Margrete Sambiria

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Margrete Sambiria

Krolowa Malgorzata Sambiria afT.jpeg

1282
Personlig information
Født 1230 Rediger på Wikidata
Tyskland Rediger på Wikidata
Død 1283 Rediger på Wikidata
Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Doberaner Münster Rediger på Wikidata
Far Sambor II av Pommern Rediger på Wikidata
Mor Mechtild av Mecklenburg Rediger på Wikidata
Ægtefælle Christoffer 1. (fra 1248) Rediger på Wikidata
Børn Erik Klipping,
Matilda,
Valdemar Christofsson,
Niels Christofsson,
Mechtilde, markgrevinde af Brandenburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Gemalinde Rediger på Wikidata
Arbejdssted Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Margrete Sambiria (eller Margrete Sprænghest, død marts 1283) var dansk dronning. Hun blev gift med Christoffer 1. i 1248 og i 1252 kronet med ham. Hun var datter af fyrst Sambor af Pommern.

Margretes gravmæle i Doberaner Münster.

Christoffer døde den 29. maj 1259, og få uger efter led danskerne et voldsomt nederlag under slaget ved Næstved, hvor Margrete havde samlet en hær mod en invasionsstyrke ledet af Fyrst Jaromar af Rügen og biskop Peder Bang af Roskilde.

Til 1264 var hun formynder for sin søn, Erik 5. Klipping, der var hyldet som konge i Viborg.[1] Men Margrete lå i fejde med Jakob Erlandsen, Erik Abelsøn og holstenerne. Den magtfulde ærkebiskop Jakob Erlandsen søgte at vinde opbakning for sin støtte til Abelslægten ved at bandlyse alle biskopper, som deltog i kroningen af den unge konge i Viborg, men han tabte til Margrete og blev tvunget i landflygtighed.

Efter sejren over den magtfulde Jakob Erlandsen følte Margrete sig stærk nok til et opgør med Abelslægten i Slesvig, men der kom de holstenske fyrster Erik Abelsøn til hjælp. Efter et knusende nederlag på Lohede syd for Danevirke i 1261 blev hun og sønnen fanget af holstenerne.[1]

Margrete blev holdt fanget i Hamborg, men kom fri med hjælp fra hertug Albrecht af Braunschweig. Hun genvandt initiativet og hentede sin søn hjem til tronen. Margrete fik selv overdraget Estland som "enkeeje", men det antages, at hun fortsat havde væsentlig indflydelse på Danmarks styre, også efter at sønnen blev myndig. I 1265 fik hun igangsat opførelsen af Tallinn bymur.

Hun fik tilnavnet Sprænghest, fordi hun red en hest til døde under en hurtig omgruppering af sin hær. I folkesagn kaldes hun også Sorte Grethe,[2] formodentlig på grund af sit mørke hår.

Margrete Sambiria er bisat i klosterkirken Doberaner Münster i Bad Doberan i Mecklenburg.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Margrete Sambiria (Sprænghest), ca. 1230-1283. danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. Hentet 13/11-2019
  2. ^ Historiske strejftog Arkiveret 28. oktober 2020 hos Wayback Machine. hohwachterbucht.de. Hentet 13/11-2019

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Mechtilde af Holsten Agnes af Brandenburg