Huset Luxemburg

Huset Luxemburg var en adelig familie i middelalderens Luxemburg. I 1308 blev Henrik 7., greve af Luxemburg, tysk konge. Hans søn, Johan af Luxemburg, blev kort efter konge i Bøhmen. Dynastiets herredømme i det Tysk-romerske rige blev to gange brudt af Wittelsbacherne. Med Sigismunds død sluttede dynastiet, og det blev efterfulgt af Huset Habsburg.

Fremtrædende medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Henrik 7. (1275–1313) — Konge af romerne, Tysk-romerske rige.
Johan af Luxemburg (1296–1346) — søn af Henrik. Konge af Bøhmen.
Balduin af Luxemburg (reg. 1307–1354) — bror til Henrik
Karl 4. (1316–1378) — søn af Johan. Konge af Bøhmen, Tysk-romersk kejser.
Wenzel (1361–1419) — søn af Karl. Konge af Bøhmen, Konge af romerne.
Sigismund (1368–1437) — søn af Karl. Konge af Bøhmen, Konge af Ungarn, Konge af Kroatien, Tysk-romersk kejser.
Elisabeth 2. af Bøhmen (1409–1442), kejserinde og dronning af Ungarn og Bøhmen, gift med Albrecht 5. af Østrig, arveren, som overdrog store dele af den luxemburgske arv til Habsburgerne.