Ludolf Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Ludolf Nielsen
Ludolf Nielsen.png
Ludolf Nielsen fra bogen: Danske komponister i det 20. århundredes begyndelse.
Information
Født Karl Henrik Ludolf Nielsen
29. januar 1876(1876-01-29)
Nørre Tvede, Danmark
NæstvedRediger på Wikidata
Død 16. oktober 1939 (63 år)
København, Danmark
KøbenhavnRediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist

Karl Henrik Ludolf Nielsen (29. januar 1876 i Nørre Tvede – 16. oktober 1939 i København) var en dansk komponist. Han blev født på en gård i landsbyen Nørre Tvede i nærheden af Næstved og havde sine rødder i den danske bondekultur. Han lærte at spille violin af de lokale spillemænd, men blev fra 8-års alderen sendt til en rigtig musiklærer i Næstved. Allerede som barn spillede han til bryllupper og andre festlige begivenheder på landet.

15 år gammel flyttede Ludolf Nielsen til København og blev undervist i violin af koncertmester i Det Kongelige Kapel, Ludvig Holm. I årene 1896-1898 studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med bl.a. Valdemar Tofte, Albert Orth, Otto Malling og Jørgen Ditleff Bondesen som lærere. Som komponist var han autodidakt.

I 1897 blev Ludolf Nielsen ansat som bratschist (senere solobratschist) i Tivolis koncertsal Orkester, hvis dirigent var Joachim Andersen. Ludolf Nielsen fungerede ved flere lejligheder som assisterende dirigent for orkestret. Som medlem af Havnsøe Kvartetten og Bjørvig Kvartetten var han desuden en fremtrædende kammermusiker.

I 1907 vandt Ludolf Nielsen en kompositionskonkurrence med sin Koncertouverture op. 13, og samme år fik han Det anckerske Legat og besøgte på sin studierejse Tyskland, Østrig og Italien. Han opsagde sin stilling i Tivolis orkester, og resten af sit liv levede han som uafhængig komponist. Han var desuden en respekteret privatlærer i komposition og musikteori. Blandt hans elever var komponisten og dirigenten Launy Grøndahl.

Fra 1914 til 1920 var Ludolf Nielsen dirigent for Koncertforeningen Euphrosyne. Fra 1926 til 1932 var han ansat som musikkonsulent i DRs musikafdeling, hvor han tilrettelagde koncertrepertoiret for det nydannede radioorkester. Han arrangerede og komponerede desuden en hel del værker til brug i radioen.

Ludolf Nielsen var i årene op til 1. verdenskrig en af Danmarks kendteste komponister, men krigen udløste en personlig krise hos ham, og de følgende år skrev han slet ingen værker. Han genoptog sit kompositionsarbejde ca. 1920, nu i en mere eklektisk retning. Hele livet holdt han dog fast i en romantisk kunstopfattelse, selv om tidens moderne musik med Carl Nielsen i spidsen udviklede sig i en anden retning. Ludolf Nielsens musik blev efterhånden betragtet som konservativ, og ligesom det skete for andre senromantikere som f.eks. Hakon Børresen, Victor Bendix og Louis Glass forsvandt hans musik fra koncertlivet. Først i 1990'erne blev Ludolf Nielsens musik taget op igen, og mange af hans vigtigste værker er siden blevet indspillet.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Ludolf Nielsen skrev over 200 kompositioner. Hovedværkerne er de tre symfonier, de tre strygekvartetter, oratoriet Babelstårnet, balletten Lackschmi, operaen Isbella samt orkestersuiterne Skovvandring og Fra Bjærgene. Desuden en lang række sange.

Ludolf Nielsens tidlige værker fortsætter traditionen fra den nordiske nationalromantik, fornyet gennem påvirkning fra udenlandske forbilleder som Wagner, Bruckner og César Franck. Senere arbejder han med mere moderne teknikker som bitonalitet, heltoneskalaer og impressionistiske virkninger, f.eks. i den virtuose orkestersuite Skovvandring. Som orkestrator var Ludolf Nielsen uovertruffen, og det er med til at gøre hans orkesterværker til et tyngdepunkt i hans produktion.

Ludolf Nielsen fremhævede selv to værker som sine ypperste: Symfoni nr. 3 og oratoriet Babelstårnet. Her arbejder han i et meget stort format og med ambitiøse kunstnerisk mål. Mottoet for Symfoni nr. 3, taget fra et vers af digteren Viggo Stuckenberg, kunne stå som overskrift for hele Ludolf Nielsens romantiske livsanskuelse: "Verden jeg ser med blomster besat / ved, lykken kræver en uvejrsnat."

Værkerne[redigér | redigér wikikode]

Ludolf Nielsen gav ikke alle sine værker et opusnummer, og han ændrede desuden nummereringen flere gange. Derfor giver en opusliste ikke et fuldstændigt overblik over hans produktion. En komplet kronologisk værkfortegnelse findes på www.ludolfnielsen.dk.

Op Titel Besætning og indhold År
1 Strygekvartet nr. 1, A-dur 2 violiner, bratsch og cello 1900
2 Regnar Lodbrog Orkester 1901
3 Symfoni nr. 1, h-mol Orkester 1903
4 Skærsommerduft

(5 sange)

Saa du Aftenstjærnen skinne; Fjorden er hvid i den dæmrende Nat; Natten red over Engen ud; Skifart; Extase 1901
5 Strygekvartet nr. 2, c-mol 2 violiner, bratsch og cello 1904
6 Sommernatsstemning Orkester 1903
7 In Memoriam Orkester 1904
8 Fra Bjærgene Suite for orkester

Borgruinen; Hyrden; Bjærgkapellet; Folkeliv i Dalen

1905
9 Berceuse For violin og strygere, findes også i udgave for violin og klaver 1905
10 Isbella Opera i 1 akt

(Tekst af P.A. Rosenberg)

1903-1907
11 Romance Cello og orkester, findes også i udgave for cello og klaver 1905
12 Media Vita (2 sange) Media vita; Bøn.

For sang, violin og klaver/orgel

1906
13 Koncertouverture, C-dur Orkester 1906
14 Sct. Hans Baryton, blandet kor og orkester

(Tekst af Viggo Stuckenberg)

1908
15 Foraar (3 sange) Det var først paa Foraarstiden; Naar Solen synker; For Vinden danser

(Tekster af Viggo Stuckenberg)

1906
16 Uhret Opera i 3 akter

(Tekst af Aage Lind)

1911
17 Fire klaverstykker La joie; La douleur; Menuet og Tarantelle.

Findes også i udgave for orkester, kaldet Suite op. 17

1907
18 Sommer (4 sange) Fontænen; Du store stille Skov; Over de skumrende Linde; En tidlig Sommermorgen

(Tekster af Viggo Stuckenberg)

1908
19 Symfoni nr. 2, E-dur Orkester 1909
20 Romance Violin og orkester, findes også i udgave for violin og klaver 1908
21 Novelletter Klaver.

Hefte I: Godmorgen; Bedstemor fortæller; Gyngehesten

                      Hefte II: Paa Legepladsen; Polichinel; Godnat

1908
22 Efteraar (4 sange) Nu ligger Markerne øde; Den stille ensomme Mose; Min eneste egen Veninde; Drag ud!

(Tekster af Viggo Stuckenberg)

1909
23 Stemninger (3 sange) Hvide Sejl; Paa Kirkegaarden; Sommerregn.

(Tekster af Aage Lind)

1909
24 Skæmteviser (3 sange) Polichinel; Gamle Rim; Pasop paa Fuglefangst 

(Tekster af Aage Lind og Magnus Lemche)

For sang og klaver, findes også i udgaver for kor.

1909
25 Hanne (4 sange) Et Foraarsbarn blev Hanne; Hanne trives som en Trold; Ved Vuggen; Lege Skjul.

(Tekster af L.C. Nielsen)

1910
26 Erotiske Stemninger (sangcyklus) Ved Huset; Fjerboldspillet; Brønden; Erkendelse; Den sovende; Tilbageholdenhed; I Blæsten; I Haugen; Henrykkelse; Grenenes Lyd; Sørgesangen; Det sidste.

(Tekster af Emil Aarestrup)

1910
27 2 Digte Min Sol; Kukkervise.

(Tekster af Vilhelm Røse)

For sang og klaver, findes også i udgave for kor.

1910
28 3 Digte Nytaar; Zigeunerens Vise; Gamle Maren Skimmel

(Tekster af Gyrithe Lemche)

1910
29 Drei Lieder Abendfrieden; Waldnacht; Sorrent.

(Tekster af Fritz Köpp)

1912
30 Aus dem Skizzenbuch Harmonium eller lille orkester

Romanze; Wiegenlied; Dudelsack

1911
31 Efteraarsaften Recitation og orkester/klavertrio

(Tekst af Viggo Stuckenberg)

1912
32 Symfoni nr. 3, C-dur Orkester 1913
33 Sover sødt i hellig Fred Sang, strygeorkester og harpe; eller sang, violin og orgel/klaver

(Tekst af Schack von Staffeldt)

1912
34 Valdemars Taarn Baryton og mandskor

(Tekst af J.L. Heiberg)

1914
35 Babelstaarnet Soli, kor og orkester

(Tekst af Gyrithe Lemche)

1914
36 Kantater til Frimurerlogen Soli, mandskor, klaver, div. instrumenter 1915-1918
37 Nocturne Klaver 1913
38 3 Mandskor Aaliv; Midsommernatten; Mod Nord.

(Tekster af Peder R. Møller, Viggo Stuckenberg og Gyrithe Lemche)

?
39 Danmark Kor og orkester

(Tekst af St. St. Blicher)

1920
40 Skovvandring Suite for orkester.

Echo og Narkissos; Pan færdes i Skoven; Dryadens Død; Ved Ellemosen; Mod Morgengry

1914-1922
41 Strygekvartet nr. 3, C-dur 2 violiner, bratsch og cello 1920
42 Golgata Musik til skuespil af Svend Rindom 1919
43 Lola Opera i 3 akter

(Tekst af P.A. Rosenberg efter Victor Hugo)

1916-1920
44 3 Korsange Sommernatssang; Billede; Ellekrattet.

(Tekster af Thøger Larsen og Viggo Stuckenberg)

1918
45 Lackschmi Ballet i 2 akter 1919-1921
46 5 Sange Jeg saa en Rose vaagne; Der staar syv store Stjerner; Ung Vise (Alle mine Længsler); Spring ud; Hyrdinden.

(Tekster af Josias Bille, Kai Hoffmann, Jeppe Aakjær og Christopher Boeck)

1916-1919
47 2 Sange Ved Solnedgang; Vi elsker vort blomstrende fædreland.

(Tekster af Jacob Paulli og Axel Juel)

For sang og klaver. Findes også i udgaver for sang og orkester, blandet kor og for mandskor.

1919
48 Nocturne Lyrique Orkester 1923
49 Sørgemarsch Orgel eller klaver 1922
50 Dronning Margrethe Soli, kor og orkester

(Tekst af Gyrithe Lemche)

1919
51 Jacobs Jul Musik til skuespil af Hans Ahlmann.

Blandt numrene er julesangen O, du dejlige grønne træ

1922
52 Højsommer Kor og kammerensemble.

For alle de brune Knopper; Der toner saa lyst; Gærdets vilde Hybenroser; Højsommer

(Tekster af Anders J. Eriksholm)

1923
53 Hjortholm Orkester 1923
54 Rejsekammeraten Ballet i 5 billeder, efter et eventyr af H.C. Andersen 1928
55 4 Sange Nu skinner Sol i Haver; Stille er det; Sommernat; Nu sover Danmark iSilkeseng

(Tekster af Johannes Jørgensen, Harald H. Lund og Svend Erichsen)

56 Foraars Ouverture Orkester 1932
57 Fantaisie Carillon Orkester 1936?
58 3 sange Markbuketten; Lyngby; 3 lystige Drenge.

(Tekster af Magnus Lemche og Gyrithe Lemche)

59 2 Sange Tenor og orkester. Tekster af Viggo Stuckenberg og Hans Hartvig Seedorff Pedersen

Der ligger en Sø og lyser; Til en Edderkop.

1930
60 Kildemarked. Sydsjællandsk Rhapsodi Orkester 1936
61 3 Sange Sig nærmer Tiden; Lykkeleg og Drømmedøsen; Bitte An’ Mari.

(Tekster af bl.a. St. St. Blicher)

1938?

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • DBL 3. udgave
  • Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse (1917)
  • Jürgen Balzer: Bibliographie des compositeurs Danois (1932)
  • Det kongelige Bibliotek

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: