Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)
Der er flere personer med dette navn, se Marcus Aemilius Lepidus.
Marcus Aemilius Lepidus var en aristokratisk politiker i det 1. århundrede f.Kr. Han er kendt som Lepidus og var søn af Marcus Aemilius Lepidus og Appuleia. Hans far var med i et oprør mod Republikken og døde som følge heraf. Han var medlem af det andet triumvirat og Pontifex Maximus
Lepidus var blandt Julius Cæsars største støtter. Han startede sin cursus honorum som prætor i 49 f.Kr. og blev belønnet som konsul i 46 f.Kr. efter Pompejus' nederlag i Østen. Efter mordet på Cæsar den 15. marts 44 f.Kr. allierede Lepidus sig med Marcus Antonius for at få magten. Men Cæsar havde efterladt sig en arving, Octavianus hans grandnevø og adoptivsøn. Han havde ambition og popularitet. Sammen formede de tre det andet triumvirat legaliseret ved Lex Titia under navnet Triumvir for Folkets Organisation i 43 f.Kr. Triumviratet havde en varighed på fire år, men blev fornyet i 38 f.Kr. med den samme længde.
Under nedkæmpelsen af Østen og dem, som stod bag mordet på Cæsar, forblev Lepidus i Rom. Han blev guvernør over de vestlige provinser Hispania og Africa. Det lykkedes Lepidus at undgå at vælge mellem Octavian eller Antonius, men i 36 f.Kr. fik Octavian dømt Lepidus for en fejlslagne politik. Lepidus blev dømt for oprør på Sicilien og blev tvunget i eksil. Hans embeder blev taget undtagen Pontifex Maximus
Lepidus døde fredeligt i 13 f.Kr.
Eksterne henvisninger
- Lepidus i Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, Chr. Johnsens Forlag (2. bind, 1884)
