Macao
中華人民共和國澳門特別行政區 Região Administrativa Especial de Macau da República Popular da China Folkerepublikken Kinas Særlige Administrative Region Macao | |
---|---|
| |
Macaos placering i forhold til Kina | |
Officielle sprog | Portugisisk og kinesisk |
Type | Region |
Ledere | |
• Formand | Fernando Chui |
• Præsident for den øverste appelret | Sam Hou Fai |
• Præsident for den lovgivende forsamling | Lau Cheok Va |
Etableret | |
• Portugisisk handelspost | 1557 |
1. december 1887 | |
• Overdraget til Kina | 20. december 1999 |
Areal | |
• Total | 29,5 km2 (nr. 224) |
0 | |
Befolkning | |
• Anslået 2010K2 | 544.600 (nr. 165) |
• Tæthed | 18,568/km2 (nr. 1) |
BNP (KKP) | Anslået 2008 |
• Total | 31.271 mia. USD (nr. 99) |
• Pr. indbygger | 59.451 USD (nr. 2) |
BNP (nominelt) | Anslået 2009 |
• Total | 21.700 mia. USD (nr. 94) |
• Pr. indbygger | 39.800 (nr. 18) |
HDI (2004) | 0.944 (meget høj) |
Valuta |
Macaoiske patacaer (MOP ) |
Tidszone | UTC+8 (MST) |
ISO 3166-kode | MO, MAC, 446 |
Hjemmeside http://www.gov.mo/egi/Portal/index.htm |
Macao (stavemåde på moderne portugisisk: Macau) er en tidligere portugisisk koloni beliggende en times sejlads med hurtigbåde fra Hongkong. Macao er en del af Kina og er forbundet både naturligt og med broer til fastlandet sydøst for Canton.
Politik
Efter at have været portugisisk koloni overgik Macau i 1999 til Folkerepublikken Kinas suverænitet i henhold til princippet om "Et land – to systemer", som første gang blev indført i 1997, da Hongkong ligeledes overgik til Kina. Macao opnåede dermed – inspireret af den indførte styreform for Hongkong – status som Special Administrative Region (SAR) med varighed i 50 år regnet fra overgangen til kinesisk overhøjhed.
Statussen som SAR medfører, at Macao har en høj grad af selvstyre, idet centralregeringen i Beijing alene varetager forsvarspolitikken og udenrigspolitikken. Macao har egen forfatning, kaldet Basic Law of Macau SAR (Grundlæggende lov for Macao SAR), der som kinesisk særlov danner grundlaget for forholdet til centralregeringen i Beijing, samt for den lokale politiske struktur, borgernes rettigheder, de offentlige finanser, samt andre økonomiske forhold de første halvtreds år efter overdragelsen til Kina, dvs. indtil 2049. Macau har – ligesom Hongkong – beholdt retten til at have egen valuta.
Situationen på menneskerettighedsområdet må generelt siges at være af vestlig standard, når der ses bort fra, at flertallet af medlemmerne i Macaos styrende organer ikke er demokratisk valgte, men udpegede af centralregeringen i Beijing. 15 medlemmer af den 29 mand store lovgivende forsamling udpeges, mens de sidste 14 vælges ved valg.
Økonomi
Macaos økonomi domineres af spilindustrien, turisme og mindre produktion af tekstiler og fyrværkeri.
Turismen udgør ca. 25 % af BNI, mens tekstilindustrien tilføjer omkring 75 % af de samlede eksportindtægter. Spil og kasinoindustrien udgør ca. 40 % af BNI. I 2005 besøgte over 18,7 millioner turister Macao. Selvom antallet af besøgende fra Hongkong er øget de seneste år, består hovedparten af turisterne nu af borgere fra Folkerepublikken.
Kasinoindustrien, rygsøjlen i økonomien, var i 39 år kontrolleret af Sociedada de Turismo e Diversoes de Macaus monopol. Dette ændrede sig i 2001, da licenser til at drive kasinoer blev udbudt til andre aktører. Fire nye aktører har herefter meldt sig på markedet i Macao – Las Vegas Sands, Galaxy, Wynn Macau og MGM, som alle har åbnet både kasinoer og hoteller.
I 2007-08 byggede Sociedada de Turismo e Diversoes de Macau den 261 meter høje bygning Grand Lisboa, der med sine 58 etager (hotel, casino, restauranter og diverse erhvervslejemål) er Macaos højeste og en af de mest markante.
Man er afhængig af Kina hvad angår import af fødevarer, råstoffer og energi, men også Japan og Hongkong er blandt hovedleverandørerne.
Gastronomi
Macaos køkken er en portugisisk, indisk eller malaysisk og kantonesisk blanding.
Kendte retter er f.eks. portugisisk bacalhau (torskebolle), karrykrabbe, portugisisk galinha à africana (kylling), portugisisk caldo verde (grønsuppe), portugisisk æggetærte, kantonesisk dim sum og Chengpi-and.
Transport
Der afgår færger og busser til Guangzhou hver dag. Der er desuden faste forbindelser med hydrofoilbåde og helikoptere til Hongkong. En internationale lufthavn åbnede i 1995, hvorfra der er ruter til ca. 30 forskellige byer i verden.
Kilder/eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om kinesisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |