Martha Nussbaum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Martha Nussbaum
Martha Nussbaum wikipedia 10-10.jpg
Personlig information
Født 6. maj 1947Rediger på Wikidata
New York CityRediger på Wikidata
Ægtefælle Alan Nussbaum (til 1987)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard University,
New York UniversityRediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and Sciences,
American Philosophical SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, Klassisk videnskabsmand, forfatter, filosofRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Chicago, Harvard University, Brown UniversityRediger på Wikidata
Påvirket af Amartya Sen, AristotelesRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-Stipendium,
Grawemeyer Award (2002),
Albertus-Magnus-professorat (2012),
Fyrsten av Asturias' pris for samfunnsvitenskap[1] (2012),
Harvard CentennialmedaljenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martha Craven Nussbaum (født 6. maj 1947, New York City) er en amerikansk filosof og nuværende Ernst Freund Distinguished Service Professor of Law and Ethics ved University of Chicago. Nussbaum er særligt interesseret i oldgræsk og romersk filosofi, politisk filosofi, feminisme og etik, herunder også dyrs rettigheder.

Nussbaum har modtaget talrige priser for sit arbejde og er blevet tildelt æresdoktorgrader ved 50 universiteter verden over.[2]

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Nussbaum er datter af advokat, George Craven, og indretninsgsarkitet, Betty Warren. Nussbaum har beskrevet sit opvækstmiljø som "Østkyst-elite... meget sterilt og i høj grad beskæftiget med penge og status".[3] Hun mener, at hendes aversion over for enhver form for elite - "om det er Bloomsburygruppen eller Derrida"[4] - stammer fra en afvisning af hendes opvækst.

Hun studerede teatervidenskab og klassisk filologi ved New York University, hvor hun fik sin bachelorgrad i 1969. Hun læste sin kandidat ved Harvard University, hvor hun langsomt bevægede sig mod filosofi som sit kerneområde. Her studerede hun under G. E. L. Owen og modtog sin kandidatgrad i 1972 og sin phd i 1975. I denne periode giftede hun sig med Alan Nussbaum, som hun blev skilt fra igen i 1987, og fødte sin datter Rachel. I samme periode konverterede hun til jødedommen. Siden er hendes interesse for jødedommen kun blevet stærkere.

I sin studietid hævder Nussbaum at være blevet mødt med en utrolig grad af diskrimination, herunder sexchikane, og problemer med at få sin datter passet.[5] Da hun som første kvinde fik tildelt the Junior Fellowship ved Harvard, modtog Nussbaum en lykønskning fra en velrenommeret professor i klassisk filologi, der skrev, at fordi "female fellowess" sprogligt set ikke var en køn titel, burde hun kaldes hetære, for i Antikkens Grækenland var disse uddannede kurtisaner de eneste kvinder, der deltog i de filosofiske symposier.[6]

Nussbaum underviste i filosofi og klassisk filologi ved Harvard University i 1970'erne og de tidlige 1980'ere, men blev nægtet fastansættelse i 1982. Nussbaum tog derfor ansættelse ved Brown University, hvor hun underviste frem til midten af 1990'erne. Hendes bog The Fragility of Goodness gjorde hende til en velkendt figur i humanistiske kredse. Hendes nyere værker (deriblandt Frontiers of Justice, 2006) har etableret hende som teoretiker med fokus global retfærdighed.

Nussbaum har udviklet en særlig form for feminisme. Hun trækker på inspiration fra den liberale feminisme, men understreger, at den liberale feminisme har brug for en radikal gentænkning af kønsroller og familiemønstre.[7]

Nussbaum er medlem af American Academy of Arts and Sciences (indvalgt i 1988) og the American Philosophical Society. Hun er grundlægger af og tidligere præsident for the Human Development and Capability Association og tidligere præsident for the american Philosophical Association.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Aristotle's De Motu Animalium (som oversætter, 1978)
  • The Fragility of Goodness: Luck and Ethics in Greek Tragedy and Philosophy (1986)
  • Love's Knowledge (1990)
  • The Therapy of Desire (1994)
  • Poetic Justice (1996)
  • For Love of Country (1996)
  • Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education (1997)
  • Sex and Social Justice (1998)
  • Women and Human Development (2000)
  • Upheavals of Thought: The Intelligence of Emotions (2001)
  • Hiding From Humanity: Disgust, Shame, and the Law (2004)
  • Frontiers of Justice: Disability, Nationality, Species Membership (2006)
  • The Clash Within: Democracy, Religious Violence, and India’s Future (2007)
  • Liberty of Conscience: In Defense of America’s Tradition of Religious Equality (2008)
  • From Disgust to Humanity: Sexual Orientation and Constitutional Law (2010)
  • Not For Profit: Why Democracy Needs the Humanities (2010)
  • Creating Capabilities: The Human Development Approach (2011)
  • The New Religious Intolerance: Overcoming the Politics of Fear in an Anxious Age (2012)
  • Philosophical Interventions: Book Reviews 1985-2011 (2012)
  • Political Emotions: Why Love Matters for Justice (2013)
  • Anger and Forgiveness (2016)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ University of Chicago Law School - Martha Nussbaum
  3. ^ Scott McLemee: The Chronicle of Higher Education. "What Makes Martha Nussbaum Run?"
  4. ^ Robert S. Boynton: The New York Times Magazine. Who Needs Philosophy? A Profile of Martha Nussbaum, 21. November 1999.
  5. ^ Ham Kreisler: Conversation with Martha C. Nussbaum Conversations with History: Institute of International Studies, UC Berkeley, 14. september 2006.
  6. ^ Martha Nussbaum: Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education. Cambridge, MA: Cambridge University Press, 1997, 6-7.
  7. ^ Nussbaum, Martha. Women and Human Development. New York: Cambridge University Press, 2000.