Ludvig Feilberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ludvig Feilberg

Ludvig Feilberg fot. af Joh. Crone.png

Personlig information
Født 31. marts 1849Rediger på Wikidata
Død 20. september 1912 (63 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PsykologRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (31. marts 1849 i Husby ved Ringkjøbing20. september 1912Frederiksberg) var en dansk ingeniør, psykolog og filosof. Feilberg var docent i tegning og jord- og vandbygningslære ved Landbohøjskolen i København, og var derudover Kultusministeriets tilsynshavende ved folkehøjskoler og landbrugshøjskoler. Men hans forfatterskab er især af filosofisk-psykologisk art.

Ud fra en monistisk opfattelse betragtede han den menneskelige organisme som en arbejdsmaskine, der modtager energi fra omverdenen, fortætter den og afgiver noget af den igen. Den værdifuldeste del af den optagne energi får afløb i sjælelige tilstande, der uden videre forklaring antages at svare til fysiske. Karakteristiske titler på nogle af hans værker er Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet (1896), Om sjælelig Ringhed (1899-1902) og Om størst Udbytte af Sjælsevner (1881). Feilberg beskrev stemninger og følelser på indtrængende måde i en fortrolig og smidig stil, der viser hans evner både som iagttager af det menneskelige sjæleliv og som sprogskabende skribent.[1]

Feilberg tilhører en særegen dansk tradition for livsfilosofisk overvejelse, som – før ham – omfatter navne som Poul Martin Møller, F.C.Sibbern og Søren Kierkegaard, og som – efter ham – tæller folk som Jakob Knudsen, Vilhelm Grønbech og K.E.Løgstrup.[2] Derudover har især forfatterer som Jacob Paludan, Helge Rode, Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Johannes Smith været inspireret af hans skildringer af sjælelig åbenhed, og i nyere tid Vagn Lundbye og Pia Tafdrup, sidstnævnte har fx brugt en af Feilbergs neologismer, intetfang, dvs. uselviskhed ledsaget af en uendelighedsfølelse, som titel på en digtsamling fra 1982.[1]

Feilbergs levelære[redigér | redigér wikikode]

Feilbergs analyse af livsfølelsen handlede blandt andet om at finde forskellen mellem den livsfølelse, der oplevedes som mulighedsforhøjende og den, der opleves mulighedsformindskende. I Den forbindelse skelner han mellem den foreliggende mulighedsværdi og den tilførte flidsværdi.[3]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Feilberg, Ludvig: Samlede skrifter, I-II, København 1949.
  • Hartyani, Margit: Mellemøjeblikke – Ludvig Feilbergs psykologi og "Levelære" i historisk omrids og nutidig perspektiv. Syddansk Universistetsforlag 2009. ISBN 978-87-7674-411-3
  • Pahuus, Mogens: Livsfilosofi. Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia, 1994
  • Pahuus, Mogens: Ludvig Feilberg. Et dansk bud på en regulær "levelære". I Eksistens og livsfilosofi. Gyldendal 2002. Red.: Regner Birkelund.
  • Cavling, Viggo.: Ludvig Feilberg og hans levelære. Gyldendal 1927
  • Teigen, Karl Halvor.: Ludvig Feilberg, Nordens genialoeste psykolog, Bergen 1981 (Norsk)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi
  2. ^ M.Pahuus. Livsfilosofi – Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s11.
  3. ^ M.Pahuus. Livsfilosofi – Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s.17ff.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: