Menso Alting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Menso Alting

Menso Alting.jpg

Personlig information
Født 9. november 1541Rediger på Wikidata
EeldeRediger på Wikidata
Død 7. oktober 1612 (70 år)Rediger på Wikidata
EmdenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse TeologRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Menso Alting (født 9. november 1541 i Eelde, død 7. oktober 1612 i Emden) var en hollandsk reformeret prædikant og reformator.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Han blev født i Eelde og voksede op i en katolsk familie. Efter at have besøgt flere skoler i Holland og Tyskland, studerede han teologi i Köln. I 1564 blev han udnævnt til præst for Haren, og et par måneder senere blev han udnævnt til pastor i Sleen. Menso Alting har sandsynligvis aldrig besøgt og virket i Sleen og Haren, som han havde opnået takket være indflydelsesrige familiemedlemmer, men brugte dem som en indtægtskilde.

I 1565 sluttede Menso sig til den protestantiske reformation under sin uddannelse. Han fortsatte sine studier i Heidelberg, hvor hans søn, Basilius Alting, blev født. Efter at have afsluttet sine studier rejste Menso Alting tilbage til Helpen, nu et distrikt i Groningen og Sleen, denne gang for at konvertere indbyggerne til kalvinisme.

Som et resultat af de protestantiske forfølgelser i Holland efter Beeldenstorm flygtede han til Tyskland i juli 1567. Han rejste gennem Leiselheim (ved Worms), Dirmstein (ved Frankenthal) og Heidelberg og nåede til sidst Emden i Østfriesland i 1575. På dette tidspunkt var omkring halvdelen af ​​byens indbyggere protestantiske flygtninge fra Holland; det er anslået, at henved 6.000 hollændere rejste til Emden i løbet af anden halvdel af 1500-tallet.

I oktober 1575 blev han prædikant ved den store kirke i Emden samt politisk leder. Han efterfulgte den hollandske reformator Albertus Risaeus, som var død i 1574. Hans virke forårsagede et gennembrud for kalvinismen i Emden. Kort tid efter, at han blev prædikant, døde grevinde Anna af Oldenborg, og Menso Alting ledede de kalvinistiske begravelsestjenester.

Grev Willem Lodewijk, statholder i Friesland, inviterede Menso Alting til Drenthe i 1594 for at prædike der. På dette tidspunkt fik Menso Alting sit tilnavn: reformatoren i Drenthe. Det vides, at han brugte en dysse som prædikestol til sine prædikener. Denne stendysse er stadig lokalt kendt som "den paveløse kirke".

I marts 1595 spillede Menso Alting en stor rolle i et oprør foranstaltet af de kalvinistiske indbyggere i Emden og rettet mod den lutherske greve i Østfriesland, Edzard II. Menso, der håbede, at Emden ville tilslutte sig den hollandske republik, opildnede befolkningen. Ikke længe efter erklærede byen sig uafhængig af Østfriesland. Ved traktaten i Delfzijl den 15. juli 1595 modtog Emden en semi-autonom status, som den opretholdt indtil 1744.

Menso Alting døde i en alder af 70 i Emden.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]