Marinbiologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Two views of the ocean from space
Kun 29 procent af verdenens overfalde er land. Resten er verdenshavet, hjem for marine livsformer. Verdenshavets middeldybde er ca. 4 kilometer og er afgrænset af kystlinjer som løber næsten 380.000 kilometer.

Marinbiologi er den videnskabelige forskning af liv (organismer) i havet eller andre marine eller brakvandsområder. Marinbiologi adskiller sig fra marinøkologi idet marinøkologi er fokuseret på hvordan organismer interagerer med hinanden og omgivelserne – og biologi er forskning i organismer selv.

Marint liv er en stor resurse, yder mad, medicin og råmaterialer, udover at fungere som rekreation og turisme over hele verden. På det fundamentale niveau, hjælper det marine liv med at bestemme vores planets natur. Marine organismer bidrager betydeligt til iltkredsløbet og er involveret i reguleringen af jordens klima. [1] Kystlinjer er delvis formet og beskyttet af marint liv – og nogle marine organismer hjælper endda med at danne nyt land. [2]

Marinbiologi dækker bredt, fra det mikroskopiske, inklusiv det meste zooplankton og phytoplankton til de store cetacea (hvaler), som kan blive op til 30 meter i længden.

Habitater undersøgt af marinbiologi omfatter alt fra tynde vandoverflader hvor organismer og abiotiske emner kan blive fanget i overfladespænding mellem havet og atmosfæren, til dybderne af oceangravene, nogle er 10.000 meter eller mere under havoverfladen. Marinbiologi studerer habitater såsom koralrev, kelpskove, tidevandssøer, mudder-, sand- og klippehavbunde – og det åbne ocean zone, hvor faste objekter er sjældne og vandoverfladen er den eneste synlige afgrænsning.

Underfelter[redigér | redigér wikikode]

Koralrev former komplekse marine økosystemer med enorm biodiversitet.

Det marine økosystem er stort og derfor er der mange underfelter af marinbiologi. Det fleste er involveret med at udforske specialiseringer af specifikke dyregrupper, såsom phykologi, Hvirvelløst dyrezoologi og ichthyologi.

Andre underfleter udforsker de fysiske effekter af vedvarende nedsænkning i saltvand og verdenshavet generelt, tilpasning til et saltholdigt miljø og effekterne ved ændring af forskellige havkarakteristikker på marint liv. Et underfelt af marinbiologi udforsker sammenhængen mellem havene og havliv, og global opvarmning og miljøemner (såsom carbondioxid-koncentrationændring).

Relaterede felter[redigér | redigér wikikode]

Marinbiologi er en gren af oceanografi og er tæt forbundet til biologi. Marinbiologi omfatter mange ideer fra økologi. Fiskerividenskab og marinkonservation kan opfattes som delvise sideskud af marinbiologi (såvel som miljøstudier).

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Foley, Jonathan A.; Karl E. Taylor, Steven J. Ghan (1991). "Planktonic dimethylsulfide and cloud albedo: An estimate of the feedback response". Climatic Change 18 (1): 1. doi:10.1007/BF00142502. http://www.springerlink.com/content/hm3h1q666x206h46. 
  2. Sousa, Wayne P (1986) [1985]. "7, Disturbance and Patch Dynamics on Rocky Intertidal Shores". The Ecology of Natural Disturbance and Patch Dynamics. eds. Steward T. A. Pickett & P. S. White. Academic Press. ISBN 0125545215. 
Biologi Stub
Denne artikel om biologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.