Maria Theresia af Østrig
"Maria Theresia" omdirigeres hertil. For andre personer med samme navn, se Maria Theresia (flertydig).
| Maria Theresia | |
|---|---|
.jpg) Portræt af Martin van Meytens fra 1759 | |
| Kejserinde af Det Tysk-Romerske Rige | |
| Embedsperiode | 13. september 1745 – 18. august 1765 |
| Forgænger | Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel |
| Efterfølger | Marie Louise af Spanien |
| Ægtefælle | Franz 1. Stefan, Tysk-romersk kejser |
| Børn |
Maria Elisabeth Maria Anna Maria Karolina Josef 2., Tysk-Romersk Kejser Maria Christina, Hertuginde af Teschen Maria Elisabeth Karl Joseph Maria Amalia, Hertuginde af Parma Leopold 2., Tysk-Romersk Kejser Maria Karolina Maria Johanna Gabriela Maria Josepha Maria Karolina, Dronning af Napoli og Sicilien Ferdinand Marie Antoinette, Dronning af Frankrig Maximilian Franz, Ærkebiskop af Köln |
| Fulde navn | tysk: Maria Theresia Walburga Amalia Christina |
| Hus | Huset Habsburg |
| Far | Karl 6., Tysk-romersk kejser |
| Mor | Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel |
| Født |
13. maj 1717 Hofburg, Wien |
| Død |
29. november 1780 (63 år) Hofburg, Wien |
| Hvilested | Kapucinerkirken, Wien |
| Signatur |
 |
| Religion | Romersk-katolsk |
Maria Theresia (13. maj 1717 – 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780. Hun var regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma. Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.
Maria Theresia var datter af kejser Karl 6., der ved den Pragmatiske Sanktion af 1713 havde sikret kvindelig arvefølge i de Habsburgske Arvelande. Alligevel blev Maria Theresia straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig og blev angrebet af Frederik den Store af Preussen, og hun mistede Schlesien. I det hele taget var hun uheldig i Den Preussiske Syvårskrig 1756-1763, da Preussen angreb Sachsen, og i 1778-1779. Til gengæld var der stor fremgang i fredsperioderne, hvor hun regerede med arbejdsomhed og stærk vilje som administrator, snarere end som politiker.
Hun blev i 1736 gift med Frans af Lothringen, som i 1745 blev valgt til Tysk-romersk kejser. Maria Theresia og Frans fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de mest kendte.
Tidlige liv
Maria Theresia blev født tidligt om morgenen den 13. maj 1717 i Hofburg i Wien som ældste datter af kejser Karl 6. og kejserinde Elisabeth Christine (født prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel). Hendes eneste bror, ærkehertug Leopold, var død som spædbarn kort før hendes fødsel. Hun blev døbt samme aften. Hendes gudmødre var hendes tante Enkekejserinde Vilhelmine Amalie og bedstemor Enkekejserinde Eleonore Magdalene.[1] De fleste beretninger om hendes dåb lægger vægt på, at hun blev båret ind foran sine kusiner, Maria Josepha og Maria Amalia, døtre af Karl 6.'s storebror og forgænger, Josef 1., for øjnene af deres mor, Enkekejserinde Vilhelmine Amalie.
Da Karl 6. aldrig opgav håbet om en mandlig arving, fik Maria Theresia ikke en uddannelse, som forberedte hende på de udfordringer, hun ville møde som monark. Alligevel udviklede hun sig til en bestemt ung dame. Den 12. februar 1736 giftede hun sig 18 år gammel med sin kvartfætter, hertug Frans af Lothringen. Gennem dette ægteskab blev fyrstehuset Habsburg-Lothringen grundlagt, fordi Maria Theresia var huset Habsburgs arving. Frans sørgede for, at hans kone fik en lige så god uddannelse som en mandlig tronarving.
Regeringstid
Maleri: Martin van Meytens (ca. 1752)
I 1740 døde Karl 6. uden sønner, og Maria Theresia arvede i tråd med Den Pragmatiske Sanktion hele det habsburgske rige. Alligevel var der stærk opposition mod hendes tronbestigelse, og Bayern, Spanien, Sachsen og Preussen forsøgte at udnytte Østrig ved at gøre krav på dele af riget. Maria Theresia blev derfor straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig (1740–1748). Det lykkedes hende at forsvare størstedelen af sine besiddelser, men hun måtte afstå Schlesien til Frederik den Store af Preussen og acceptere, at Karl Albrecht af Bayern blev valgt til tysk-romersk kejser. Hermed blev den 300 år gamle tradition brudt, hvorved den tysk-romerske kejser tilhørte huset Habsburg. Karl Albrechts regeringstid varede dog bare i tre år, hvorefter Frans som Frans 1. Stefan blev valgt til kejser i 1745. Selv om han havde den højeste titel, var det fortsat Maria Theresia, der som hersker over en række store europæiske lande havde mest reel politisk magt. Hun indsatte sin mand (og efter hans død deres ældste søn) som medregent, men de fik sjældent lov at blande sig i hendes politiske beslutninger.
Udenrigspolitik
.png)
Udenrigspolitikken i hendes regeringstid var domineret af modsætningsforholdet til Preussen, som styrkede sin rolle i den europæiske og tyske politik. Preusserkongen Frederik den Store blev Maria Theresias hovedfjende. Maria Theresias forsøg på at isolere Preussen gennem traktater med Rusland og Frankrig lykkedes kun delvist.
I Den Østrigske Arvefølgekrig lykkedes det Maria Theresia at forsvare de habsburgske besiddelser mod krav fra Bayern, Spanien og Sachsen. De eneste tab var Schlesien, som blev erobret af Frederik den Store, og hertugdømmet Parma, som overgik til huset Bourbon. Tabet af Schlesien blev endeligt beseglet i Den Preussiske Syvårskrig (1756–1763). Østrig beholdt bare den sydligste flig af provinsen (se Østrigsk Schlesien). Maria Theresias vigtigste udenrigspolitiske rådgiver i disse krige var greve Wenzel Anton von Kaunitz.
Til gengæld udvidede Maria Theresia riget mod øst: I 1772 ervervede hun Galicien og i 1775 Bukovina. I Den Bayerske Arvefølgekrig tilfaldt desuden Innviertel Østrig, så grænsen mellem Østrig og Bayern blev flyttet mod vest til Inn og dermed fik sin nuværende beliggenhed.
Indenrigspolitik
I 1749 indledte Maria Theresia gennemførelsen af en række indenrigspolitiske reformer i den oplyste enevældes ånd. Hendes vigtigste indenrigspolitiske rådgiver var greve Friedrich Wilhelm von Haugwitz.
Reformerne indebar:
- Forvaltningen blev centraliseret, det vil sige rigsdelenes autonomi blev indskrænket.
- Ved magtadskillelsesprincippet blev den lovgivende magt adskilt fra den udøvende magt.
- Retsvæsenet blev reguleret gennem blandt andet indføring af strafferetslove.
- Tortur blev afskaffet.
- Betingelserne for livegne blev forbedret.
- Uddannelsessystemet blev forbedret gennem indføring af obligatorisk skolegang for alle børn.
- Kirkens magt fik sat statslige grænser.
- Skattefriheden for adelen og gejstligheden blev ophævet.
- Handel og industri blev støttet.
Ægteskab og børn
Maria Theresia blev i 1736 gift med Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige) med hvem hun efter visse begyndervanskeligheder fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de kendteste.
Børn
Anetavle
Referencer
- ^ Morris, 21–22.
Kilder
- Paul Christoph (red.), Marie Antoinette og Maria Theresia – deres hemmelige brevveksling, Jespersen & Pio, 1966.
- Morris, Constance Lily: Maria Theresa – The Last Conservative READ BOOKS 2007 ISBN 1-4067-3371-7
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Maria Theresia på hjemmesiden Die Welt der Habsburger (på tysk)
- Maria Theresia af Østrig på gravsted.dk
Maria Theresia Født: 13. maj 1717 Død: 29. november 1780
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Karl 3. |
Regerende dronning af Ungarn 1740–1780 |
Efterfølgende: Joseph 2. |
| Markgrevskabet Østrig (indtil 1156) |  | |
|---|---|---|
| Hertugdømmet Østrig (1156–1453) | ||
| Ærkehertugdømmet Østrig (1453–1804) |
| |
| Kejserriget Østrig (1804–1867) |
| |
| Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867–1918) | ||
| Første østrigske republik og austrofascismen (1919–1938) | ||
| Østrig under national- socialismen (1938–1945) | ||
| Den anden østrigske republik (fra 1945) | ||
Se også: Østrig | ||
| Børn af Maria Theresia (Habsburg) og Frans 1. Stefan (Lothringen) |
| .png) |
|---|---|---|
| Børn af Josef 2. |
| |
| Børn af Leopold 2. |
| |
| Børn af Frans 2. |
| |
| Børn af Ferdinand 1. |
| |
| Børn af Franz Karl Yngre bror til Ferdinand 1. Var ikke kejser. |
| |
| Børn af Franz Joseph 1. |
| |
| Børn af Karl Ludvig Yngre bror til Franz Joseph 1. Var ikke kejser. | ||
| Børn af Otto Næstældste søn af Karl Ludvig. Var ikke kejser. | ||
| Børn af Karl 1. | ||
| Børn af Otto von Habsburg | ||
| Børn af Karl von Habsburg | ||
| ||