Max Rudolf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Max Rudolf (15. juni 190228. februar 1995) var en tysk dirigent, der tilbragte det meste af sin karriere i USA.

Rudolf blev født i Frankfurt am Main, hvor han studerede cello, klaver, orgel, trompet og komposition (med Bernhard Sekles) på Hoch-konservatoriet i Frankfurt.[1] Han havde stillinger i Freiburg, Darmstadt og Prag, før han flyttede til USA i 1940. I 1945 blev han amerikansk statsborger. Han dirigerede på Metropolitan Opera mellem 1946 og 1958, hvor han blev musikdirektør for Cincinnati Symphony Orchestra og var det i 13 år. I denne periode underviste han desuden på Tanglewood Institut. Han skrev The Grammar of Conducting, den mest udbredte lærebog i orkesterdirektion. Den blev først udgivet i 1950 og desuden revideret i 1980 og igen i 1994.

Efter sin embedstid i Cincinnati tjente han som dirigent i Dallas Symphony for en sæson (1973-1974), kunstnerisk rådgiver for New Jersey Symphony (1976-77) og påtog sig regelmæssig engagementer med store amerikanske orkestre og operahuse. Ind imellem dette var han leder af opera- og direktionsafdelingen på Curtis Institute of Music (1970-1973 og 1983-1989), som måske er det, han huskes bedst for, da mange af dagens førende dirigenter har studeret under ham der.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ A musical life: writings and letters. Max Rudolf, Michael Stern and Hanny Bleeker White. Published by Pendragon Press, 2001. ISBN 1-57647-038-5 ISBN 978-1-57647-038-1