Mæslingevirus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
MV virioner kan have størrelser fra 120 til 450 nm i diameter
Model af Mæslingevirus, prototypen på en ssRNA(-)-virus

Mæslingevirus eller mæslinge morbilivirus, MV (en. Measles morbillivirus), tidligere kaldt mæslingevirus (MeV) forårsager mæslinger. Mennesket er den naturlige vært, og der kendes intet reservoir for denne virus i noget dyr.

Mæslingevirus er beslægtet med den nu-udryddede kvægpest-virus, RPV (rinderpest virus).

Generelt[redigér | rediger kildetekst]

MV er en membrankappet morbilivirus med et genom af -ssRNA (negativt polariseret enkeltstrænget RNA) med 15.896 baser og 6 gener, der koder for 8 proteiner:

  • Hemagglutenin
  • Fusionprotein [1]
  • Matrixprotein
  • RNA dependant RNA polymerase, RdRp
  • Phosphoprotein + V-protein + C-protein [2]
  • Nucleoprotein.[3]

Receptorer for mæslingevirus[redigér | rediger kildetekst]

Mæslingevirus binder sig med overfladeproteinet hemagglutinin til receptorer på overfladen af værtsorganismens celler:

  • CD46 som udtrykkes på næste alle menneskets celler
  • CD150 eller SLAM (signaling lymphocyte activation molecule) som er på B- og T-celler og andre immunceller
  • nectin-4 som er et adhæsionsmolekyle på overfladen af mange af menneskets celler inklusivt nerveceller.

Vaccine[redigér | rediger kildetekst]

Der er 23 undertyper af mæslingevirus men kun en serotype. Med en vaccine fremstillet af svækkede mæslingevirus opnås der immunitet. Vaccinen er en kombinationsvaccine, MFR-vaccine, mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]