Matas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Materialist)
Matas
Matas-butik i Odense
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Branche Detailhandel Rediger på Wikidata
Grundlagt 1949 Rediger på Wikidata
Hovedsæde Allerød Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
Produkter Lægemiddel, kosmetik, parfume Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning DKK 3 mia. (2015-2016) Rediger på Wikidata
Resultat DKK 364 mio. (2015-2016) Rediger på Wikidata
Aktiver DKK 5 mia. (2016) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
2.163 (2016) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 27528406 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/27528406 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Matas A/S (NASDAQ OMXMATAS) er en dansk butikskæde grundlagt i 1949. Kæden består af 291 butikker over hele landet, omsætter for omkring 4,16 milliarder kroner årligt (2020) og har 2.100 medarbejdere. Butikskæden blev børsnoteret i juni 2013.

Matas er en sammenskrivning af MATerialisternes AktieSelskab.[1] Butikkerne, der i gamle dage blev kaldt materialisthandeler, sælger parfume, kosmetik, personlige pleje-produkter, naturmedicin og håndkøbsmedicin samt diverse rengørings- og husholdningsartikler.

Materialistbranchens historie går tilbage til 1800-tallet, hvor man gik til materialisten for at købe kemikalier, foderstoffer, fotoartikler, vaskepulver, urter og krydderier. Mange materialister forhandlede desuden cremer, hårvand, barbersprit og skintonic, som de selv blandede. Det første år solgte Matas A/S for 537.000 kroner, men måtte dog notere et underskud på 24,50 – det første og eneste underskud i selskabets historie.

1967 Stribedesignet blev udviklet, og de første flaskevarer med striber på så dagens lys. Det var bl.a. skintonic, ansigtsvand og fugtighedslotion. Der var nu over 150 materialister med i selskabet.

1974 Vital Shoppen blev introduceret som resultat af den helsekostbølge, der skyllede ind over Europa.

Kæden blev frem til 2007 drevet som frivillig kæde, hvor den enkelte butik var ejet af en selvstændig materialist. Hver butik ejede én aktie i Matas A/S. Matas A/S, der ligger i Allerød ved København, beskæftiger omkring 150 ansatte og fungerede frem til 2007 som indkøbs- og markedsføringsselskab for alle landets Matas-forretninger. Selskabet står således også for produktion af et omfattende sortiment af egne varer – der under et kaldes 'de stribede fra Matas', ligesom det står for videre- og efteruddannelse af butikspersonalet.

Butikkerne er placeret på hovedstrøg, gågader og i butikscentre over hele landet – i de fleste større byer med flere butikker.

På et aktionærmøde i maj 2006 besluttede et flertal på at takke ja til et købstilbud fra investeringsselskabet Capital Partners på 5,2 milliarder kroner. Med andre ord fik hver aktionær knap 1,8 millioner kroner ud af salget.

Den 28. februar 2007 overgik Matas til en ny ejerstruktur. Størstedelen af butikkerne indgik i en kapitalkæde, hvor CVC Capital Partners havde aktiemajoriteten. De privatejede butikker samarbejdede fortsat med Matas A/S om levering af Stribevarer og fælles kampagner.

Matas åbnede i efteråret 2010 sin nye kundeklub Club Matas, der allerede ved årsskiftet havde opnået et medlemstal på 400.000.

28. juni 2013 børsnoteres Matas på Fondsbørsen (OMX Nasdaq Copenhagen) og får 12.000 nye medejere i form af primært danske aktionære.

10. januar 2014 sælger storaktionæren CVC Capital Partners sine aktier for 216 millioner dollars[2].

I 2016 var medlemstallet i Club Matas på 1,6 millioner og tre ud af fire kvinder i Danmark mellem 18 og 60 år er medlem.

14. januar 2019 mister Matas sin sidste storaktionær, da Kirkbi Invest reducerer deres ejerandel til 4,97 procent og kommer under grænsen 5 procent.[3]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Matas – Historie". Arkiveret fra originalen 26. november 2016. Hentet 25. november 2016.
  2. ^ https://www.reuters.com/article/matas-cvc/private-equity-group-cvc-sells-matas-stake-for-216-mln-idUSWEB00GJR20140110
  3. ^ https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/matas-mister-storaktionaer-kirkbi-invest-ejer-nu-under-5-pct-5eazh