Mary Rose Tudor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Portræt af Mary Tudor

Prinsesse Mary Rose Tudor var datter af Henrik 7. af England og Elizabeth af York (d. 18. Marts 1496) og var det yngste barn af deres børn, som overlevede barndommen.

Mary var forlovet med Charles (senere kejser af det Hellige Romerske Rrige) som gennem sin mor var nevø til Katharina af Aragonien. Efter diplomatiske forsinkelser og hemmelige forhandlinger mellem Spanien, Det Hellige Romerske Rige og Frankrig, ophævede Marys bror Henrik VIII forlovelsen. Mary var efter sigende godt tilfreds med det.

Desværre var Henriks erstatning en mand 34 år ældre end Mary, kong Louis XII af Frankrig, som var en "svag og gammel mand" og ikke tiltalende for en ung, rask og smuk prinsesse. Louis var enkemand, uden arving, og Henrik var mere end klar til at overdrage sin søster, som en garanti for våbenhvile med Frankrig.

Selvfølgelig havde Mary ingenting at skulle have sagt, da prinsesser almindeligvis blev betragtet som en handelsvare. Mary må have vist det, men hun var blevet forelsket i sin brors ven Charles Brandon. Brandon var hertug af Suffolk og var ikke kongelig. Titlen var tildelt hans far pga. loyalitet og bedrifter ved kampen ved Bosworth. Men Mary ville gifte sig med ham, om end hun så giftede sig under sin stand.

Mary nægtede at gifte sig med den franske konge og forlangte at indgå ægteskab med Charles. Hendes bror Henrik VIII nægtede. Så Mary indgik en aftale med Henrik: Hun ville gøre sin prinsessepligt og gifte sig med Louis. Men, hvis hun overlevede Louis, hvad der var mest sandsynligt, ville hun have lov til at vælge sin næste ægtemand. Henrik gik med på aftalen, ganske sikkert med den hensigt aldrig at holde sit løfte.

Mary deltog først i et bryllup med hertugen af Longueville som stedfortræder for Louis. En måned senere rejste Mary til Paris til sit rigtige bryllup med den 52 årig konge af Frankrig. Det meste af det engelske følge, prinsessen havde medbragt til Frankrig, blev sendt tilbage. Nogle få blev som søstrene Anne og Mary Boleyn.

Louis XII døde nytårsdag 1515 efter kun tre måneders ægteskab. Festen havde varet en uge.

Enkedronning Mary flyttede til Palais de Cluny, hvor hun i seks uger blev holdt isoleret fra alle mænd undtagen den nye kong Frans og hans skriftefader for at se, om hun var gravid med den døde konges barn, og hvis det var tilfældet, sikre at det var hans barn.

Det gav Mary tid til at planlægge. Hun vidste, at Charles Brandon ville være blandt dem, som skulle eskortere hende tilbage til England. Hun havde hørt rygter om, at hendes bror Henrik havde planer om at gifte hende væk til den spanske grande.

I det lille kapel ved Palais de Cluny gjorde Mary Tudor det utænkelige for prinsesser: hun giftede sig med den mand, hun selv havde valgt. Da Henrik fandt ud af det, blev han rasende. Men Mary var hans yndlingssøster og Charles en gammel ven, så parret blev hurtigt tilgivet.

Mary og Charles opkaldte deres første barn Henry (1515-1534) til ære for hendes bror. Det andet barn blev navngivet efter en anden, som hjælp til med foreningen. Pigens blev døbt Frances (1517-1559). Deres 3. barn var en datter Eleanor (1519-1547)

Mary blev altid omtalt som "Den franske Dronning" og aldrig som hertuginden af Suffolk. Måske for at minde hende om, at hun giftede sig under stand. Men Mary levede hovedsageligt stille og tilfreds resten af hendes liv.

Mary var gode venner med sin svigerinde Katharina af Aragonien og støttede hende i skilsmissen og afviste Anne Boleyn.

Marys helbred begyndte at svigte i 1533, og hun døde d. 24. juni samme år. Mary blev begravet i Sct. Marys Kirke i Bury St. Edmunds i Suffolk.

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg