Medicinens historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Medicinens historie eller medicinhistorie er det historiske studie af forståelsen, behandlingen og forebyggelsen af sygdomme og forståelsen og fremme af sundhed[1].

Indhold[redigér | rediger kildetekst]

Medicinhistorie er historien om sygdoms- og sundhedsforståelsens udvikling. Medicinhistorie er desuden formidlingen af det, der skete i fortiden inden for lægevidenskaben, sundhedsfagenes og sundhedsinstitutionerne[2]. Særlige underområder er lægevidenskabens historie[3], kirurgiens historie[4], psykiatriens historie[5][6], sygeplejens historie[7][8][9][10], sygdommenes historie[11][12][13][14][15][16][11] galskabens og de psykiske lidelsers historie[17][18], sundhedens historie[16][19], sundhedspolitikken historie[20][21] og medicinens idehistorie[18][5][22][23].

Medicinens historiske udvikling[redigér | rediger kildetekst]

Hippokrates fra Kos regnes ofte for at være ”lægekunstens fader”

Den medicinske udvikling kan føres tilbage til stenalderen og er fortsat i oldtidens Kina, Indien, Egypten og Babylon[24][25]. I den vestlige verden blev lægekunsten og diætetikken født i oldtidens Grækenland, hvorfra Hippokrates er kendt[26]. Han var en græsk læge, der er kendt som ”Lægekunstens Fader” og blev regnet som forfatteren af en større samling af medicinske tekster fra 5. og 4.årh. f.Kr., det såkaldte Corpus Hippocraticum. En anden græsk læge ved navn Galen kanoniserede de hippokratiske skrifter ved med stor kraft at bekende sig til Hippokrates’ lære frem for tidens andre medicinske teorier og ved at kommentere, supplere og systematisere den.Galen var sin tids mest betydende læge, og han skrev et af de mest betydende videnskabelige værker i antikken. I sin ungdom havde han besøgt Alexandria og andre lærdomscentre, hvor han havde indsamlet sine kundskaber. Siden slog han sig ned i Rom, som han næsten tilbragte resten af livet i. Galen byggede videre på især Hippokrates medicinske system, men benyttede sig også af en lang række andre kilder ud over sine egne studier, som omfattede en lang række dissektioner af dyr.

I middelalderen overlevede medicinen kun i kraft af den islamiske verden, hvor flere kendte læger stammer fra[27][28]. Den mest kendte var Avicenna, hvis lærebog i medicin blev brugt helt frem til det 17. århundrede[29]. Fra slutningen af middelalderen blev de islamiske værker således oversat til europæiske sprog, og de europæiske universiteter påbegyndte uddannelse af læger i Italien i det 13. århundrede[30]. I renæssancen blev også græske værker oversat, men i oplysningstiden blev medicinen mere videnskabelig[31]. I det 16. århunderede var Andreas Vesalius forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop). Han nævnes ofte som grundlæggeren af den moderne anatomi.[32] I samme århundrede studerede William Harvey blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil[26].

Folkesundhed opstod i det 18. og 19. århundrede, hvor sanitet blev vigtig for undgåelse af epidemier[14][33][34]. I det 19. og 20. århundrede blev det moderne sundhedsvæsen grundlagt med nye hospitaler og sygehuse[34]. I samme periode blev medicinen specialiseret, og sygeplejen opstod som en særlig profession[26]. Især kendt er Florence Nightingale, der var en engelsk sygeplejereformator. I samme periode opstod blandt andet psykiatrien som et nyt medicinsk speciale, der tog sig af sindssyge patienter[18]. Et andet specialområde er racehygiejnen, der var udbredt i første del af det 20. århundrede[35]. Desuden opstod genetikken, der har fået stor betydning i det 21. århundrede[36].

Medicinhistoriske museer[redigér | rediger kildetekst]

Der har eksisteret medicinhistoriske museer siden 1800-tallet, der beskæftiger sig med medicinens historiske udvikling. I København findes det medicinhistoriske museum Medicinsk Museion, der er en del af Københavns Universitet. I Kolding ligger Dansk Sygeplejehistorisk Museum, der er Danmarks eneste museum om sygeplejens historie[37].

Forskning og formidling[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark forskes der blandt andet i medicinens historie ved Københavns Universitet. Fremtrædende forskere på området er Signild Vallgårda[38], Lene Koch[35] og Thomas Söderqvist[2]. Lene Koch har blandt andet skrevet bogen Racehygiejne i Danmark 1920-1956. Her viser hun, at bestræbelserne på at udføre eugenik var ganske udbredte, også i Danmark, langt op i det 20. århundrede.[35] Det indebar blandt andet sterilisation og ægteskabsforbud for særlige typer af personer. Gerda Bonderup har desuden skrevet bogen Det medicinske politi om sundhedspolitikken i Danmark 1750-1860[20], mens Camilla Svensmark har skrevet bogen Kald og profession om sygeplejens historie[7]. Andre forskere er blandt andet Kurt Jacobsen og Klaus Larsen[39], der i 2017 udgav bogen Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Der findes flere andre tidligere og nuværende forskere som Jakob Bek-Thomsen fra Aarhus Universitet[40][11], mens flere andre er tilknyttet Medicinsk Museion ved Københavns Universitet[41][14].

Internationalt kendt inden for medicinhistorisk forskning var især britiske Roy Porter (1946-2002), der var leder af Wellcome Institute for the History of Medicine ved University College London. Hans mest kendte bog var The Greatest Benefit to Mankind: A Medical History of Humanity fra 1997[26]. Porters tilgang var socialhistorisk, og han interesserede sig generelt mere for patienternes end lægernes historie.

Dansk Medicinsk-historisk Selskab har eksisteret siden 1917. Selskabet udgiver Dansk Medicinhistorisk Årbog i et samarbejde med Jydsk Medicinhistorisk Selskab og Medicinsk Historisk Selskab for Fyn.

Særområder[redigér | rediger kildetekst]

Kirurgiens historie[redigér | rediger kildetekst]

Kirurgiens historie omfatter både den tidlige brug af operative indgreb og den moderne kirurgis historie som lægevidenskabeligt speciale[26][24][42]. Desuden er kirurgernes uddannelse og faglige organisering en del af særområde

Næsten siden mennesket opfandt redskaber, har det således anvendt dem til operative indgreb[43]. I lang tid blev operationer især udført af barberer, der havde en håndværksuddannelse i modsætning til lægerne. Englænderen John Hunter regnes gerne som grundlægger af den videnskabelige kirurgi i 1700-tallet[44]. Den udvikling tog fart i moderne tid, da den amerikanske læge Crawford Long opfandt æterbedøvelsen i 1842[45]. Desuden opfandt den skotske læge James Young Simpson i 1847 brugen af chloroform på mennesker, som også kunne anvendes til bedøvelse[46]. Det blev dog lægen Joseph Lister, der for alvor udbredte den antiseptiske teknik. Frem til da var dødeligheden meget stor ved operationer, men nu kunne man mere sikkert lave operative indgreb. Under anden verdenskrig blev det muligt at behandle sårinfektioner med penicillin, hvilket også fik en stor betydning. Penicillin er antibiotika, hvid opdagelse som sådan gerne bliver tilskrevet den skotske videnskabsmand Alexander Fleming i 1928.

I Danmark blev kirurgien varetaget af barberer indtil 1700-tallet, og uddannelsen var adskilt fra lægeuddannelsen. I 1785 blev Det Chirurgiske Akademi oprettet som uddannelsesanstalt for kirurger, der eksisterede indtil 1842.[47] I Danmark blev kirurg- og lægeuddannelsen derefter sammenlagt i 1842. Dansk Kirurgisk Selskab blev dannet i 1908[48]. I 1916 begyndte man at opdele kirurgien i forskellige specialer.

Medicinhistorikeren Lindsey Fitzharris har skrevet bogen Kirurgiens kunst - en blodig historie, der er oversat til dansk[49]. Hendes bog fokuserer især på kirurgiens historie i England og Skotland. I Danmark udgav Jesper Vaczy Kragh i 2010 bogen Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983, der især ser på lobotomi og psykokirurgiens historie i Danmark[50].

Medicinens idehistorie[redigér | rediger kildetekst]

Medicinens idéhistorie er den særlige del af medicinhistorien og den medicinske filosofi, som undersøger af de medicinske idéers udtryk, opståen og udvikling fra oldtiden og frem til i dag. Således beskæftiger faget sig med idéer om og tilgange til sygdom, sundhed, behandling, sygepleje[51] og folkesundhed, samt de konktekster, som disse idéer, praksisser og institutioner er opstået og har udviklet sig inden for. Men også med sundhedspolitikkens[33], sundhedsvæsenets og sundhedsprofessioneres historie og betydning for det moderne samfund, samt lægevidenskabens[34] og psykiatriens idehistorie[23][22]. Medicinske ideer kan dokumenteres tilbage til oldtidens Babylon, Egypten, Kina og Indien. Alle kulturer har haft ideer om sygdomme, mens egentlige medicinske ideer om afgrænset sygdomsbehandling især har udviklet sig i civilisationer.

Internationalt kendt er især franske Michel Foucault, der blandt andet skrev om galskabens og klinikkens idehistorie[33][18]. Hans analyser var kritiske studier, der påviste, at medicinen og dens historie ikke er neutral men indvævet i samfundets magtstrukturer. I Danmark har Anders Dræby Sørensen skrevet om psykiatriens idehistorie og de psykiske lidelsers kulturbaggrund[52][23], mens Jakob Bek Thomsen har skrevet om globale epidemier.[53]

Farmacihistorie[redigér | rediger kildetekst]

Farmacihistorie er den særlige del af medicinens historie, der i det væsentlige omfatter apotekervæsenets, lægemiddelindustriens og lægemidlernes historie[54][55][15][14]. Arkæologiske fund viser, at mennesker har benyttet planter som lægemidler siden forhistorisk tid[56]. Det meste af den senere historie har brugen af lægemidler været en del af lægefagets historie. Det var først fra 1870’erne, at der opstod en selvstændig farmaceutisk industri[57].

I Hillerød findes Dansk Farmacihistorisk Samling. Samlingen ejes af Dansk Farmacihistorisk Fond, hvis formål er at udføre museumsfagligt arbejde til belysning af farmaciens historie i Danmark, fremme farmacihistorisk forskning i Danmark og udbrede kendskabet til farmaciens historie.

Dansk Farmacihistorisk Selskab blev stiftet den 31. august i 1953. Selskabet udgav i 2013 Dansk Farmacihistorisk Bibliografi som en særudgave af bladet Theriaca, hefte XXXIII[58]. Formålet med bibliografien var at bringe en oversigt over dansk farmacihistorisk litteratur. Hans Otto Loldrup har desuden udgivet bogen Det fornøjelige apotek om farmaciens historie i Danmark[59].

Sygeplejens historie[redigér | rediger kildetekst]

Sygeplejens historie omfatter både den tidlige sygepleje og det moderne sygeplejerskefags historie og sygeplejerskeuddannelsens historie[60]. Sygepleje har således eksisteret i forskellige former siden oldtiden, uden at den oprindeligt var et selvstændigt fag. Igennem middelalderen og senere blev sygeplejen især varetaget af munke og nonner. Den lettere sygepleje blev dog varetaget af kvinder i familierne. Sygeplejen opstod først som et egentligt selvstændigt fagområde i midten af 1800-tallet[51][7][60]. Det var i 1860 at den første rigtige, verdslige sygeplejeskole blev grundlagt af den engelske kvinde Florence Nightingale, som under Krimkrigen fik mange praktiske erfaringer, der førte til oprettelsen af et egentligt sygeplejefag[51].

I Danmark begyndte den professionelle sygepleje på Diakonissestiftelsen og Københavns Kommunehospital[60]. Her påbegyndte i 1863 og senere 1876 en uddannelse til sygeplejerske[61]. De første mandlige sygeplejersker blev uddannet i 1954.[62]

Camilla Svensmarks bog Kald og profession omhandler sygeplejens historie[7]. Hendes bog har hovedsageligt fokus på perioden fra den faglærte sygepleje blev grundlagt i Danmark i 1863, og frem til året 2001, hvor sygeplejerskeuddannelsen fik ny status af at være en egentlig professionsbachelor. Esther Petersen redigerede i 1987 antologien Sygeplejersker fortæller - Glimt af sygeplejens historie, hvor sygeplejens historie bliver skildret gennem fortællinger fra sygeplejersker[63].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]

  • Bonderup, Gerda (1995): Potte-glasering og quacksalvere: tanker om lægeindberetninger som kilder til belysning af befolkningens levevilkår og sundhedsforhold i de første par årtier i 1800-tallet. Den jyske historiker, 72
  • Dræby, Anders (2019). Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. I: Folkesundhed – bag om intentioner og strategier. GAD
  • Fitzharris, Lindsey (2017). Kirurgiens kunst - en blodig historie. Lindhart og Ringhoff
  • Foucault, Michel (2000). Klinikkens fødsel. Hans Reitzels Forlag
  • Foucault, Michel (2001): Socialmedicinens fødsel. I: Distinktion, nr. 3
  • Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag
  • Godtfredsen, Edward (1964). Medicinens historie. Nyt Nordisk Forlag
  • Jacobsen, Kurt og Klaus Larsen (2017): Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Fadl Forlag
  • Johannisson, Karin (1995): At tage pulsen på medicinhistorien: diagnose og prognose. Den jyske historiker, 72
  • Johannison, Karin (2002). Kroppen i den moderne medicin - et historisk perspektiv på moderniteten. Slagmark, (35), 39–68.
  • Koch, Lene (1996). Racehygiejne i Danmark 1920-1956. Informations Forlag.
  • Larsen, Lars Thorup (2017). Livsstilspolitikkens fødsel: Biopolitisk regulering af livsstilssygdomme i Danmark og USA 1970-2010. In M. P. Karlsen, & K. Villadsen (Eds.), Sundhed og magt: Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi (pp. 107-145). Hans Reitzels Forlag.
  • Løkke, Anne (1995): Børnemanualer: lægers rådgivningslitteratur om småbørn 1770-1920. Den jyske historiker, 72
  • Otto, Lene (1998). Rask eller lykkelig: sundhed som diskurs i Danmark i det 20. århundrede. Komiteen for Sundhedsoplysning
  • Rose, Nikolas & Carlos Novas (2002). Genetisk risiko og fødslen af det somatiske individ. Slagmark, (35), 99–130.
  • Söderqvist, Thomas (1995): Forskerbiografien som opbyggelig genre: videnskaben som eksistentielt projekt. Den jyske historiker, 72
  • Söderquist, Thomas (1998). Hvilken kamp for at undslippe. Borgen
  • Söderqvist, Thomas (2003): Posthume forsvar og historiske angreb: medicinhistorie mellem fortid og fremtid. Bibliotek for Læger, vol.195: 231-234
  • Söderqvist, Thomas (2005): Kan den moderne biomedicin udstilles på museum?. Bibliotek for Læger, vol. 197: 171-189
  • Sørensen, Anders Dræby (2002). Den biologiske psykiatris renæssance og det antidepressive menneske. Slagmark, (35), 159–183.
  • Sørensen, Anders Dræby (2014). Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykiatri og psykoterapi. Slagmark, 68, 79-103
  • Vallagårda, Signild (1995): Fødselshjælp og modernisering i Danmark og Sverige, 1900-1950. Den jyske historiker, 72

Litteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Andrist, Linda C. et al. eds. (2006): A History of Nursing Ideas. Sudbury, Mass.: Jones and Bartlett
  • Brieger, Gert H. "History of Medicine," in Paul T. Durbin, ed. A Guide to the Culture of Science, Technology, and Medicine (1980) pp. 121–94
  • Cooter, Roger; Pickstone, John V., eds. (2003). Companion to Medicine in the 20th Century. Taylor & Francis
  • Doel, R. E. & Thomas Söderqvist (eds.)(2006): The Historiography of Contemporary Science, Technology, and Medicine: Writing Recent Science. London: Routledge
  • Helmstadter, Carol, and Judith Godden (2016): Nursing before Nightingale, 1815–1899 (Routledge).
  • Horstmanshoff, H.F.J.; Tilburg, CR Van; Stol, M (2004). Magic and Rationality in Ancient Near Eastern and Graeco-Roman Medicine. Leiden: Brill.
  • Jackson, Mark, ed. (2011). The Oxford Handbook of the History of Medicine. Oxford University Press
  • Langermann, Y. (ed.) (2010): Avicenna and his Legacy. A Golden Age of Science and Philosophy, Brepols Publishers
  • McFarland-Icky, Bronny Rebekah. Nurses in Nazi Germany (Princeton University Press, 1999)
  • Mohr, Sebastian & Lene Koch (2016): 'Transforming social contracts: the social and cultural history of IVF in Denmark', Reproductive Biomedicine & Society Online, bind 2, nr. 1, s. 88-96
  • Porter, Roy (1997). The Greatest Benefit to Mankind: A Medical History of Humanity from Antiquity to the Present. Harper Collins.
  • Rosenberg, Charles Ernest, ed. (1992). Framing Disease: Studies in Cultural History. Rutgers University Press
  • Shorter Edward (1998 (1997]): A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac. New York: John Wiley & Sons, Inc.
  • Sweet Helen (2007). "Establishing Connections, Restoring Relationships: Exploring the Historiography of Nursing in Britain". Gender & History. 19 (3): 565–80
  • Wear, Andrew, ed. (1992). Medicine in Society: Historical Essays. Cambridge University Press

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ medicinens historie | lex.dk – Den Store Danske
  2. ^ a b Söderquist 1995, 1998, 2003, 2005
  3. ^ Jacobsen 2017
  4. ^ Fitzharris 2017
  5. ^ a b Andrist 2006
  6. ^ Shorter 1998
  7. ^ a b c d Camilla Svensmark 2020 Kald og profession. Fadl
  8. ^ Sweet 2007
  9. ^ https://dsr.dk/sites/default/files/473/a5_timeline_uk_tryk.pdf
  10. ^ McFarland-Icky, Bronny Rebekah. Nurses in Nazi Germany (Princeton University Press, 1999)
  11. ^ a b c Bek-Thomsen, Jakob (2018). "Den største ulykke en kvinde kan opleve...": Urininkontinens i historisk perspektiv. KontinensNyt, 3(2)
  12. ^ Piret J, Boivin G. Pandemics Throughout History. Front Microbiol. 2021;11:631736
  13. ^ Morens D. M., Taubenberger J. K., Folkers G. K., Fauci A. S. (2010). Pandemic influenza’s 500th anniversary. Clin. Infect. Dis. 51 1442–1444
  14. ^ a b c d Medicinsk Museion - Museer i København og Omegn
  15. ^ a b Butler T. (2014). Plague history: Yersin’s discovery of the causative bacterium in 1894 enabled, in the subsequent century, scientific progress in understanding the disease and the development of treatments and vaccines. Clin. Microbiol. Infect. 20 202–209
  16. ^ a b Bonderup 1995
  17. ^ Dræby 2019
  18. ^ a b c d Foucault 2003
  19. ^ Otto 1998
  20. ^ a b Gerda Bonderup (2006): “Det medicinske politi”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  21. ^ Larsen 2017
  22. ^ a b Sørensen 2014
  23. ^ a b c Sørensen 2002
  24. ^ a b J.H. Breasted, The Edwin Smith Surgical Papyrus, University of Chicago Press, 1930
  25. ^ Nemet-Nejat, Karen Rhea (1998). Daily Life in Ancient Mesopotamia. Daily Life. Santa Barbara, California: Greenwood
  26. ^ a b c d e Porter 1997
  27. ^ Høgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi. Systime. ISBN 978-87-616-9224-5
  28. ^ HAMARNEH, SAMI (1962). "Development of Hospitals in Islam". Journal of the History of Medicine and Allied Sciences. XVII (3): 366–384
  29. ^ Y. T. Langermann (ed.), Avicenna and his Legacy. A Golden Age of Science and Philosophy, Brepols Publishers, 2010
  30. ^ Vecchio Ignazio; Tornali Cristina; Rampello L; Migliore M; Rigo G.S., Armocida G. Jewish medicine and surgery in Catania, Italy before 1492. pp. 359–62. In Acta Medica Mediterranea. ISSN 0393-6384 vol. 29 (3):2013 University of Catania and University of Insubria.
  31. ^ Thomas H. Broman, "The Medical Sciences," in Roy Porter, ed, The Cambridge History of Science: Volume 4: 18th-century Science (2003)
  32. ^ Porter 1998
  33. ^ a b c Foucault 2001
  34. ^ a b c Foucault 2000
  35. ^ a b c Koch 1996
  36. ^ Rose & Novas 2002
  37. ^ Sygeplejehistorisk Museum | DSHM
  38. ^ Valgårda 1995
  39. ^ Jacobsen, Kurt og Klaus Larsen (2017): Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Fadl Forlag
  40. ^ Bek-Thomsen, J. (2018). Steno’s historia: Methods and Practices at the Court of Ferdinando II. I Steno and the Philosophers (Bind 276, s. 233-258). Brill. Brill Studies of Intellectual History
  41. ^ Medicinsk Museion – Københavns Universitet
  42. ^ Gawande, A. (2012). "Two Hundred Years of Surgery". New England Journal of Medicine. 366 (18): 1716–1723.
  43. ^ W. J. Bishop, The early history of Surgery. Hale, London, 1960
  44. ^ The Knife Man: The Extraordinary Life and Times of John Hunter, Father of ... - Wendy Moore - Google Bøger
  45. ^ F. Gonzalez-Crussi, The Rise of Surgery, in: A Short History of Medicine, New York: The Modern Library 2008
  46. ^ Hendrie, William (1986). Discovering West Lothian. Edinburgh: John Donald Publishers
  47. ^ Kirurgisk Akademi i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), forfattet af Gordon Norrie
  48. ^ DKS’ historie | Dansk Kirurgisk Selskab
  49. ^ Fitzharris, Lindsey (2017). Kirurgiens kunst - en blodig historie. Lindhart og Ringhoff
  50. ^ Kragh (2010): Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. Syddansk Universitet
  51. ^ a b c Andrist, Linda C. et al. eds. (2006): A History of Nursing Ideas. Sudbury, Mass.: Jones and Bartlett
  52. ^ Sørensen 2014; 2019
  53. ^ Bek-Thomsen, J. (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund.
  54. ^ Hadzovic, S (1997). "Pharmacy and the great contribution of Arab-Islamic science to its development". Medicinski Arhiv (in Croatian). 51 (1–2): 47–50.
  55. ^ John K. Borchardt (2002). "The Beginnings of Drug Therapy: Ancient Mesopotamian Medicine". Drug News & Perspectives. 15(3): 187–192
  56. ^ Ellis, Linda (2000). Archaeological Method and Theory: An Encyclopedia. Taylor & Francis. pp. 443–448
  57. ^ http://pubsapp.acs.org/cen/coverstory/83/8325/8325emergence.html?
  58. ^ Hefte XXXIII – 2003 Edith Kruse, Poul R. Kruse & Aage Schæffer: Dansk Farmacihistorisk Bibliografi.
  59. ^ Hans Otto Loldrup 2009
  60. ^ a b c Frederiksen, K., & Beedholm, K. (2018). Sygeplejens historie. In K. Frederiksen, & B. Glinsvad (Eds.), Fag. Grundbog i sygepleje (2 ed., pp. 245-268). Munksgaard .
  61. ^ Hovgaard Jakobsen, Kate (2001): “Den verdslige sygeplejerskeuddannelse ved Københavns Kommunehospital 1876. Et Bourdieu-studie af uddannelsens opkomst og konstituering”. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.
  62. ^ Olesen, Mikkel Søren Bødker (17. oktober 2014). "Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 12/2014: s. 22-23.
  63. ^ Esther Petersen (red)(1987): Sygeplejersker fortæller - Glimt af sygeplejens historie. Dansk Sygeplejeråd 1987

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Videnskabernes historie
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Medicinens_historie&oldid=11376351"