Masseuddøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv. Det er sket 5 gange i phanerozoikum, dvs. de sidste 542 millioner år af Jordens historie, og ind imellem har der været mange andre tidspunkter, hvor antallet af dyre- og plantearter pludseligt er faldet. De mest kendte ofrer for masseudryddelse er dinosaurerne.

Masseudslettelserne er konstateret ved at sammenligne forekomsten af fossiler før og efter disse hændelser og det har vist, at store ændringer i biodiversiteten er sket pludseligt, og at livets udvikling på afgørende måde er blevet ændret. De fossile vidnesbyrd viser at livet på Jorden igennem hele phanerozoikum har formet sig i perioder af skiftevis gradvis og springvis udvikling, artsselektion og evolution.

Årsager

Blandt årsagerne til masseudslettelser kan være

  • ændringer af miljøet som ændring i havniveauet, ilttab i havet, tørke og ændringer i havstrømme
  • katastrofer som nedslag af et stort meteoroid, en voldsom vulkanaktivitet og en pludselig frigivelse af metanhydrater fra havbunden.
Diagram over slægternes uddøen; fem spidser viser fem større masseudryddelser. Uddøde slærter i % som funktion af tiden i millioner år siden

50.000 år siden

Perioden fra omkring 50.000 - 40.000 år siden under den seneste istid, kaldet Weichsels istid, betegnes af danske forskere som en af historiens voldsomste episoder med masseuddøen af de store pattedyr, hvor over 70 procent af slægter som fortidselefanter, sabelkatte og kæmpedovendyr pludselig forsvandt i Nordamerika, Sydamerika og Australien. Derimod var det kun 36 procent af slægterne i Europa-Asien og kun 20 procent af slægterne i Afrika, der forsvandt.[1]

65 millioner år siden

Uddybende Uddybende artikel: K/Pg-grænse

En af de største masseudryddelser skete på grænsen mellem Kridt og Tertiær for ca. 65 mio. år siden, da ca. 75% af alle arter forsvandt. Hændelsen kaldes K-Pg massedøden efter Kridt-Palæogen-grænsen, på engelsk Cretaceous–Paleogene extinction event, tidligere K-T grænsen. Blandt de uddøde arter er dinosaurerne og mange krybdyr og flyveøgler. Af nye arter kan nævnes pattedyr og fugle. Årsagen til denne masseuddød menes nu at være meteornedslaget i ChicxulubYucatán-halvøen i Mexico. På Stevns Klint markerer fiskeleret tydeligst i hele verden denne masseudryddelse.

200 millioner år siden

På overgangen mellem Trias og Jura uddøde 70-75% af alle arter. Denne masseuddøen kaldes for trias-juramassedøden, på engelsk Triassic–Jurassic extinction event Blandt de uddøde arter er mange archosaurer, therapsider og padder.

252 millioner år siden

Uddybende Uddybende artikel: Perm–Trias udslettelsen

Den største masseuddøen skete på overgangen mellem perm og trias, hvor 90-96% af alle arter blev udslettet. Da der var tabt så megen biodiversitet, tog det væsentligt længere for livet på jorden at komme sig efter denne end efter nogen anden masseudryddelse. Man har kaldt hændelsen for "alle masseudryddelsers moder" eller på engelsk "the great dying".

360-377 millioner år siden

Over et tidsrum på op til 17 millioner år blev 70% af alle arter udslettet. Hændelserne kaldes for sendevon-masseuddøden, på engelsk Late Devonian extinction event. Hændelsen for 360 millioner år siden ved overgangen til kultiden kaldes for Hangenberg-eventen, og hændelsen for 377 millioner år siden kaldes for Kellwasser-eventen. Denne masseuddøen skyldtes formentlig store klimaændringer fra varme til kulde, der ødelagde det tropiske marine økosystem.[2]

450–440 millioner år siden

To hændelser i slutningen af ordovicium på overgangen til silur, på engelsk Ordovician–Silurian extinction event udryddede 60-70% af alle arter. Disse hændelser regnes for den anden største udryddelse i Jordens historie.

Kan det ske igen?

Da det er sket før, er spørgsmålet, om det kan ske igen.[3][4]


Se også

Eksterne links