Markedscirkus
Markedscirkus er en betegnelse anvendt om et forevisningsshow på markedspladser, der anvender betegnelsen cirkus i navnet, for eksempel Cirkus Olympia.[1]
Tiden før der kom Tv, og før mange havde egen bil, var det stort og festligt, når der kom omrejsende tivoli med gøgl til byen, eller der blev afholdt marked, for eksempel i forbindelse med et årligt dyrskue. Ofte kunne man oplevede de såkaldte forevisningsshow, en form for varieté med artisteri og gøgl, som undertiden brugte betegnelsen cirkus. Deraf kommer betegnelserne markedsgøgl og markedscirkus.[2]
Det kan være vanskeligt at sætte et klart skel mellem, hvornår noget er cirkus, og hvornår det er forevisning. Flere danske cirkus er begyndt som forevisning på markeder, altså markedscirkus, blandt andre Cirkus Arena og Cirkus Krone.[2] Ole Simonsen skriver i Dansk Cirkus Forum, at i bogen Gøgler af Guds nåde omtaler Jon Vedel et markedscirkus ved navn Cirkus Olympia. Det var drevet af gøgleren og teltholderen Alfred Rasmussen, i visse sæsoner i samarbejde med Arne Berdino Olsen, aka Arne V. Olsen, stifter af Cirkus Arena. I tredje bind af Cirkus i Danmark fortæller Anders Enevig, at Alfred Rasmussen og Arne Berdino knoklede med at transportere det lille Cirkus Olympia fra marked til marked. Her lærte Berdino alt om gøglertelte og forevisninger. Et fotografi hos arkiv.dk tyder på, at Cirkus Olympia eksisterede allerede i 1932. I sine erindringer Blandt gøgl og mennesker skriver Otto Krüger, at Alfred Rasmussen i mange år rejste som forevisningsmand med Cirkus Olympia. Han var formand for Forenede Danske Markedsrejsende, der senere blev slået sammen med Danmarks Teltholderforening (i dag Danmarks Tivoli Forening), hvor han blev medlem af bestyrelsen. Senere fik Berdino sin egen forevisning – en periode kaldt Provinsrevyen – som i 1955 skiftede navn til Cirkus Arena.[3]
Andre kendte forevisningsshow på markeder er Professor Labri (1863-1935), der skiltede med "Cirkus Teater Varieté", og den senere Professor Tribini (1915-1973), som kaldtes varieté og især kendtes fra Dyrehavsbakken.
Forestillingen
[redigér | rediger kildetekst]I et markedscirkus var der ingen manege, men derimod en scene for enden af teltet, ligesom i et forevisningsshow. Der var en parade foran teltet, der blev ledet af en såkaldt rekommandør, der fortalte rosende om forestillingen. Formålet var, at få forbipassenrende potentielt publikum til, at købe en billet. Kendte rekommandører var både Professor Labri og Professor Tribini, og ikke mindst Berdino, han omtales som værende blandt de største.[4] Forestillingerne varede sjældent varede mere end 20-30 minutter. Dels skulle et markedscirkus nå så mange forestillinger som muligt, og dels ville publikum også gerne nå, at se meget andet, eventuelt også en anden forevisning, hvis der var flere gøglere på markedspladsen.[2]
Blandt de optrædende i det lille Cirkus Olympia, var bland andre Orla Lund, som strikkende bedstemor, og hans søn Enrico Lund, der senere blev Pjerrot på Bakken. Desuden klovnen og slangemennesket Slaskus – aka Chr. Poulsen, også kaldet Christian Klapøre – som skiftede mellem Cirkus Olympia og Regner Thierrys Cirkus Krone, der også begyndte som markedscirkus. Alfred Rasmussens kone Else optrådte som Den svævende dame eller som Marmorjomfruen. Cirkus Olympia præsenterede også illusionsnummeret Kvinden uden hove, hvor det blev fortalt en røverhistorie om en engelsk opdagelsesrejsende, der var kommet til en negerlandsby, hvor syv hovedløse kvinder dansede for ham. De havde hver en tynd snor om halsen, som blev strammet en millimeter om dagen, indtil hovederne var visnet bort og kroppen levede videre med en underbundet halspulsåre. Nummeret blev præsenteret af en mand ved navn Ejvind Jensen og den hovedløse dame var hans kone Gurli. Illusionen blev frembragt ved hjælp af spejle.[3]
I en omtale på Kloster Mærkens hjemmeside, omhandlende Løgumkloster-markedet i 1966, skrives der, at Damen uden hoved er lagt på hylden, ligesom de stærke mænd, sortsværtede kannibaler, boksere og brydere, nu er det gogo-danserinder, tryllekunst og bugtalere folk vil se.[3]
Professor Labris forevisningstelt på et marked i Sorø 1915, på facaden er skrevet "Professor Labri - Cirkus Teater Varieté - Nyt for Skandinavien".
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Gøgler af Guds nåde. Teltholdere og tivolifolk i Danmark af Jon Vedel, Borgen, 1992.
- 1 2 3 "Nyheder fra den danske cirkusverden, afsnit "Det historiske hjørne"". 30. oktober 2023. Hentet 4. december 2023.
- 1 2 3 Ole Simonsen (24. august 2026). "Markedscirkus og markedsgøglere". Dansk Cirkus Forum via Facebook. Hentet 24. august 2026.
- ↑ Markedsgøg og Cirkusløjer af Kurt Møller Madsen, Lademann 1970. Side 180