Margrethe Hald
| Margrethe Hald | |
|---|---|
| Født | 10. februar 1897  Neder Vrigsted, Danmark |
| Død | 19. maj 1982 (85 år) København, Danmark |
| Gravsted | Vrigsted Kirke |
| Søskende | Peder Hald, Anna Hald Terkelsen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder |
| Elev af | Elna Mygdal |
| Beskæftigelse | Arkæolog, tekstilhistoriker, museumsinspektør |
| Fagområde | Tekstilhistorie |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Margrethe Hald (10. februar 1897 – 19. maj 1982) var en dansk tekstilarkæolog og inspektør på Nationalmuseet. Hendes faglige arbejde og interdisciplinære tilgang til forskning og formidling bidrog også til international tekstilforskning. I 1950 fik hun som den første danske kvinde en Dr. phil i arkæologi for sin afhandling Olddanske Tekstiler.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]Margrethe Hald voksede op på en gård i landsbyen Neder Vrigsted mellem Vejle og Horsens i Østjylland hos sine forældre gårdejer Rasmus Ole Pedersen (1861-1900) og Johanne Marie Lauesen (1872-1947).[1][2] Hendes yngste bror, Otto Hald, overtog gården efter Johanne Marie Lauesens død, mens broren Peder Hald blev en kendt keramiker.[3] Margrethes søster, Anna Hald,[4] giftede sig med Frede Terkelsen, cand.theol. og forstander på Danebod Højskole på Als. Alle 4 børn gik i den lokale skole, og Margrethe lærte derudover at væve hos den lokale væver, hvilket førte til yderligere studier på Vrigsted Højskole og Askov Højskole.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Omkring 1930 flyttede Margrethe Hald til København, hvor hun boede på KFUK og gik på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Hendes underviser Elna Mygdal (en) (1868-1940),[5] der selv forskede i traditionel dansk bondesyning, foreslog hende at fokusere på tekstilstudier på Nationalmuseet. Her blev hun bedt om at lave en reproduktion af tekstilerne fundet sammen med Egtvedpigen. Dette førte til Margrethes første publikation Brikvævning I Danske Oldtidsfund, der blev udgivet i 1930. Under sit arbejde på Nationalmuseet lærte hun arkæologen Hans Christian Broholm (de) (1893-1966)[6] at kende, og de udgav sammen i 1935 Danske Bronzealders Dragter. H.C. Broholm blev en livslang ven og de udgav flere bøger og artikler sammen.
I 1939, efter flere studierejser i Europa, herunder til Berlin i 1937, blev Margrethe fastansat på Nationalmuseet som assistent. I 1947 blev hun udnævnt til inspektør og i 1962-67 til inspektør af første grad. Igennem sin karriere rejste Margrethe Hald flere gange til blandt andet Syrien (1960 og 1961 i Mellemøsten) og Latinamerika i 5 måneder (1965-1966), hvor hun opsøgte vævere og undersøgte væveteknikker, hvilket ledte til flere artikler herunder populærvidenskabelige tekster.
I 1950 skrev hun en afhandling, der blev indleveret til Københavns Universitet til bedømmelse. Inden da måtte hun søge om dispensation, da hun ikke havde en akademisk uddannelse. Afhandlingen blev succesfuldt forsvaret og hun fik en Dr.phil grad som en af de første danske, kvindelige forskere. Afhandlingen Olddanske Tekstiler (fuld titel: Olddanske Tekstiler, Komparative tekstil- og dragthistoriske Studier paa Grundlag af Mosefund og Gravfund fra Jernalderen) blev udgivet på Gyldendal i 1950 og udgivet på engelsk som Ancient Danish Textiles from Bogs and Burials i 1980. Til festen herefter er hun fotograferet, i dragt, af fotograferne Thyra Margrethe Holt og Margrethe Madsen.[7][8]
Margrethes store viden om vævning og væveteknikker betød, at hun var en del af et nordisk samarbejde, der omfattede blandt andet Agnes Geijer (sv) fra Sverige og Martha Hoffmann fra Norge. Hendes ekspertise gjorde, at hun blev bedt om at stå for den danske del af Nordisk Textilteknisk Terminologi, der blev udgivet i 1967.
Legater og Dannebrogsorden
[redigér | rediger kildetekst]Margrethe Hald modtog flere legater, herunder fra Veluxfonden i 1973. Herudover blev hun i 1964 ridder af Dannebrogordenen.
Forskning i Margrethe Hald
[redigér | rediger kildetekst]Margrethe Halds liv og arbejde har siden 2020 været genstand for et forskningsprojekt på et af Københavns Universitets forskningscentre, Center for Textile Research. Her er resultaterne publiceret som open access og inkluderer en lang liste af hendes digitaliserede bibliografi.[9][7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Charlotte Paludan. "Margrethe Hald". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-19.
- ↑ Bodil Wieth-Knudsen. "Margrethe Hald". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-19.
- ↑ "Peder Hald". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-19.
- ↑ "Anna Hald Terkelsen". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-19.
- ↑ "Elna Mygdal". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-19.
- ↑ "H.C. Broholm". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-19.
- 1 2 "Margrethe Hald the Life and Work of a Textile Pioneer: new insights and perspectives". ctr.hum.ku.dk (engelsk). 2019-08-22. Hentet 2026-06-19.
- ↑ "Holt & Madsen, Kbh". History of photography (engelsk). Hentet 2026-06-19.
- ↑ "Publications". Traditional Textile Craft (engelsk). Hentet 2026-06-19.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- "Margrethe Hald: the Life and Work of a Textile Pioneer – new insights and perspectives". Centre for Textile Research. Arkiveret fra originalen 6. marts 2026.
- "Introduction to the Margrethe Hald Archive". Centre for Textile Research (engelsk). 2019-01-10. Arkiveret fra originalen 13. februar 2026.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Margrethe Hald: the Life and Work of a Textile Pioneer: new insights and perspectives". Traditional Textile Craft (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juni 2026. Hentet 2026-06-19.