Marcus Antonius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Marcus Antonius
Den Senere Romerske Republik

M Antonius.jpg

Personlig information
Født 14. januar 82 f.v.t.Rediger på Wikidata
RomRediger på Wikidata
Død 1. august 30 f.v.t. (52 år)Rediger på Wikidata
AlexandriaRediger på Wikidata
Dødsårsag ForblødningRediger på Wikidata
Politisk parti PopularerRediger på Wikidata
Far Marcus Antonius CreticusRediger på Wikidata
Mor Julia AntoniaRediger på Wikidata
Søskende Lucius Antonius,
Antonia,
Gaius AntoniusRediger på Wikidata
Ægtefæller Fadil,
Antonia Minor Hybrida (til 46 f.v.t.),
Fadia,
Octavia den yngre (39 f.v.t.-31 f.v.t.),
Fulvia (45 f.v.t.-39 f.v.t.),
Antonia,
Kleopatra 7. (31 f.v.t.-29 f.v.t.)Rediger på Wikidata
Børn Antonia den yngre,
Antonia maggiore,
Ptolemaios Philadelphus,
Alexander Helios,
Cleopatra Selene,
Antonia,
Iullus Antonius,
Marcus Antonius AntyllusRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson, politikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marcus Antonius (født 20. april 83 f.Kr., død august 30 f.Kr.) var en romersk politiker og general, medlem af det andet Triumvirat. Når vi i dag ved, at hans fødselsdag var 20. april, skyldes det, at romerne senere erklærede dagen for nefastus (= ulykkesdag). [1] Han betragtede sig som efterkommer af Anton en søn af halvguden Herkules og var også høj og muskuløs. Cicero syntes, han lignede en bokser og slagter. [2]

Han tilhørte en politisk indflydelsesrig plebejerfamilie og var en vigtig støtte for Julius Cæsar som militær leder og administrator. Ved mordet på Cæsar 44 f.Kr. var Antonius hans medconsul og tog straks ledelsen af popularerne. Han vendte stemningen imod cæsarmorderne og sikrede popularernes indflydelse. Han blev udsat for voldsomme personlige angreb fra Cicero, som beskyldte ham for at søge diktatormagt.

Efter en kort uheldig krig mod sin rival, Cæsars grandnevø Octavian (senere Augustus), slog Antonius om, allierede sig med ham og ryttergeneralen Lepidus og dannede det andet triumvirat 43 f.Kr.. Sammen med dem stod Antonius for de voldsomme udrensninger blandt senatorerne som fulgte alliancen. Han menes at være ansvarlig for Ciceros død. Det var Antonius, som ledede Folkepartiets hær i det endelige opgør med cæsarmorderne Brutus og Cassius, som blev knust i slaget ved Filippi 42 f.Kr.

Den næste halve snes år var Antonius og Octavian Romerrigets herrer og ledede styret i øst. Antonius blev som led i alliancen gift med Octavians søster, men han traf den egyptiske dronning Kleopatra VII, som blev hans elskerinde og samleverske, og som han fik tre børn med: Alexander Helios, Solen, Cleopatra Selene, Månen og Ptolemaios Philadelphus. Forholdet til Octavian blev dårligere, og det andet triumvirat sluttede i 33 f.Kr. og det kom til åben krig. Octavian besejrede Antonius i søslaget ved Actium i 31 f.Kr., og Antonius og Kleopatra begik selvmord.

Antonius er blevet både rost og kritiseret af historikerne: han roses som en dygtig general med stort personligt mod, men kritiseres for drikfældighed, brutalitet og ustabilitet. Ved sin slægtsskabsforbindelse til Augustus blev han stamfader til tre romerske kejsere: Caligula, Claudius og Nero.

Marcus Antonius.


Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Allan Klynne: Kleopatra (s. 318), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32314-1
  2. ^ Allan Klynne: Kleopatra (s. 161)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]