Lutetia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lutetia eller Lutetia Parisiorum var det romerske navn på den galliske by, der senere blev Frankrigs hovedstad Paris og dets oppidum.

Arkæologiiske udgravninger i perioden 1994-2005[1],[2] har påvist placeringen af Lutetia, man har bl.a. udgravet et 15 ha stort byområde i Nanterre.

Lutetia bliver første gang nævnt i forbindelse med, at Julius Cæsar samler de galliske høvdinge i 53 f.Kr.[3]. Dette møde finder sted hos Parisiierne på en ø i Seinen[4]. Man er imidlertid i tvivl om, om mødet foregår på en af de småøer, som senere bliver til île de la Cité eller om det foregår på en af Seinens meanderbuer tæt på Nanterre[5].

Omkring år 300 omdøbes Lutetia til Paris.

Offentlige bygninger[redigér | rediger kildetekst]

Arenaerne[redigér | rediger kildetekst]

Lutetias arenaer blev konstrueret i 1. århundrede og er beliggende i Quartier Latin. Arenaen er i realiteten et hybrid mellem et amfiteater og et teater, da det dels har en 40 meter lang scene på den ene langside og dels har en elliptisk arena på 46 x 52 meter, til brug for gladiatorkampe.

Teatret[redigér | rediger kildetekst]

Der findes også et mere traditionelt teater, der er beliggende under lycée Saint-Louis. Dette teater havde en 40 meter lang scene og bygningen målte i alt 72 x 47 meter.

Termerne[redigér | rediger kildetekst]

Model af Thermes de Cluny

Der var flere termer i Lutetia[6].

Nauternes pille[redigér | rediger kildetekst]

Nauternes pille er en udsmykket stenpille, hvor udsmykningen symboliserer forskellige galliske og romerske guder.

Kronologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Mellem 14 og 37. Lutetias nauter rejser en søjle til ære for Jupiter. Denne bliver senere kendt som pilier des Nautes (Nauternes pille) i dag placeret under Notre Dame.
  • Mellem 50 og 100 Lutetias forum bliver opført.
  • 65-66. Isvinter.
  • Mellem 100 og 200, bliver de 3 store termer i Lutetia opført og vandforsyningen bliver sikret af en 16 kilometer lang akvædukt fra Bièvre, endvidere opføres der et amfiteater med plads til 17.000 tilskuere og et teater med plads til 3.000.
  • Frem til 250. Lutetias første biskop saint Denis bliver helgenkåret. Saint Denis var en af de syv biskopper, der belv sendt for at kristne Gallien, dette provokerede de ikke-kristne så meget at de halshuggede ham på Montmartre, herefter blev Saint Denis altid afbildet med sit hoved i sine hænder.
  • 291-292. Særligt kold vinter. Seinen bliver isdækket. Det er første gang dette nævnes.
  • Omkring 300. Lutetia omdøbes til Paris.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • "Paris, ville antique" (fransk).

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Den arkæplogiske udstilling «Nanterre et les Parisii»" (pdf) (fransk).{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ "Video om udgravningen af Lutetia på [[France 3]]" (fransk). Arkiveret fra originalen (Video) 18. marts 2011. Hentet 22. marts 2011. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  3. ^ Caesar, Julius. "3". Commentarii de Bello Gallico. Vol. VI.
  4. ^ Caesar, Julius. "57". Commentarii de Bello Gallico. Vol. VII.
  5. ^ Deutsch, Lorànt. Métronome. Éditions Michel Lafon. s. 15-19. ISBN 9782749910116.
  6. ^ Fierro, Alfred (1996). Histoire et dictionnaire de Paris. Robert Laffont. s. 12. ISBN 2-22107862-4.
  7. ^ André Borel d'Hauterive (1871). Les sièges de Paris : Annales militaires de la capitale depuis Jules César jusqu'à ce jour juin 1871 (fransk). Paris: éd. Dentu.

Koordinater: 48°51′17″N 2°20′51″Ø / 48.8547°N 2.3475°Ø / 48.8547; 2.3475