Lunderskov-Esbjerg-banen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lunderskov-Esbjerg
mod Fredericia
Lunderskov
DSB værksteder
mod Padborg
Andst
Godsbaner
Vejen
DSB værksteder
Godsbane
Brørup
Holsted
Gørding
mod Grindsted
mod Ribe
DSB værksteder
Bramming
Tjæreborg
Esbjergmotorvejen
Godsbane
DSB værksteder
mod Skjern
Esbjerg
Esbjerg Havnebane
ved Brørup

Lunderskov-Esbjerg-banen er jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg i Sydjylland. Den blev indviet den 3. oktober 1874 sammen med første del af den vestjyske længdebane til Varde.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vedtagelsen af banen skete ved lov af 24. april 1868 sammen med den vestjyske længdebane, Vendsysselbanen og Silkeborgbanen. På samme dato blev en lov om opførelse af Esbjerg Havn vedtaget. I 1909 blev banebroen over Snæum Å ødelagt af 3m stormflod.[1]

Strækningen[redigér | redigér wikikode]

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Fra januar 2003 betjenes strækningen Esbjerg-Bramming både af Arriva og DSB, mens strækningen Bramming-Lunderskov kun betjenes af DSB.

Elektrificering[redigér | redigér wikikode]

I kølvandet på forsinkelsen af leverancen af de skandaleombruste IC4 tog blev det flere gange gennem slut 00'ern og start 10'erne foreslået at elektrificere hovedbanen af det danske jernbanenet for dermed at kunne købe gennemprøvet standardmateriel til at afhjælpe den stigende mangel på togmateriel[2]. Dette blev dog lige så mange gange afvist, eftersom en elektrificering af jernbanenettet ville kræve en samtidig immunisering af signalsystemet, som allerede var under udskiftning i hele landet til ERTMS 2[3]. I denne sammenhæng var strækningen Esbjerg-Lunderskov interessant, fordi strækningen allerede i 1997 var blevet næsten helt immuniseret som forberedelse til en kommende elektrificering, lige inden elektrificeringsprogrammet blev stoppet[4]. 7. februar 2012 blev partierne Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Venstre, DF, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti derfor enige om at elektrificere banen, så den stod klar til eltog ved udgangen af 2015[5]. Hovedtanken bag elektrificeringen var, at det ville give mulighed for hurtigt at indkøbe 15 nye eldrevne togsæt, som kunne erstatte et tilsvarende antal IC3 togsæt[6]. For yderligere at fremtidssikre banen blev det efterfølgende, 12. marts 2013, besluttet af samme forligskreds, at elektrificere banen med et kørestrømsanlæg dimensioneret til 200 km/t.[7] Elektrificeringen blev senere udskudt til 2016 på grund af stordriftsfordele, da entreprenørerne derved kunne gå direkte fra denne strækning til de andre strækninger der skulle elektrificeres efterfølgende.[8] Elektrificeringen blev indviet den 6. august 2017.[9]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Munch-Petersen, J. "Stormfloden den 3.-4. December 1909" side 68-70 Ingeniøren, 12 Februar 1910. Tilgået: 6 December 2014.
  2. ^ Af Nicolai Østergaard (19. jan 2010 kl. 14:02). IC4-forsinkelse tvinger DSB til at modernisere ME-lokomotiver | Ingeniøren. Ing.dk. Hentet 2013-08-10. 
  3. ^ Af Nicolai Østergaard (25. jun 2009 kl. 07:49). Socialdemokrater: Regeringen sylter elektrificering | Ingeniøren. Ing.dk. Hentet 2013-08-10. 
  4. ^ Modernisering af Banenettet i Vestdanmark (PDF). 2010-01. Hentet 2013-08-10. 
  5. ^ 7. februar 2012 (2010-01). Bred aftale om elektrificering af jernbanen m.v. - Transportministeriet. Trm.dk. Hentet 2013-08-10. 
  6. ^ Af Nicolai Østergaard (27. jun 2013 kl. 06:46). Her er kabalen, der giver DSB's pendlere 2.000 ekstra siddepladser | Ingeniøren. Ing.dk. Hentet 2013-08-10. 
  7. ^ Toget kommer til at suse med 200 km/t - dr.dk/P4/Esbjerg/Nyheder/Esbjerg. Dr.dk. 2013-03-13. Hentet 2013-08-10. 
  8. ^ Østergaard, Christian. "Den første elektrificering af jernbanen bliver et år forsinket" Ingeniøren, 16 December 2014. Tilgået: 16 December 2014.
  9. ^ https://www.jv.dk/vejen/Elektrificering-af-jernbane-fejres-med-festdag-i-to-byer/artikel/2524720

Koordinater: 55°29′05″N 8°54′52″Ø / 55.4848°N 8.9145°Ø / 55.4848; 8.9145