Membranprotein

Membranproteiner er proteiner der er lokaliseret og fungerer i eller på biologiske membraner. De udgør sammen med opløselige proteiner de mest almindelige former for proteiner og opfylder mange funktioner af betydning for cellens og organismens liv.
I de fleste genomer skønnes det at 20-30% af alle generne koder for membranproteiner.
Membranproteiners funktioner[redigér | redigér wikikode]
Membranproteiner udfører en række funktioner, der er essentieller for den levende organisme, bl.a.:.
- Receptorproteiner formidler den biokemiske forbindelse mellem en påvirkning og cellens respons, også kaldet signaltransduktionen.
- Transportproteiner transporterer molekyler og ioner på tværs af membranen ved diffusion eller aktiv transport, se f.eks. ionkanal og ionpumpe, se liste
- Enzymer udfører biokemiske reaktioner i eller på membranen.
- Celleadhæsionsproteiner formidler identifikationen og kontakten mellem celler, f.eks. i immunresponset.
- Ankerproteiner fastholder cytoskelettet og den ekstracellulære matrix.
- Junctionproteiner forbinder og sammenholder to celler.
- Komplementsystemets membranangrebskompleks MAC danner porer i indtrængende patogener og uskadeliggør dem derved.
Membranproteiners strukturer[redigér | redigér wikikode]
Den største gruppe integrale membranproteiner kaldes også transmembrane proteiner, da de har mindst et hydrofilt domæne på hver side af membranen forbundet med et hydrofobt domæne af en eller flere alfa-helixer i membranen. Det humane proteom indeholder 5462 integrale membranproteiner, jf. flg. tabel over transmembrane proteiner (TM refererer til antallet af alfa-helixer):
Type membranprotein | Antal membranproteiner[1] |
---|---|
>9TM protein | 493 |
9TM protein | 133 |
8TM protein | 165 |
7TM protein | 952 |
6TM protein | 16 |
5TM protein | 290 |
4TM protein | 554 |
3TM protein | 558 |
2TM protein | 934 |
1TM protein | 3106 |
Som det ses af tabellen er de fleste integrale membranproteiner af klassen med 1TM, men mange ses også at være med 2TM og 7TM. Blandt 7TM proteinerne er der en stor gruppe receptorer, G-protein-koblede receptorer, populært kaldet cellernes dørvogtere.
Membranproteiner med en struktur, der benævnes beta-barrel (på dansk ”beta-tønde”) træffes kun hos bakterier og den ydre membran i mitochondrier og chloroplaster.
En mindre gruppe integrale membranproteiner er forankret i membranen, men er kun til stede på den ene side af membranen. Forankringen kan være til lipid-dobbeltlaget eller til et andet membranprotein og kan ske via en postsyntetisk modifikation.
Mange proteiner der reagerer på den ydre eller indre side af membranen regnes som temporale eller perifere membranproteiner.
Eksempler på membranproteiner[redigér | redigér wikikode]
Et usædvanligt 13TM protein er endosomproteinet NPC1, Niemann-Pick C1, som er essentielt for ebolavirus infection.[2]
- ACE-2 receptoren for Coronavirus
- Aquaporin
- Beta-barrel
- Flippase[3]
- G-protein-koblede receptorer eller 7TM
- Immun-checkpoints
- Immunglobulin-superfamilien
- Natrium-kalium-pumpen (Na+/K+-pumpen eller Na+/K+-ATPase)
- Opioid-receptorer
- Rhodopsin
- Bakterierhodopsin
- TOM, translocator of the outer membrane