Mariane Paviasen
Mariane Paviasen (født 16. november 1969 i Qassiarsuk[1]) er en grønlandsk politiker for Inuit Ataqatigiit. Hun var bolig- og infrastrukturminister fra november 2021 til april 2022. Paviasen er kendt som sin modstand mod minedrift i Kuannersuit.
Uddannelse og erhvervskarriere[redigér | rediger kildetekst]
Efter folkeskolen var Paviasen ekspedient i en kiosk og grillbar 1985-1988 og rengøringsassistent 1987-1988, hvorefter hun tog et afsluttende år i folkeskolen 1988-1989 og en uddannelse som handels- og kontorassistent på STI-skolen i Aasiaat (1989-1992). Hun fortsatte med en operatøruddannelse i Grønlandsfly 1992-1993. Efter to års arbejdsløshed blev hun ansat på STI-skolen, først som kontorassistent (1995-1998), så som overassistent (1998-1999) og faglærer (1999-2001). Fra 2001 til 2002 var hun trafikassistent i Narsarsuaq Lufthavn, dernæst faglærer på erhvervsskolen Piareersarfik Narsaq i Narsaq 2002-2004. De følgende år var hun lægesekretær i Paamiut i 2004, timelærer og plejemor på en folkeskole i Narsaq 2005-2006, først faglærer og senere soufchef på familiecentret "Ujuaat" i Narsaq 2007-2009.[1]
Paviasen var trafikassistent i Narsaq Heliport 2009-2017 og leder samme sted 2017 til hun fik orlov i 2021. Hun gennemførte også en lederuddannelse i 2019.[1]
Politisk arbejde[redigér | rediger kildetekst]
Mariane Paviasen står bag bevægelsen "Urani? Naamik" ("Uran? Nej tak")[2] som siden 2010'erne har ført kampagne imod minedrift på Kuannersuit (Kvanefjeld).[3][4][5] Hun var formand for "Urani? Naamik" i Narsaq 2013-2020.[1]
Hun stillede op for Inuit Ataqatigiit til valget til Inatsisartut 2018 og blev med 95 stemmer 2. stedfortræder for partiet.[6] Hun blev stedfortræder i Inatsisartut da Mimi Karlsen fik sygeorlov i september 2020.[4] Inden sygeorloven var slut, udtrådte Aqqa Samuelsen i oktober 2020 for at starte på et nyt job, og Mariane Paviasen overtog hans mandat.[7]
Ved valget til Inatsisartut 2021 blev hun valgt med 242 stemmer.[6] Hun kom med i Regeringen Múte Bourup Egede I som minister for boliger og infrastruktur ved en regeringsrokade 23. november 2021.[8] Ved regeringsomdannelsen 5. april 2022 fik Inuit Ataqatigiit en ministerpost mindre end før, og Paviasen måtte forlade regeringen, mens de seks øvrige IA-ministre kunne fortsætte.[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Mariane Paviasen, arkiveret fra originalen 2022-02-12, hentet 29. juni 2022
- ^ Palle Herløv; Kirstine Biltoft-Knudsen (29. marts 2021), Ekspert: 'Mineprojekt for milliarder kan blive Grønlands første, seriøse skridt mod løsrivelse', DR, hentet 29. juni 2022
- ^ Thomas Munk Veirum (26. januar 2019), Uran var på dagsordenen ved borgermøde i Narsaq, hentet 29. juni 2022
- ^ a b IA's Mimi Karlsen er sygemeldt fra Inatsisartut, KNR, 29. september 2020, hentet 29. juni 2022
- ^ Ortu Mørch Olsen; Niels Krogh Søndergaard (16. marts 2016), "Uranhøring præget af splittelse i grønlandsk politik", Sermitsiaq, hentet 29. juni 2022
- ^ a b "Mandater og stedfortrædere", valg.gl (vælg det ønskede valg i menuen på siden)
- ^ Helle Nørrelund Sørensen (20. oktober 2020), Aqqa Samuelsen vinker farvel til politik, KNR, hentet 29. juni 2022
- ^ Malik Brøns (23. november 2021), Mariane Paviasen bliver ny naalakkersuisoq, KNR, hentet 29. juni 2022
- ^ Ane-Marie Petersen; Christine Hyldal (5. april 2022), Overblik: Her er det nye Naalakkersuisut, KNR, hentet 25. juni 2022