Lund Domkirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lund Domkirke
Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke.
Den sagnomspundne jætte Finn, der prøver at knække en søjle i krypten.

Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse donationer fra Knud den Hellige.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byggeriet blev indledt under ærkebiskop Assers tid, og 1. september 1123 blev kryptens højalter indviet. I 1145 stod kirken færdig og blev indviet under stor pomp og pragt, må man formode, af ærkebiskop Eskil. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og bygget til flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige Lund-domkirke at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis.

I kirkens halvmørke indre har modearkitekter dog ødelagt mindre, og scenen er sat for, at Eskil og Absalon kan vende tilbage og føle sig stedkendte. I kirkens højkor har dramatiske episoder i Danmarkshistorien udspillet sig, for her var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for topkonferencer mellem kongen, adelen og gejstligheden. Her er Valdemar 2. Sejr blevet kronet af ærkebiskop Anders Sunesen. Her blev ærkebiskop Jens Grand i 1294 arresteret af Erik Menveds bror Christoffer. Kunne kirkens mure tale, ville man blive indviet i mange hemmeligheder om Danmarks middelalder.

I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, Peder Winstrup. Den nok så hæderværdige bisp Anders Sunesen må nøjes med en mere beskeden grav i kirkens tværskib. Ved Anders Sunesens sarkofag stilles der hvert år fra den 15. juni, Valdemarsdagen, et Dannebrogsflag op. Ifølge sagnet var det jo ham, der greb Dannebrog i slaget ved Lyndanisse. Flaget står i kirken til midsommerdagen, der var Anders Sunesens dødsdag i 1228. Dette har fundet sted siden 1969traditionen er altså startet 750 år efter slaget ved Lyndanisse. [1]

Blandt de mange indskrifter der er mejslet uforgængeligt i domkirkens sten findes også et mindre om "den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Marcus' dag. Der blev over 1.500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker vel klage over." De klagende blev enker efter brave skånske bønder, der under ledelse af Søren Norby, som forblev Christian 2. evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af Frederik 1.s holstenske general Johan Rantzau.

Palle Lauring skriver i bogen Danmark i Skåne: "Rantzaus skånske borgerkrig er den blodigste bondefejde i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad oldenburgerne og deres tyske venner mente om bønder. Det var den tyske feudalisme, der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før 1849, det var jyske, sjællandske og skånske lov og Danmarks Magna Carta, håndfæstningen af 1282, der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over."

Det astronomiske ur[redigér | redigér wikikode]

Domkirkens ur med det latinske navn Horologium mirabile Lundense, står lige ved hovedindgangen. To gange om dagen spiller det hymnen In dolci jubilo. I hele Europa findes der kun tre lignende ur, og dette kom til Lund Domkirke omkring 1425. I 1837 fungerede det ikke mere å godt, og blev taget fra hinanden og sat væk. I 1923 blev det imidlertid rekonstrueret, blandt andet med hjælp fra danskeren Julius Bertram-Larsen. [2] Øverst på uret ses to riddere, der markerer døgnets timer ved slå sværdene mod hinanden. Under er det astronomiske ur, der blandt andet viser månefaserne. To gange dagligt spiller domkirkens mindste orgel, der er inde i uret, hymnen In dulci jubilo, mens seks træfigurer - De hellige 3 konger med tjenere - passerer og bøjer hovederne for figurer af jomfru Maria og Jesusbarnet på tronen i centrum. [3]

Sagnet om jætten Finn[redigér | redigér wikikode]

Sagnet blev første gang nedtegnet i 1654. Sankt Laurentius opgives som bygherre, mens jætteen Finn tilbyder sin hjælp, dog på den betingelse, at helgenen gætter jættens navn. Mislykkes han med det, skal han i stedet bringe jætten sol og måne, eller sine egne øjne. Sankt Laurentius var rådløs overfor de krav; men da han lå og hvilede på en høj, hørte han jættens kone tale til sit barn inde i højen, hvor hun sagde noget i retning af: "Ti stille, barn - i morgen kommer Finn, din far, hjem og giver dig sol og måne at lege med!" Sankt Laurentius skyndte sig tilbage til kirken og hilste jætten ved navn. Finn blev så rasende over, at bygherren havde fundet ud af hans navn, at han ville vælte søjlen. I stedet blev han forvandlet til sten, og kan stadig ses i omfavnelse med søjlen. "Finn-sagn" - også kendt som "kirkebygger-sagn" [4] - er spredt over hele Norden, og professor Carl Wilhelm von Sydow [5] mente, at Finn-sagnet var vandret fra det sydlige Norge via Danmark til Skåne, sådan at sagnet om Lund Domkirke ikke er meget yngre end kirken selv. Lignende sagn fortælles om kirken i Kalundborg [6] og om Heddal stavkirke i Norge. [7]

I litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.skaanskfremtid.dk/sf_art/sf22_a2.html
  2. ^ Bertram Larsen
  3. ^ Uret - läs mer - Kulturportal LUND
  4. ^ Finn-sagnet | ScienceGraph.net
  5. ^ "Hans licentiatavhandling presenterade en nytolkning av den kända Lundasägnen om jätten Finn, samt en ny teori om sägnens ursprung," hentet fra: http://www.svd.se/en-mastare-pa-tomtar-och-troll
  6. ^ http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1940/1940%20134-162%20M_ller,%20J.%20S.%20-%20Vor%20Frue%20Kirke%20i%20Kalundborg.pdf
  7. ^ Heddal stavkirke i Telemark er Norges største

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55°42′15″N 13°11′35″E / 55.70417°N 13.19306°Ø / 55.70417; 13.19306