Spring til indhold

Martin Seligman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Martin Seligman
Personlig information
Født12. august 1942 (81 år)
Albany, New York, USA Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedPrinceton Universitet,
University of Pennsylvania Rediger på Wikidata
Medlem afUniversity of Pennsylvania Department of Psychology[1],
Society of Experimental Psychologists Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, bridgespiller, psykolog, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeInlärd hjälplöshet[2], positiv psykologi, psykologi Rediger på Wikidata
Faglig interesseDepression Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Pennsylvania Rediger på Wikidata
Påvirket afAaron T. Beck Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGuggenheim-Stipendium,
William James Fellowpris (1991),
APA Award for Distinguished Scientific Contributions to Psychology (2006),
James McKeen Cattell Fellow Award (1995),
Arthur W. Staats Lecture for Unifying Psychology (2000) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin E.P. Seligman (født 12. august 1942 i Albany, New York) er en amerikansk psykolog og forfatter. Han er blevet kendt for sit arbejde med "tillært hjælpeløshed", og senere for sine bidrag inde for feltet positiv psykologi.

Ifølge Haggbloom et al's studie af det 20. århundredes største psykologer, var Seligman den 13. mest citerede psykolog i fagbøger om indledende psykologi.[3]

Seligman er Robert A. Fox Leadership Professor of Psychology ved University of Pennsylvania, Department of Psychology. Han var tidligere leder af afdelingens kliniske træningsprogram. Seligman har været formand for American Psychological Associations (APA) afdeling for klinisk psykologi. I 1998 blev Seligman valgt som formand for APA[4] ved den bredeste margen nogensinde. Han er stifter og chefredaktør for Prevention and Treatment Magazine (APA's elektroniske journal), er i bestyrelsen for Parents Magazine, og er formand for videnskabsrådet hos Foresight, Inc.

Seligman er også succesrig forfatter, og har skrevet om bøger om positiv psykologi, bl.a. The Optimistic Child, Learned Optimism og, i 2002, Authentic Happiness. Han har også skrevet What You Can Change and What You Can't.

Positiv psykologi[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Positiv psykologi

"Positiv psykologi", studiet i optimal menneskelig funktionalitet, er et forsøg på at besvare den systematiske bias som psykologi historisk set har lagt vægt på mental sygdom i stedet for mental sundhed. Nogle humanistiske psykologer har udviklet teorier i nærheden af dette, men uden solid empiristisk støtte.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Seligman, M.E.P. (1990). Learned Optimism. New York: Knopf. (genudgivet 1998, Free Press, ISBN 0-671-01911-2)
  • Seligman, M.E.P. (1993). What You Can Change and What You Can't: The Complete Guide to Successful Self-Improvement. New York: Knopf. ISBN 0-679-41024-4 (Paperback genudgivelse 1995, Ballantine Books, ISBN 0-449-90971-9)
  • Seligman, M.E.P. (1996). The Optimistic Child: Proven Program to Safeguard Children from Depression & Build Lifelong Resilience. New York: Houghton Mifflin. (Paperback udgave, 1996, Harper Paperbacks, ISBN 0-06-097709-4)
  • Seligman, M.E.P. (2002). Authentic Happiness: Using the New Positive Psychology to Realize Your Potential for Lasting Fulfillment. New York: Free Press. ISBN 0-7432-2297-0 (Paperback udgave, 2004, Free Press, ISBN 0-7432-2298-9)

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Haggbloom, S.J. et al. (2002). The 100 Most Eminent Psychologists of the 20th Century. Review of General Psychology. Vol. 6, Nr. 2, 139–15.
  4. ^ List of former APA Presidents på apa.org

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


USASpire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi