Max af Baden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. mar. 2015, 16:13 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Skabelonprogrammeringselement))
Prins
Maximilian af Baden
Tysklands 8. kansler
Embedsperiode
3. oktober 1918 – 9. november 1918
Monark Wilhelm II
Foregående Grev Georg von Hertling
Efterfulgt af Friedrich Ebert
Personlige detaljer
Født 10. juli 1867
Baden-Baden, Baden-Württemberg, Tyskland
Død 6. november 1929 (62 år)
Salem, Baden-Württemberg, Tyskland
Politisk parti upolitisk
Ægtefælle(r) Marie Louise af Hannover
Mor Maria Maximilianovna af Leuchtenberg
Far Wilhelm von Baden
Uddannelses­sted Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg
Leipzig Universitet
Religion Protestantisme
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ridder af Elefantordenen

1900

Prins Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm af BadenMax von Baden (10. juli 18676. november 1929) var en tysk politiker og officer.

Han blev født i Baden-Baden som søn af den preussiske general prins Wilhelm Maximilian af Baden og hans kone Maria, født von Leuchtenberg. Efter en humanistisk uddannelse blev han preussisk officer. Han giftede sig med Marie Louise af Hannover, prinsesse af Storbritannien og Irland, hertuginde til Braunschweig-Lüneburg, datter af Prinsesse Thyra af Danmark og kronprins Ernst August af Hannover. I 1911 forlod han aktiv militærtjeneste som generalmajor.

Maximilian af Baden var fætter til og blev senere arving efter Badens barnløse hersker, storhertug Frederik 2. Han efterfulgte Frederik som overhoved for huset Baden i 1928.

Som en fremtrædende liberal før og under 1. verdenskrig blev Maximilian af Baden Tysklands rigskansler i oktober 1918. Hans opgave var at forhandle om våbenhvile med ententen i krigens sidste dage. Selv om han var meget uenig i den måde, som den tyske generalstab ønskede at gennemføre forhandlingerne på, accepterede han posten og blev leder for den første tyske regering med deltagelse af socialdemokratiske parti SPD. De socialdemokratiske ministre var Friedrich Ebert og Philipp Scheidemann.

Regeringens anstrengelser for at sikre en våbenhvile blev forstyrret af udbruddet af revolutionen i Tyskland i november 1918. Maximilian, som indså, at kejseren ikke ville være i stand til at beholde tronen, rådede ham til at abdicere i tide for at redde monarkiet som statsform, men kejseren afviste dette, indtil Paul von Hindenburg og Wilhelm Groener fra generalstaben pressede ham til at abdicere. Efter kejserens abdikation gik Maximilians regering af til fordel for en regering ledet af Friedrich Ebert. Samtidigt proklamerede Scheidemann en tysk republik, der året efter blev til Weimarrepublikken.

Prins Max og prinsesse Maria Louise havde to børn, Marie Alexandra Thyra Viktoria Luise Carola Hilda (1902—1944) og Berthold af Baden (1906—1963).

Eksterne henvisninger

Prins Maximilian af Baden
Huset Zähringen
Født: 10. julli 1867, død: 6. november 1929
Politiske embeder
Foregående:
Georg Graf von Hertling
Tysklands kansler og
Preussens ministerpræsident

3. oktober - 9. november 1918
Efterfølgende:
Friedrich Ebert
Titler i prætendens
Foregående:
Frederik II
— TITULÆR —
Storhertug af Baden

8. august 1928 – 6. november 1929
Storhertugdømmet ophævet i 1918
Efterfølgende:
Berthold