Magnus den Blinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Magnus den Blinde
Haraldsonnenes saga-Reidar Grjotgardsson lofter Magnus Blinde-W. Wetlesen.jpg
Som blind bæres Magnus af en hjælper.
Personlig information
Født 1115Rediger på Wikidata
NorgeRediger på Wikidata
Død 12. november 1139Rediger på Wikidata
Hvaler kommuneRediger på Wikidata
Far Sigurd JorsalfarRediger på Wikidata
Søskende Kristin SigurdsdatterRediger på Wikidata
Ægtefælle Kristin KnutsdatterRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse MilitærpersonRediger på Wikidata
Arbejdssted NorgeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Magnus lemlæstes.
Tegnet af Eilif Peterssen til Heimskringla.

Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 111512. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter.[1]

Magnus var konge af Norge i tidsrummet fra 1130-1135. Harald Gille var konge samtidig, men tog Magnus til fange. I fangenskabet blev han kastreret og blindet.

I borgerkrigstiden i Norge - fra Jorsalfars død i 1130 og frem til 1240 var der løbende stridigheder mellem forskellige kongsemner.

Magnus blev konge igen i tiden fra 1137 til 1139, men da sammen med Sigurd Slembe, Sigurd Munn og Inge Krokrygg.

Magnus blev i 1133 gift med Knud Lavards datter Kirsten, der skal være omtalt i folkevisen om Prins Buris og Liden Kirsten. Kort tid efter brylluppet flygtede Kirstens farbror Erik Emune til Norge; og da Kirsten opdagede, at hendes ægtefælle planlagde at udlevere hendes farbror til hans fjender, røbede hun sin mands rænker for sin farbror, som dermed undslap. Magnus forstødte hende derfor. Senere kendes Kirsten kun som vidne, da Erik Lam udstedte et gavebrev til Odense kloster i 1141. Folkevisen omtaler i øvrigt "liden Kirsten" som den "Valdemar den Stores søster", der havde et forhold til Henrik Skadelårs søn, prins Buris, og ligger gravlagt udenfor Vestervig Kirke;[2] men det er der ikke noget historisk hold i.[3]

Magnus blev i 1135 pågrebet af sin påståede halvbror Harald Gille i Bergen, gildet og blindet af Gilles træller og sat i fangenskab. Magten blev delt mellem Sigurd Jorsalfars tre sønner, som holdt hver sin hird. Nye kongsemner, som hævdede at være kongesønner, kom og gjorde krav på tronen. Efterhånden udviklede stridighederne sig til åben krig mellem de forskellige. I 1136 blev Harald Gille dræbt, også i Bergen, mens hans nye kone, Henrik Skadelårs enke Ingrid Ragnvaldsdatter, var til stede i kongsgården.[4]

Magnus faldt i slaget ved Holmengrå 1139 mod Inge Krokrygg.

Foregående: Konge i Norge
1130-1135
sammen med Harald Gille

2. gang 1137-1139
sammen med
Sigurd Munn Inge Krokrygg Sigurd Slembe
Efterfølgende:
Sigurd Jorsalfar
(1103–1130)
Harald Gille
(1130–1136)
Harald Gille
(1130–1136)
Sigurd Munn (1136–1155)
Inge Krokrygg(1136–1161)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://nbl.snl.no/Magnus_4_Sigurdsson_Blinde
  2. ^ 188 (Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau)
  3. ^ Buris Henriksen | Gyldendal - Den Store Danske
  4. ^ https://nbl.snl.no/Ingerid_Ragnvaldsdatter