Spring til indhold

Marguerite de Navarre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marguerite de Navarre
Portræt af Marguerite de Navarre, malet i 1527, formentligt af Jean Clouet.
Personlig information
FødtMarguerite de Valois-Angoulême Rediger på Wikidata
11. april 1492 Rediger på Wikidata
Angoulême, Frankrig Rediger på Wikidata
Død21. december 1549 (57 år) Rediger på Wikidata
Odos, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravstedcathédrale Notre-Dame-de-l'Assomption de Lescar Rediger på Wikidata
FarKarl af Angoulême Rediger på Wikidata
MorLouise af Savoyen Rediger på Wikidata
SøskendeFrans 1. af Frankrig,
Jeanne d'Angoulême Rediger på Wikidata
ÆgtefællerCharles IV d'Alençon (fra 1509),
Henrik 2. af Navarra (fra 1526) Rediger på Wikidata
BørnJeanne d'Albret,
Johannes af Navarre Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKonge, dramatiker, salonvært, forfatter, digter Rediger på Wikidata
FagområdePoesi, Fransk litteratur Rediger på Wikidata
Kendte værkerHeptameron[1] Rediger på Wikidata
BevægelseHumanisme Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marguerite de Navarre eller Marguerite d'Angoulême (født 11. april 1492, død 21. december 1549) var dronning af Navarra fra 1526 til 1549 som ægtefælle til kong Henrik 2. af Navarra. Som mæcen for humanister og reformvenlige og som forfatter var hun en fremtrædende skikkelse i den franske renæssance. Samuel Putnam kaldte hende "Den første moderne kvinde".

Rolle i reformationen

[redigér | rediger kildetekst]

Anne Boleyn havde været hofdame hos dronning Claude under hendes år i Frankrig før hun vendte tilbage til England. Der er formodninger, at Dronning Claude hof og Marguerite hof overlappede, og at måske var Anne i tjeneste hos Marguerite frem for Claude, samt at Anne kan være blevet en ven, beundrer, og discipel til Marguerite, som absorberet Marguerite radikale synspunkter om kristendommen. Et brev skrevet af Anne Boleyn efter blev hun dronning eksisterer, hvor Anne Boleyn giver stærkt udtryk for hengivenhed til Marguerite.

Efter udvisningen af Jean Calvin og William Farel fra Geneve i 1538, skrev Marguerite de Navarre til Marie Dentière, en bemærkelsesværdig fransk protestantisk reformator i Genève. De to kvinder synes at have personlig historie uden for deres skriftlige korrespondance:. Marguerite var gudmor til datter af Marie Dentière og Dentière datter komponeret en fransk guide til det hebraiske sprog til at sende til Marguerite datter[2] I sit brev, spurgte Marguerite hvad var årsag til Calvin og Farels udvisning. Dentière svarede i 1539 med Epistre tres utile, almindeligvis kendt i dag som Epistle to Marguerite de Navarre (brev til Marguerite de Navarre).[3] Denne epistel kritiserede de protestantiske præster, der havde udvist Calvin og Farel, bad om Marguerite støtte og hjælp til at øge bibelske færdigheder og adgang blandt kvinder, og rådede hende til at handle med udvisningen af katolske præster fra Frankrig.[4]

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Dentiére, Epistle to Marguerite de Navarre, 53.
  3. ^ Marie Dentiere, Epistle to Marguerite de Navarre and Preface to a Sermon by John Calvin. Edited and translated by Mary B. McKinley. Chicago: The University of Chicago Press, 2004.
  4. ^ Dentiére, Epistle to Marguerite de Navarre.
Wikimedia Commons har medier relateret til: