Marie Louise af Hessen-Kassel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Marie Louise af Hessen-Kassel

Lancelet Volders - Portrait of Maria Louise, princess of Hessen-Kassel.JPG

Personlig information
Født 7. februar 1688Rediger på Wikidata
KasselRediger på Wikidata
Død 9. april 1765 (77 år)Rediger på Wikidata
LeeuwardenRediger på Wikidata
Gravsted LeeuwardenRediger på Wikidata
Far Karl 1. af Hessen-KasselRediger på Wikidata
Mor Maria Anna Amalia von KurlandRediger på Wikidata
Søskende Georg von Hessen-Kassel,
Wilhelmina Charlotta af Hessen-Kassel,
Sophie Charlotte von Hessen-Kassel,
Frederik 1. af Sverige,
Vilhelm 8. af Hessen-Kassel,
Maximilian von Hessen-KasselRediger på Wikidata
Ægtefælle Johan Vilhelm Friso af Nassau-DiezRediger på Wikidata
Børn Vilhelm 4. af Oranien,
Anna Charlotte Amalie von Nassau-Dietz-OranienRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marie Louise af Hessen-Kassel (også kendt som moster Marie; nederlandsk: Marijke Meu, frisisk: Maaike Muoi; født i Kassel 1688, død i Leeuwarden 1765) var Nederlandenes (egentlig Frislands) regent 1711-1731 og 1759-1765 som formynder for sønnen Vilhelm IV af Oranien og sønnesønnen Vilhelm V af Oranien, samt regent i IJsselstein 1731-1751. Hun var søster til Sveriges konge Frederik 1..

Hun var datter af landgreve Karl 1. af Hessen-Kassel og Maria Amalia af Kurland; gift i Kassel 26. april 1709 med prins Johan Vilhelm af Oranien. Ægteskabet blev arrangeret af hendes kommende svigermoder Henriette Amalia af Anhalt-Dessau, eftersom hendes fader var Nederlandenes pålidelige allierede i koalitionen mod Frankrig. Ved ægtefællens død i 1711, to år efter vielsen, blev hun af stænderne udpeget til formynder og regent for sin nyfødte søn i stedet for sin svigermor. Som regent sanerede hun økonomien ved at mindske omkostningerne ved hoffet, effektivisere vedligeholdelse af byggerier og sælge en del løsøre på auktion. I 1731 blev sønnen erklæret myndig, og han forlenede hende med baroniet IJsselstein efter, at hun trådt tilbage som regent. Hun arrangerede 1734 sønnens ægteskab.

I IJsselstein gav hun diskret støtte til den pietistiske greve Zinzendorf og hans tilhængere herrnhuterne. Efter, at sønnen var død i 1751, blev hendes svigerdatter Anna regent for hendes umyndige sønnesøn Vilhelm.

Da også svigerdatteren døde i 1759, blev Marie Louise endnu en gang udset till regent. Hun forvaltede regeringsansvaret sammen med hertugen af Braunschweig-Wolffenbuttel. Dette førte til konflikter med hendes sønnedatter Caroline af Oranien, som ville have del i styret. År 1765 forsøgte oppositionen at overtale sønnesønnen til at afsætte Braunschweig, men forslaget blev trukket tilbage, da Marie Louise opfattede det som et mistillidsvotum mod hende.

Marie Louise var populær i Nederlandene og beskrives som enkel og charmerende og en handlingskraftig politiker.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]