fra 1891 til 1893.

Hun var datter af hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og blev gift med fyrst Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont i 1891. Hun var niece til kong Christian 9. af Danmark.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Louises fødested, Louisenlund, fotograferet i 2009.

Prinsesse Louise blev født den 6. januar 1858 på herregården Louisenlund i Hertugdømmet Slesvig som det tredje barn og anden datter af hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg i hans ægteskab med prinsesse Adelheid af Schaumburg-Lippe.

Louise som fyrstinde af Waldeck og Pyrmont.

Prinsesse Louise giftede sig 33 år gammel den 29. april 1891Louisenlund med den 60-årige fyrst Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont. Han var søn af fyrst Georg 2. af Waldeck og Pyrmont og prinsesse Emma af Anhalt-Bernburg-Schaumburg-Hoym og herskede over det lille fyrstendømme Waldeck og Pyrmont i det centrale Tyskland. Ægteskabet var fyrst Georg Viktors andet ægteskab, og prinsesse Louise blev efter brylluppet stedmoder til hans syv børn, heriblandt dronning Emma af Nederlandene. I ægteskabet mellem Louise og Georg Viktor blev der desuden født yderligere en søn, prins Wolrad, der i 1914 faldt i Første Verdenskrig.[1]

Fyrst Georg Viktor døde den 12. maj 1893 efter blot to års ægtskab. Fyrstinde Louise overlevede sin mand med 43 år og døde den 2. juli 1936 i Marburg.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Prince killed on patrol". New York Times. 1914-10-21. s. 3.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi