Mangystau oblast
| Mangystau oblast | ||
| Provins | ||
 Mangystau oblasts placering i Kasakhstan | ||
|
||
| Officielt navn: Маңғыстау облысы | ||
| Land |  Kasakhstan | |
|---|---|---|
| Hovedby | Aktau | |
| Areal | 165.642 km² | |
| Indbyggertal | 735.008 (2021) | |
| - tæthed | 4,4 | |
| Oprettet | 20. marts 1973 | |
| Äkim of Mangystau | Eraly Togjanov, Serikbai Turymow | |
 Mangystau oblast
| ||
43°48′00″N 53°15′00″Ø / 43.80000°N 53.25000°Ø
Mangystau oblast (kasakhisk: Маңғыстау облысы, russisk: Мангистауская область) er en region i det vestlige Kasakhstan ved Det Kaspiske Hav. Regionen grænser op til Turkmenistan og Usbekistan mod syd samt Atyrau oblast og Aktobe oblast mod nord og øst. Administrationscenteret er byen Aktau.
Mangystau oblast blev oprettet den 20. marts 1973 som Mangyshlak oblast. Regionen blev nedlagt i 1988, men genetableret i 1990 under sit nuværende navn.[1]
Mangystau er kendt for sine store olie- og gasforekomster, sine særprægede ørkenlandskaber og sine mange historiske underjordiske moskeer og pilgrimssteder. Regionen spiller en vigtig rolle for Kasakhstans energisektor og internationale transportforbindelser over Det Kaspiske Hav.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Mangystau oblast dækker et areal på 165.642 km² og er dermed en af Kasakhstans største regioner. Regionen omfatter Mangystau-halvøen, den østlige kyst af Det Kaspiske Hav og store dele af Ustyurt-plateauet. Landskabet omfatter den kaspiske lavning, Ustyurt-plateauet, Mangystau-plateauet, Kendirli-Kayasan-plateauet samt bjergområderne Aktau og Karatau. Regionen er desuden kendt for sine talrige lavninger og saltsletter. Det højeste punkt er Otpan-bjerget (556 m), mens Karagiye-sænkningen når 132 meter under havets overflade og er et af de laveste punkter i Centralasien. Store dele af regionen består af halvørken og ørken med begrænset vegetation. Regionen er blandt de tørreste områder i Kasakhstan og har kun få permanente vandløb. Befolkningen er derfor koncentreret omkring kystområderne og de større byer.[2]
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Klimaet er tørt kontinentalt med meget lav nedbør. Somrene er varme og tørre, mens vintrene er relativt milde sammenlignet med det øvrige Kasakhstan på grund af nærheden til Det Kaspiske Hav.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Området har siden oldtiden fungeret som transitområde mellem Europa og Centralasien. Arkæologiske fund viser forbindelser til Persien, Byzans og handelsnetværkerne langs Silkevejen.
I middelalderen blev området beboet af oghuz-tyrkiske stammer og lå på grænsen mellem Khazar-riget, Khwarezm og de nomadiske steppeområder. Efter den mongolske erobring i 1200-tallet indgik området skiftevis i Den Gyldne Horde, Nogaihorden, Usbekkhanatet og Kasakh-khanatet.[3][4]
Mangystau fungerede gennem århundreder som transitområde for handel mellem Centralasien, Volgaområdet og Det Kaspiske Hav.[4]
I 1500- og 1600-tallet blev området gradvist integreret i Kasakh-khanatets vestlige områder, samtidig med at handelsforbindelserne over Det Kaspiske Hav fortsatte.
Under det Russiske Imperium blev området gradvist integreret i den russiske administration, og i sovjettiden blev regionen centrum for olieudvinding og senere atomenergi omkring byen Sjevtjenko, der siden 1991 har heddet Aktau.
Efter Kasakhstans selvstændighed i 1991 har olie- og gassektoren været den vigtigste drivkraft bag regionens økonomiske udvikling.
Befolkning
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge folketællingen i 2021 havde regionen 735.008 indbyggere. Kasakherne udgjorde omkring 91 % af befolkningen, mens russere, aserbajdsjanere og andre etniske grupper tilsammen udgjorde knap 9 %. Mangystau oblast er blandt de hurtigst voksende regioner i Kasakhstan som følge af den økonomiske udvikling inden for olie-, gas- og transportsektoren.[5]
Etnisk sammensætning
[redigér | rediger kildetekst]Ved folketællingen i 2021 udgjorde kasakherne omkring 91 % af befolkningen. De største minoriteter var russere, aserbajdsjanere, karakalpakker, ukrainere og tatarer.[6]
Større befolkningscentre
[redigér | rediger kildetekst]De vigtigste befolkningscentre er:
Administrativ inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Mangystau oblast er administrativt opdelt i fem distrikter samt de to byer Aktau og Zhanaozen, som har status som byer af regional betydning.[7]
De fem distrikter er:
- Beineu distrikt
- Karakiya distrikt
- Mangystau distrikt
- Tupkaragan distrikt
- Munaily distrikt
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Olie og gas
[redigér | rediger kildetekst]Mangystau er et af Kasakhstans vigtigste olie- og gasområder. Regionen rummer store onshore- og offshore-felter ved Det Kaspiske Hav og er hjemsted for en betydelig del af landets energiinfrastruktur.
Blandt de vigtigste erhverv er olieudvinding, naturgasproduktion, transport, logistik og søfart.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Aktau Havn og Kuryk Havn udgør Kasakhstans vigtigste maritime knudepunkter ved Det Kaspiske Hav og spiller en central rolle i den Transkaspiske internationale transportrute (Middle Corridor), som forbinder Kina med Europa via Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet.[8][9]
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Den vigtigste videregående uddannelsesinstitution i regionen er Yessenov University i Aktau. Universitetet spiller en central rolle i uddannelsen af specialister inden for energi, geologi, transport og maritime erhverv og understøtter udviklingen af regionens olie-, gas- og søfartssektor.[10][11]
Sundhedsvæsen
[redigér | rediger kildetekst]Sundhedsvæsenet i regionen administreres af Mangystau Region Health Department. De største hospitaler er Mangystau Regional Multidisciplinary Hospital og Aktau City Hospital, som betjener både regionshovedstaden og de omkringliggende distrikter.[12]
Kultur
[redigér | rediger kildetekst]Musik
[redigér | rediger kildetekst]Kasakhisk musik og folkekultur spiller en vigtig rolle i Mangystau-regionens kulturarv. Regionen tilhører det vestkasakhiske kulturområde, som historisk har været præget af dombra-musik, episke fortælletraditioner og improviseret sangkunst.
Den kasakhiske komponist og dombraspiller Kurmangazy Sagyrbayuly regnes som den mest fremtrædende repræsentant for den vestkasakhiske tökpe-küi-tradition, der har haft stor betydning i Mangystau og de øvrige områder ved Det Kaspiske Hav.[13]
Mangystau har desuden bevaret stærke traditioner for episke fortællinger (zhyr) og omvandrende fortællere (zhyrau). Ifølge Kendirbaeva var Mangyshlak blandt de områder, hvor flere af de klassiske episke traditioner fortsat stod stærkt i slutningen af det 20. århundrede.[14]
Kulturarv
[redigér | rediger kildetekst]Mangystau er et af de vigtigste centre for islamisk pilgrimskultur i Vestkasakhstan.
Rocky Mosques of Mangystau Peninsula
[redigér | rediger kildetekst]
Regionens underjordiske moskeer og helligsteder blev i 2021 optaget på UNESCOs tentative verdensarvsliste under betegnelsen Rocky Mosques of Mangystau Peninsula.[15]
De fem klippemoskeer Beket-Ata, Karaman-Ata, Shakpak-Ata, Shopan-Ata og Sultan-Epe udgør kernen i regionens religiøse kulturarv. Stederne er knyttet til den sufiske tradition og besøges fortsat af pilgrimme fra hele Kasakhstan og nabolandene. Moskeerne er udhugget i kalkstensklipper og ledsages af historiske nekropoler, der afspejler både oghuziske og kasakhiske begravelsestraditioner.[15]
Arkæologi
[redigér | rediger kildetekst]Ved Karakabak har arkæologiske udgravninger afsløret spor af omfattende handelsforbindelser mellem Romerriget, Persien, Indien og Kina. Fundene omfatter mønter, handelssegl, keramik og smykker. Fundene understøtter opfattelsen af Mangystau som et vigtigt knudepunkt langs den nordlige gren af Silkevejen og som et center for international handel og kulturel udveksling i oldtiden.[16]
Natur og turisme
[redigér | rediger kildetekst]Mangystau er et af de vigtigste turistområder i Kasakhstan og er kendt for sine spektakulære ørkenlandskaber, klippeformationer og religiøse helligsteder.[17]
Bozzhyra
[redigér | rediger kildetekst]Bozzhyra er regionens mest kendte naturattraktion og består af spektakulære kalkstensformationer på Ustyurt-plateauet.[17]
![](http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Panorama_"Korablik"_of_Bozzhyra.jpg)
Området er blevet et symbol på Mangystau-regionen og besøges hvert år af et stigende antal turister.[17]
Kyzylkup
[redigér | rediger kildetekst]
Kyzylkup er kendt for sine røde og hvide lagdelte sedimentformationer og kaldes ofte "Tiramisu" på grund af landskabets karakteristiske udseende.[17]
Torysh
[redigér | rediger kildetekst]Torysh, også kendt som "Kuglernes Dal", er kendt for sine mange næsten kugleformede klippeformationer, der er dannet gennem millioner af års geologiske processer.[17]
Tuzbair
[redigér | rediger kildetekst]Tuzbair er et stort område med saltsletter, kalkstensskrænter og udsigtspunkter på Ustyurt-plateauet og regnes blandt regionens mest spektakulære landskaber.[17]
Ybykty Sai
[redigér | rediger kildetekst]
Ybykty Sai er en kløft med markante erosionsformer skabt af tidligere vandløb. Området er kendt for sine smalle passager og karakteristiske klippeformationer.[17]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Information about the region". Invest in Mangystau Region. Hentet 8. juni 2026.
- 1 2 "Mangystau". Encyclopædia Britannica. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ Golden, Peter B. (2011). Central Asia in World History. Oxford University Press. s. 55–69. ISBN 9780195159479.
- 1 2 Soucek, Svat (2000). A History of Inner Asia. Cambridge University Press. s. 111–129. ISBN 9780521657044.
- ↑ "Bureau of National Statistics of the Republic of Kazakhstan". stat.gov.kz. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ "Population Census and Population Statistics". Bureau of National Statistics of the Republic of Kazakhstan. Hentet 7. juni 2026.
- ↑ "Mangystau Region Administration". Government of Kazakhstan. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ "Aktau International Sea Commercial Port". Port of Aktau. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ "Kazmortransflot / KazFerry". kazferry.kz. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ "Yessenov University". Yessenov University. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ "Marine Training Center". Yessenov University. Hentet 8. juni 2026.
- ↑ "Department of Healthcare of Mangystau Region". Government of Kazakhstan. Hentet 7. juni 2026.
- ↑ Kendirbaeva, Gulnar (1994). "Folklore and Folklorism in Kazakhstan". Asian Folklore Studies. 53: 109-110.
- ↑ Kendirbaeva, Gulnar (1994). "Folklore and Folklorism in Kazakhstan". Asian Folklore Studies. 53: 107.
- 1 2 "Rocky Mosques of Mangystau Peninsula". UNESCO World Heritage Centre. Hentet 7. juni 2026.
- ↑ "Mangystau Site Reveals Ties to Rome, Persia and China". The Astana Times. Hentet 8. juni 2026.
- 1 2 3 4 5 6 7 "Department of Tourism of Mangystau region". Government of Kazakhstan. Hentet 8. juni 2026.
