Mahdistoprøret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sudan under Mahdistoprøret.
Generalmajor Charles George Gordon, særlig kendt for sin indsats som kommandør for Den altid sejrrige hær under taipingoprøret, her gengivet som Sudans guvernør. Gordon blev dræbt den 25. januar 1885 under belejringen af Khartoum.

Mahdistoprøret (engelsk: Mahdist Revolt), også kaldet Mahdistkrigen (Mahdist War), Sudankrigen (Sudan Campaign) eller den britisk-sudanesiske krig (Anglo-Sudan War), var en kolonikrig udkæmpet i slutningen af det 19. århundrede mellem de sudanesiske mahdister og egyptiske og senere britiske styrker.

Mahdismen (arabisk arabisk: المهدية; al-Mahdiyyah) var navnet på en islamsk politisk og religiøs bevægelse i Sudan, grundlagt af Muhammad Ahmad, som den 29. juni 1881 erklærede sig som al-mahdi ("Den retledede," islams Messias). Bevægelsens mål var at løsrive Sudan fra egyptisk styre, at afskaffe den stadig voksende indflydelse fra Vesten og at oprette et islamsk teokrati. Mahdisternes stat kom til at styre over hele Sudan i omtrent femten år.

Muhammad Ali af Egypten havde erobret de nordlige dele af Sudan i 1820-erne, og i 1821 grundlagde han byen al-Ḫarṭūm, og hans søn og efterfølger Ibrahīm Bāšā flyttede rigets grænser helt til i nærheden af Victoriasøen. Oprindelig skyldtes erobringen delvist ønsket om at skaffe slaver til den egyptiske hær. I 1882 blev Egypten under Tafwiq Pasha besat af britiske styrker og gjort til et britisk protektorat.

I det egyptiske Sudan var der efterhånden en voksende modvilje mod regeringsmagten, som krævede høje skatter og ville afskaffe slaveriet, og dette førte til, at Muḥammad Aḥmad erklærede sig som mahdi erklærede jihad – hellig krig – mod regeringen i al-Qāhira, og således begyndte mahdistoprøret. Mahdisterne vandt flere sejre mod egyptiske regeringsstyrker, og derved fik oprøret en bredere tilslutning. Egyptiske garnisoner i Sudan blev isolerede, og generalguvernør Charles George Gordon befandt sig i al-Ḫarṭūm, da den egyptiske regering besluttede at evakuere Sudan og trække sine soldater tilbage. Fra marts 1884 til januar 1885 blev al-Ḫarṭūm belejret før, den blev indtaget og generalmajor Gordon blev dræbt. Briterne sendte en ekspedition, kendt som Nilekspeditionen, for at hjælpe Gordon, men denne ankom til al-Ḫarṭūm to dage for sent og fandt da, at hele garnisonen var blevet massakreret af mahdisterne. I 1885 blev der også sendt en ekspedition til Sawakin, men til trods for militær fremgang kunne denne ikke ændre situationen og blev derfor også trukket tilbage. Den egyptiske evakuering blev fuldført, og mahdisterne var nu herskere over hele Sudan.

I 1893 og 1894 vandt italienerne to sejre over mahdisterne, men de måtte afdæmpe deres koloniambitioner efter, at de i 1896 blev besejrede af etiopierne i slaget ved Adwa. Samme år ledede Lord Herbert Kitchener de egyptiske soldater, nu forstærkede med en britisk ekspeditionsstyrke, mod mahdisterne for at generobre Sudan. To år senere var mahdisterne blevet endeligt besejrede. Efter en aftale af 19. januar 1899 blev Sudan nu til Anglo-egyptisk Sudan underlagt britisk (og formelt set også egyptisk) styre, og Sudans grænser mod syd blev fastsatte. Som et resultat af briternes styre blev desuden slaveriet afskaffet.

Under mahdisternes fjorten år lange styre antager man, at Sudans befolkning gik ned fra 7 millioner til 2-3 millioner. Krigen blev blandt andet beskrevet af den senere britiske statsminister Winston Churchill, som deltog i den afgørende sidste fase, i The River War.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: