FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949)

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948. FN havde da 58 medlemmer[1]. Af disse stemte 48 nationer for, ingen stemte imod, men 8 lande afstod fra at stemme (stemte blankt). Yemen og Honduras stemte slet ikke[2].

Verdenserklæringens omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Verdenserklæringen er det mest kendte og bredest udbredte menneskerettighedsdokument i verden. Selve erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men har dannet udgangspunkt både for række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi (f.eks. racediskriminationskonventionen fra 1965, børnekonventionen fra 1989 og FN's Global Compact fra 1999) og for konventioner uden for FN-systemet.

I Europa er det vigtigste menneskeretsdokument i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er indgået blandt Europarådets medlemmer i 1950.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Growth in United Nations membership, 1945-present | United Nations". Arkiveret fra originalen 4. april 2016. Hentet 12. december 2016. 
  2. ^ "UNBISnet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2019. Hentet 12. december 2016.