Mary Rose Tudor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mary Rose Tudor

MaryTudor111.jpg

Personlig information
Født 18. marts 1496Rediger på Wikidata
Richmond PalaceRediger på Wikidata
Død 25. juni 1533 (37 år)Rediger på Wikidata
Westhorpe HallRediger på Wikidata
Dødsårsag TuberkuloseRediger på Wikidata
Hvilested St. Mary's Church, Bury St. EdmundsRediger på Wikidata
Religion Romerskkatolske kirkeRediger på Wikidata
Far Henrik 7. af EnglandRediger på Wikidata
Mor Elizabeth af YorkRediger på Wikidata
Søskende Elizabeth Tudor,
Edward Tudor,
Henrik 8. af England,
Katherine Tudor,
Margaret Tudor,
Arthur Tudor,
Edmund TudorRediger på Wikidata
Ægtefæller Charles Brandon, 1. hertug av Suffolk (fra 1515),
Ludvig 12. af Frankrig (1514-1515)Rediger på Wikidata
Børn Frances Brandon,
Eleanor Brandon,
Henry Brandon, 1. greve av LincolnRediger på Wikidata
Familie Lady Jane Grey (barnedatter)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse DronningRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Portræt af Mary Tudor

Mary Rose Tudor (født 18. marts 1496, død 25. juni 1533) var en engelsk prinsesse, der kortvarigt var dronning af Frankrig og senere grundlagde en familie, der skulle gøre krav på den engelske trone. Mary var datter af Henrik 7. af England og Elizabeth af York og var det yngste barn af deres børn, som overlevede barndommen.

Mary var forlovet med Karl (senere kejser af det Tysk-romerske rige), som gennem sin mor var nevø til Katharina af Aragonien. Efter diplomatiske forsinkelser og hemmelige forhandlinger mellem Spanien, det Tysk-romerske rige og Frankrig ophævede Marys bror Henrik 8. forlovelsen i 1513.

I stedet valgte Henrik kong Ludvig 12. af Frankrig, som var 34 år ældre end Mary og en "svag og gammel mand"; han var dermed ikke tiltalende for en ung og smuk prinsesse. Ludvig var enkemand, uden arving, og Henrik ønskede forbindelsen for sin søster som en garanti for våbenhvile med Frankrig. Brylluppet fandt sted 9. oktober 1514. Ægteskabet varede imidlertid ikke længe, da Ludvig døde 1. januar 1515. Mary var sandsynligvis allerede ved giftermålet med Ludvig forelsket i Charles Brandon, 1. hertug af Suffolk. Han var ikke kongelig, og titlen var tildelt hans far på grund af loyalitet og bedrifter i slaget ved Bosworth. Mary havde indgået en aftale med sin bror Henrik om, at hun ville acceptere at gifte sig med Ludvig, men ifald hun overlevede ham, ville hun selv vælge sin næste ægtemand.

Enkedronning Mary flyttede til Palais de Cluny, hvor hun i seks uger blev holdt isoleret fra alle mænd undtagen den nye kong Frans og hans skriftefader for at se, om hun var gravid med den døde konges barn, og hvis det var tilfældet, sikre at det var hans barn. Dette gav Mary tid til at planlægge. Hun vidste, at Charles Brandon ville være blandt dem, som skulle eskortere hende tilbage til England. Hun havde hørt rygter om, at hendes bror Henrik havde planer om at gifte hende væk til den spanske grande. I det lille kapel ved Palais de Cluny overtalte Mary Brandon til at se bort fra det løfte, han havde givet Henrik om ikke at fri til hende, og parret blev gift 3. marts 1515 med blandt andet kong Frans som vidne. Da Henrik fandt ud af det, blev han rasende, men Mary var hans yndlingssøster og Charles en gammel ven, så parret slap med en stor bøde, og Charles undgik værre straf som fængsel eller henrettels.

Mary og Charles opkaldte deres første barn Henry (1515-1534) efter hendes bror. Det andet barn, pigen Frances (1517-1559), blev navngivet efter kong Frans, som havde hjulpet parret til at blive forenet. Deres tredje barn var datteren Eleanor (1519-1547).

Mary blev altid omtalt som "Den franske dronning" og aldrig som hertuginden af Suffolk, måske for at minde hende om, at hun giftede sig under stand. Mary levede hovedsageligt stille og tilfreds resten af sit liv. Mary var gode venner med sin svigerinde Katharina af Aragonien og støttede hende i skilsmissen, mens hun var en stor modstander af Anne Boleyn.

Marys helbred begyndte at svigte i 1533, og hun døde 24. juni samme år. Hun blev begravet i Sct. Marys Kirke i Bury St. Edmunds i Suffolk.

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg