Massakren ved Wounded Knee
Massakren ved Wounded Knee blev udført af amerikanske soldater mod Sioux-folket (lakota) d. 29. december 1890 ved floden Wounded Knee i South Dakota, USA.[1]
Massakren skete i forbindelse med, at sioux-krigerne, som på det tidspunkt for længst var blevet henvist til et reservat, var begyndt at danse åndedans. Den ville ifølge dens tilhængere få de hvide til at forsvinde fra prærien og bøflerne til at vende tilbage. De hvide opfattede derimod dansen som krigsdans og sendte det 7. kavaleri under ledelse af oberst James Forsyth ud for at stoppe ceremonien. Om morgenen d. 29. december åbnede regimentet uden varsel ild mod lejren, bl.a. med moderne hurtigtskydende Hotchkiss-kanoner.[2]
I alt døde der mellem 250 og 300 indianere, heriblandt mange kvinder og børn og stammens høvding, Big Foot.[3][4] Soldaterne mistede til sammenligning 25 mand. Men de havde fået, hvad de kom efter: Hævn efter samme regiments fatale nederlag i Slaget ved Little Bighorn 14 år tidligere.
Massakren regnes for det sidste større slag mellem de oprindelige amerikanere og myndighederne, men i 1973 blev stedet igen brugt ved en konfrontation med myndighederne. Her blev nationalgarden sat ind mod en gruppe efterkommere af Sioux-folket, som i et forsøg på at gennemtvinge regeringsundersøgelser af forskellige indianske forhold, havde taget adskillige gidsler. Det førte til Belejringen af Wounded Knee, som varede tre måneder, og som endte med at de oprindelige amerikanere fik mange af deres krav opfyldt.[5]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "National Historic Landmarks Program: Wounded Knee". National Park Service. Arkiveret fra originalen 10. januar 2003. Hentet 10. januar 2008.
- ^ Liggett, Lorie (1998). "Wounded Knee Massacre – An Introduction". Bowling Green State University. Arkiveret fra originalen 5. december 2011. Hentet 2. marts 2007.
- ^ "Plains Humanities: Wounded Knee Massacre". Hentet 9. december 2014.
resulted in the deaths of more than 250, and possibly as many as 300, Native Americans.
- ^ Nelson A. Miles to the Commissioner of Indian Affairs, March 13, 1917, "The official reports make the number killed 90 warriors and approximately 200 women and children."
- ^ Green, Jerry (1994). "The Medals of Wounded Knee" (PDF). Nebraska State Historical Society, also available in Nebraska History #75, pp. 200–208. Nebraska State Historical Society History. Arkiveret fra originalen (PDF) juli 29, 2017. Hentet juli 1, 2019.
