Maritime ord, udtryk og vendinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Plat læns spilersejlads

Maritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.

Indholdsfortegnelse
TopABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUV WXYZÆØÅHenvisninger

A[redigér | redigér wikikode]

  • AAAA: er en meget udbredt forkortelse i shipping og står for "Always Accessible Always Afloat".
  • Afdrift: er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs kaldes afdrift.
  • Aflaster (sejl): Aflaster / ensretter Fald, ved at sørge for at tovet kun kan løbe en vej gennem aflasteren.
  • Agter: hæk, er den bageste del af et skib/ fartøj
  • Always Afloat or Safe Ground: benyttes i forbindelse med beskrivelsen af et skibs stand, når det er i havn.
  • Anduve: At sejle imod noget, at anduve en kyst eller en havn. Termen anvendes også om en korttype; anduvningskort. Hvor man går fra oceankortene til besejlingskort.
  • Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig
  • Amningsmærker: er målemærker på et skibs for- og bagende, som angiver skibets dybde i vandet
  • AAOSA: et akronym for Always Afloat or Safe Ground, se oven for.
  • Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelssesområderne om bord
  • Aspirant: En elev, som er ved at uddanne sig til skibsofficer. I søværnet hedder en aspirant en kadet.
  • Misvisning: Angiver vinklen mellem sand nord og magnetisk nord.

B[redigér | redigér wikikode]

  • Bagbord: Venstre side af et fartøj, betragtet i skibets naturlige sejlretning.
  • Bak: Løftet dæk forskibs. Oftest er her anbragt ankerspil, pullerter og fortøjningsgrej
  • Bakke op: Rette mad an, servere mad.
  • Baksmønstring: Stille op i rækker på dækket, klar til at modtage ordrer.
  • Bakstørn: Ryde af efter et måltid, herunder vaske op.
  • Ballast: En tungt materiale, for eksempel vand, sten eller bly, der tynger et skib og derved stabiliserer det.
  • Banje: Et opholds- og soverum for besætningen. Denne bruges ofte også til skafning, og andre gøremål.
  • Banke:
  • Banke pæle: Vil sige, at stævnen, gerne i hårdt vejr, bliver løftet ud af vandet, når den så rammer tilbage i vandet kan der opstå ret kraftige rystelser gennem skibet.
  • Bark:
  • Barkentine:
  • Barm: Forstærkning på sejlet, hvor skøde og fald er forankret.
  • Bedding: En bådplads på en havn eller et værft på landjorden, hvor skibet kan bygges/repareres eller blot overvintre, modsat Dok, som er placeret i vandet
  • Befaren Skibsassistent: Uddannet Skibsassistent med erfaring
  • Bestiklukaf: Det rum (aflukke) i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår
  • Bidevind: Sejlskibe der sejler op imod vinden, men stadig får fremdrift.
  • Bjærgemærs: En redningskrans
  • Blok : se Taljeblok
  • Blokkoefficient: Kassekoefficient (Cb) er en maritim konstruktionsparameter
  • Bom: Den rundholt hvorpå undersiden af et sejl er fastgjort på en gaffel- eller bermudarig
  • Bomnedhal: En anordning (typisk en talje), som forhindre bommen i at løfte sig, men det formål at holde toppen af sejlet fladt
  • Bomning: Når et skib drejer således at vinden skifter fra at blæse ind på den ene side af skibet, til den anden, og undervejs passere agter
  • Bomudhal: Et reb der fastholder sejlet til den yderste del af bommen
  • Bov: Rundingen af skroget på begge sider af forstævnen
  • Bove ud: Betegnelsen for at gøre et anker klar til at lade falde
  • Bovspryd: Et spyd der sidder i forenden af skibet som gør skibet "længere" og muliggør et større sejlareal.
  • Bramsejl: Det eller de sejl der sidder tredjenederst på en fuldrigger.
  • Bras: Tov
  • Brase:
  • Bredde: Bredden (moulded) er den største tværskibs afstand midtskibs, målt på spanternes yderside. Den mouldede bredde anvendes til beregninger på skibet. Den unmouldede bredde er det bredeste sted målt på skibets beklædning.
  • Bredfok:
  • Brig:
  • Brigantine:
  • Bro: Styrhuset/kommandobroen på større skibe
  • BRT, Bruttoregisterton: Et skibs målepligtige rumfang hvor der kan føres last inkl. alle mandskabsrum.
  • Bunker: Brændstofbeholdning på et skib.
  • Bøje:
  • Bådshage: Et langt skaft, med en krog fastgjort i enden
  • Bådsmand: En bådsmand er en matros der leder det praktiske arbejde på dækket, og som samarbejder direkte med overstyrmanden.
  • Båke: Sømærke

C[redigér | redigér wikikode]

D[redigér | redigér wikikode]

Denne Duc d'Albe gjorde i mange år tjeneste i Anholt Havn; nu pryder den afdøde førstelærer Boisens forhave.
  • David: en slags kran, der oftest benyttes i forbindelse med redningsbåde
  • Deplacement: et skibs fortrængte vandmasse
  • Deviation: De magnetiske påvirkninger et skib påvirker et magnetkompas med. Størrelsen af deviationen ændrer sig som funktion af skibets kurs. Nogle skibe kan have så voldsomme deviationer, at de skal tages med i kursberegningerne, mens man helt kan se bort fra dem på andre skibsfartøjer. Der er et krav om, at alle skibe skal være udstyret med en deviationskurve, som mere eller mindre ligner en sinuskurve. Selvom man i dag bruger gyrokompas, skal alle skibe være udstyret med et magnetkompas, i tilfælde af elektronikken svigter.
  • Dok:
  • Drivanker: Nødanker til at stabilisere et fartøj i vanskeligt vejr
  • Dræg: se Anker
  • Duc d'Albe: Pæl i havnebasin.
  • Duelighedsbevis for fritidssejlere:
  • Dybgang: afstand fra et skibs vandlinje til underkanten af kølen
  • Dybvandsmærker: se Amningsmærker
  • DW, Dødvægt: er summen af nyttelast og brændstofbeholdning ved største tilladelige dybgang eller mindste tilladelige fribord
  • Dæk: Dækket er skibets vandrette inddeling.
  • Dæksdreng:
  • Dørken: gulvet om læ (dvs. under dæk)

E[redigér | redigér wikikode]

F[redigér | redigér wikikode]

G[redigér | redigér wikikode]

  • Gaffel: gaflen (eller kloen) er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, der giver sejlet mulighed for at dreje, i forhold til vinden
  • Gaffelfok:
  • Gaffelsejl:
  • Galease:
  • Galeon:
  • Genua: Et forsejl, der er så stort at det går længere bagud end sidevanterne.
  • Glas:
  • Gnist: andet navn for Telegrafist , den der telegraferer, se Telegrafi
  • Gummibåd:
  • Guntersejl:

H[redigér | redigér wikikode]

Båd med havnekendingsnummer T82

I[redigér | redigér wikikode]

J[redigér | redigér wikikode]

K[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Stockholm gennem koøje på et skib

L[redigér | redigér wikikode]

  • Landmærke: Pejlemærke på land
  • Landgangsbro: se også Faldereb
  • Lanterne: Lampe, hvori skibets skibslys føres i henhold til Søvejsreglerne
  • Latinersejl:
  • Lejder: stige eller trappe på skib
  • Letmatros:
  • Lig: Kanterne på et sejl
  • Lods:
  • Losse: udtage ladning fra et skib. Modsat laste.
  • Luffe: At presse en båd imod vindøjet - båden der bliver luffet ligger til luv af den båd der luffer, der ligger til læ.
  • Luftpudebåd:
  • Lukaf: Kahyt
  • Luv: vindside på skibet, modsat læ.
  • Luvgirig: Når båden selv søger imod luv - man skal kontrastyre for at undgå det.
  • Lystønde: sømærke
  • : modsat vindside, eller ophold i skibets indre.
  • Lægirig: Når båden selv søger imod læ - man skal kontrastyre for at undgå det.
  • Længde pp: Længden mellem perpendikulærerne måles som afstanden i konstruktionsvandlinjen mellem agterkant af forstævn og forkant af agterstævn (rorstævn) eller ved krydserhæk til rorstammens akse.
  • Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes
  • Låring: Den del af skibet der ligger imellem Bælgen (midten) og Hækken (agterste del af skibet)

M[redigér | redigér wikikode]

N[redigér | redigér wikikode]

O[redigér | redigér wikikode]

P[redigér | redigér wikikode]

  • Pagaj: "åre" til kano eller kajak
  • Pig: et (ofte trekantet) rum i enderne af et skib, forpiggen eller agterpiggen, afledt af det engelske peak
  • Plimsoll-mærke: Fribords-mærke.
  • Prædikestol:
  • Pøs: Spand, der anvendes til at øse med.
  • Pullert: kort tyk pæl til at fastgøre trosser til.
  • Purre: At vække nogen

Q[redigér | redigér wikikode]

  • Registerton: (=100 engelske kubikfod ca.= 2,83 m3) – måleenhed.

R[redigér | redigér wikikode]

  • Redningsbåd:
  • Redningsflåde:
  • Redningskrans:
  • Redningsvest:
  • Registerton: (=100 engelske kubikfod ca.= 2,83 m3) – måleenhed.
  • Rigning: hele det system af tov, blokke og rundholter der holder sejlene
  • Ror:
  • Rorgænger: den der betjener styret / roret på skibet. Underlagt Styrmanden
  • Rundholt: Et aflangt stykke træ, som er tilvirket så det er rundt i hele sin længde. Master, bomme og ræer er eksempler på rundholter
  • Røstjern: Et beslag hvorved vanterne (se vant) fastgøres til bådens skrog
  • : tværliggende rundholt, som holder råsejl
  • Råsejl:

S[redigér | redigér wikikode]

  • Salingshorn: En del af riggen på et sejlskib. En stiver af træ eller metal, der bruges til at støtte vanterne og giver dem bedre retning
  • Sejl:
  • Sejlpind:
  • Sekstant:
  • Signalflag:
  • Skibsassistent:
  • Skibstypeforkortelser:
  • Skibstømrer:
  • Skidtpøs: Skraldespand, se pøs
  • Skonnert:
  • Skot: Rumadskillelse, 'væg'.
  • Skrog: yderste del af skibets konstruktion
  • Skrue:
  • Skydepram: Jægerbåd
  • Skæv sø:
  • Skøde: Et tov eller talje, som er fastgjort i et sejl, for at kunne trimme sejlet i forhold til vinden og dermed opnå fremdrift
  • Skålninger: Ribber - sædvanligvis af træ - der sidder ca. halvvejs oppe, rundt om masten på større sejlskibe (galeaser, skonnerter) for at beskytte mod gnavning fra pik'ens (fr. pique=spids) klo. Pik'en er den øverste bom, der i en ca. 45 graders vinkel opad udspænder sejlet på et gaffelrigget skib. Ind imod masten sidder der en klo, og det er denne, der så får lov til at slide på skålningerne til fordel for selve masten
  • Slagskib:
  • Smakke:
  • Spant: Bjælker som afstiver et skibs eller en båds yderklædning. Spanter er oftest anbragt tværskibs med korte mellemrum
  • Speedbåd:
  • Spidsgatter:
  • Spinnaker: Asymmetrisk Spiler
  • Spiler: Sejl, der anvendes når man sejler med vinden. Typisk ligner det et udsnit af en kugle og hænger højt i masten og rækker ud over spidsen af båden. Faconen på spileren gør, at den ikke kan anvendes til at sejle imod vinden.
  • Sprydsejl:
  • Spygat: En åbning i et skibs fribord, der tillader at vand kan løbe af dækket
  • Stag: En wire eller tov, der støtter en mast i langskibs retning
  • Stagfok: fok beregnet til at sidde på stagene, se stagsejl
  • Stagsejl:
  • Stagvending: Vending med sejlbåd, mods. kovending
  • Stang:
  • Storsejl:
  • Styrbord: højre side af et fartøj, betragtet bagfra.
  • Styrehus: overbygning på skib hvorfra det styres
  • Styreåre:
  • Styrmand:
  • Stævn: En stævn er i skibsterminologi betegnelsen for skibets forende.
  • Supertanker: generelt tankskibe over 100.000tons DW, VLCC og over 300.000ULCC
  • Svanehals: Beslaget der holder bommen på masten.
  • sværd: se også sænkekøl
  • sænkekøl: se også sværd
  • Søfartsregler:
  • Søkort:
  • Sømand:
  • Sømil:1.852 meter
  • Sømærke: Pejlemærke til søs

T[redigér | redigér wikikode]

  • Takkelage:
  • Taljeblok: Talje, blok. En klods af træ eller metal, med et eller flere hjul i midten, hvorigennem tovværk eller wire kan føres
  • Tallboy: se Fok
  • Tankskib: specialskib indrettet til transport af flydende ladninger
  • Telegrafist: den der telegraferer
  • Ters: lige eller konisk træ- eller jernstang til at fortøje en trosse til en fortøjningsring, 'tværstang'.
  • Tofte (maritim): planke på tværs af båden, "bænk" i f.eks. en jolle.
  • Tonnage: måleenhed.
  • Topsejl:
  • Torpedojager:
  • Trawler: Fiskefartøj
  • Travalje: , Solid åben spidsgattet robåd
  • Trim: Indstilling af rig og skøder, der får båden til at sejle fremad. Et godt trim er når båden sejler godt. Sejler man med et dårligt trim må man "trimme om" og få båden til at sejle bedre.
  • Trimaran: En båd med tre skrog.
  • Trosse:
  • Tværs: plan vinkelret på bådens diametralplan (midterlinie)
  • Tømmerflåde:
  • Tørdok:

U[redigér | redigér wikikode]

V[redigér | redigér wikikode]

X[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Y[redigér | redigér wikikode]

Z[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Æ[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Ø[redigér | redigér wikikode]

  • Øse, bruges til at tømme en mindre båd for vand

Å[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]