Mary Ainsworth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Mary Ainsworth
Født 1. december 1913 Rediger på Wikidata
Glendale, Ohio, USA Rediger på Wikidata
Død 21. marts 1999 (85 år) Rediger på Wikidata
Charlottesville, Virginia, USA Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Toronto Rediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, psykolog Rediger på Wikidata
Fagområde Psykoanalyse Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Toronto, University of Virginia Rediger på Wikidata
Påvirket af William McDougall Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser William James Fellowpris (1989),
APA Award for Distinguished Scientific Contributions to Psychology (1989),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mary Dinsmore Salter Ainsworth (1. december 1913 - 21. marts 1999) var en amerikansk-canadisk udviklingspsykolog. Hun er kendt for sit arbejde med begyndelsen af følelsesmæssig tilknytning med Strange Situation design, samt hendes arbejde i udvikling af fastgørelsesteori. Ainsworth døde i en alder af 85 af et slagtilfælde.

Liv og baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Mary D. Salter Ainsworth blev født i Glendale, Ohio i 1913. Hun var den ældste af tre døtre til Charles og Mary Salter. Hendes forældre er begge uddannet fra Dickinson College. Ainsworth far havde en kandidatgrad i historie. Begge hendes forældre havde højt værdsatte uddannelser og forventede at deres børn skulle have gode faglige resultater. I 1918, da Ainsworth var 5 år gammel, blev hendes far overført til en produktionsvirksomhed i Toronto, Canada, hvor hun tilbragte størstedelen af sin barndom. Hun begyndte at læse i en alder af tre, og familien besøgte biblioteket en gang om ugen. Det var hendes mor, som valgte passende bøger til hendes niveau, der fik hende i gang med sin læsning. Hun var tæt knyttet til sin far, som overtog hvervet med at lægge hende i seng om aftenen og som sang til hende. Hun havde derimod ikke et nært forhold til sin mor. Hendes forældre lagde altid stor vægt på uddannelse, men det var William McDougalls bog "Tegn og livsførelse", som hun lånte fra biblioteket, da hun var 15 år, der inspirerede hendes interesse for psykologi.

Ainsworth begyndte at tage klasser på University of Toronto i en alder af 16 og besluttede at fokusere på psykologi. Hun var en af kun fem studerende som blev optaget på uddannelsen "The Honors Course in Psychology". Ainsworth afsluttede kursusaktiviteter til hendes bachelorgrad i 1935, og besluttede at fortsætte sin uddannelse ved University of Toronto i den hensigt at tjene sin doktorgrad i psykologi. Hun fik sin kandidatgrad i 1936 og hendes ph.d. blev ydet i 1939. Efter endt uddannelse forblev Ainsworth på University of Toronto for at undervise i et par år, før hun tiltrådte i canadiske kvinders Army Corps i 1942 under Anden Verdenskrig.

Mens hun var i hæren, begyndte Ainsworth som "Army Examiner" som interviewede og udvalgte medarbejdere i Kitchener, Ontario. Hendes opgaver omfattede administration af kliniske vurderinger samt personale vurderings prøvninger. Snart blev hun forfremmet til rådgiver for direktøren for Personaleudvælgelseskontor af den canadiske kvinders Army Corps i Ottawa hovedkvarter. Inden for et år tjeneste på hovedkvarteret, nåede hun rang af major i 1945.

Efter krigens sejr, VE-dag, vendte Ainsworth tilbage til Toronto for at fortsætte sin undervisning af personlighedspsykologi og hendes forskning fortsatte. Hun blev gift med Leonard Ainsworth, en ph.d.-studerende i psykologi afdelingen af University of Toronto i 1950 og flyttede til London for at han kunne afslutte sin Ph.D ved University College London. De blev skilt i 1960. De 10 år tilbragt sammen gav Mary mulighed for at møde og arbejde med mange indflydelsesrige psykologer, herunder John Bowlby, samt lejlighed til, da de flyttede til Kampala, Uganda, at hendes første "mor-barn" observation blev gjort.

Efter mange andre akademiske stillinger, herunder en lang stilling på Johns Hopkins University, nedsatte hun sig til sidst på University of Virginia i 1975, hvor hun forblev resten af hendes akademiske karriere indtil 1984. Hun blev da professor emeritus og forblev aktive indtil år 1992.

Ainsworth modtog mange æresbevisninger, herunder Award for "Distinguished Contributions to Child Development" i 1985, og " Distinguished Scientific Contribution Award" fra American Psychological Association i 1989. Hun blev valgt som fellow i American Academy of Arts and Sciences i 1992.

Tilknytningsteori[redigér | rediger kildetekst]

En psykologisk teori, der beskæftiger sig med børns stærke emotionelle bånd til deres primære omsorgsperson(er). Tilknytningsteori blev oprindeligt udviklet af psykoanalytikeren John Bowlby, der beskriver behovet for tilknytning som et basalt, evolutionært udviklet behov, der sikrer, at et barn opholder sig tæt på sine forældre. Siden er tilknytningsbegrebet udvidet til også at beskrive relationer mellem voksne, f.eks. i kærlighedsrelationer. Ainsworth udviklede i 1960'erne den såkaldte Strange Situation procedure, der gjorde det muligt at observere de forskellige tilknytningsmønstre.