Magyarernes autonome region
Regiunea Autonomă Maghiară Magyar Autonóm Tartomány Magyarernes Autonome Region | |
|---|---|
 Magyarernes Autonome Region (1952–1960: gul og brun) Mureș-Magyar Autonome Region (1960–1968: gul og grøn and green). | |
| Administrativt center | Târgu Mureș |
| Del af | Socialistiske Republik Rumænien |
| Etableret | 1952 |
• Ophørt | 1968 |
Magyarernes Autonome Region[1][2][a] (1952-1960) (rumænsk: Regiunea Autonomă Maghiară, ungarsk: Magyar Autonóm Tartomány) og den autonome region Mureș-Magyar (1960-1968) var selvstyrende regioner i den Socialistiske Republik Rumænien.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I 1950 vedtog Rumænien en administrativ og territorial inddeling af landet i sovjetisk stil i regioner og raions (indtil da havde Rumænien været opdelt i județe eller amter).
To år senere, i 1952 blev antallet af regioner, efter sovjetisk pres,[3][4] reduceret. Territoriet der var beboet af en befolkning hovedsageligt af Széker-ungarere, og ved at omfatte ti raioner fra den tidligere Mureș-region og fra Stalin-regionen (begge oprettet i 1950) blev en ny region, kaldet Magyar Autonome Region skabt.[5][6] Ifølge folketællingen fra 1956 var den samlede befolkning i regionen 731.361 mennesker, fordelt på de etniske grupper som følger: ungarere (77,3%), rumænere (20,1%), romaer (1,5%), tyskere (0,4%) og jøder (0,4%) %). Provinsens officielle sprog var ungarsk og rumænsk, og det administrative center var Târgu Mureș (Marosvásárhely).
Regionen, som var fastlagt i forfatningen fra 1952, omfattede omkring en tredjedel af Rumæniens ungarere, resten bor enten i mere rumænske områder eller langs grænsen til Ungarn, hvor en etnisk-baseret region kunne have vækket frygt for irredentisme og sikkerhedsproblemer. I praksis afveg regionens status på ingen måde fra de andre sytten regioners status, og den nød ikke selvstyre af nogen art – love, beslutninger og direktiver fra centret blev gjort obligatoriske af selve forfatningen, der skabte det, og statsrådet i den selvstyrende region var blot en facade. Den eneste større forskel var at de fleste af dens embedsmænd var ungarske, det ungarske sprog kunne bruges i administrationen og domstolene, og tosprogede skilte blev sat op på offentlige bygninger. Desuden blev den specifikt ungarske fløj af det rumænske kommunistparti nedlagt i 1953, hvilket afsluttede enhver mekanisme til at forsvare det ungarske mindretals kollektive rettigheder.
I december 1960 ændrede et statsligt dekret grænserne for den autonome region Magyar. Dens sydlige kommuner blev atter knyttet til Brașov distriktet (tidligere Stalin-distriktet), og i stedet for denne blev flere kommuner fra Cluj distriktet forbundet til den. Regionen blev kaldt Mureș Region-Magyar Autonomous, efter Mureș-floden. Andelen af ungarere blev således reduceret fra 77,3 % til 62 %.
I 1968 satte Den Store Nationalforsamling en stopper for den sovjetiske administrative opdeling af landet i regioner og genindførte det historiske judeţ (distrikt) system, der stadig bruges i dag. Dette eliminerede også automatisk den autonome region Mureș-Magyar og erstattede den med distrikter, der ikke er identificeret med nogen nationalitet. De to nye distrikterdannet på størstedelen af territoriet i den tidligere Mureș-Magyar Autonome Region er Mureș og Harghita, plus et fra den tidligere Magyar Autonome Region indtil 1960 og en del af Brașov-regionen i 1968, Covasna-distriktet .
I to af disse distrikter, Harghita og Covasna, udgør ungarerne flertallet af indbyggerne. Den rumænske lov tillader brugen af sproget for en etnisk minoritet, som udgør mindst 20 % af befolkningen i en kommune i forhold til administrationen, og staten sørger for undervisning og offentlig skiltning på det respektive etniske minoritets sprog.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
↑a. Also informal referred to in some publications as Hungarian Autonomous Region[7][8] or Mureș-Hungarian Autonomous Region[9][10]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Amos Jenkins Peaslee (1956). Constitutions of Nations. Brill Archive. s. 242–. GGKEY:39NB7E3H4ZX.
- ^ Official Record of Conversation at digitalarchive.wilsoncenter.org
- ^ Nicolae Edroiu, Vasile Pușcaș, The Hungarians of Romania, Fundația Culturală Română, 1996, p. 27
- ^ Plural Societies, Volume 18, Foundation for the Study of Plural Societies, 1988, p. 71
- ^ The Constitution of the People's Republic of Romania Arkiveret 2007-09-28 hos Wayback Machine, 1952 (rumænsk)
- ^ Bottoni, Stefano (2018). Stalin's legacy in Romania: the Hungarian autonomous region, 1952–1960. Lanham, MD: Lexington Books. ISBN 978-1-4985-5121-2. OCLC 1023610220.
- ^ Rogers Brubaker, Nationalist Politics and Everyday Ethnicity in a Transylvanian Town, Princeton University Press, 2006, p. 82, ISBN 9780691128344
- ^ Bernard A. Cook, Europe Since 1945: An Encyclopedia, Volume 2, Taylor & Francis, 2001, p. 1259, ISBN 9780815340584
- ^ Constantin Iordachi, Transforming Peasants, Property and Power: The Collectivization of Agriculture in Romania, 1949-1962, Central European University Press, 2009, p. 229, ISBN 9789639776258
- ^ R. J. Crampton, The Balkans Since the Second World War, Routledge, 2014, p. 186, ISBN 9781317891178
- Republica Populară Română, Structura Administrativ-Teritorală (1952) ("Den Rumænske Folkerepublik, administrativ-territorial struktur (1952)"), et kort, der viser den autonome region Magyar ("Regiunea Autonomă Maghiara").
