Mesoamerikansk tidstavle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den mesoamerikanske tidstavle opdeler Mesoamerikas præcolumbianske historie i en række på hinanden følgende aldre, fra de tidligste beviser på menneskelig bosættelse til den tidlige kolonitid, som fulgte efter Spaniens kolonisering af Amerika.


Alder Tidsrum Vigtige kulturer, byer
Oversigt over Mesoamerikas tidstavle og kulturer
Palæo-indiansk 10.000-3500 f.v.t. Honduras, Guatemala, Belize, pilespidser af obsidian og pyrit, Iztapan,
Arkaisk 3500-1800 f.v.t. Agrare bosættelser, Tehuacán
Præklassisk (formativ) 2000 f.v.t. til 250 e.v.t. Ukendt kultur i La Blanca og Ujuxte, Monte Alto-kulturen
Tidlig præklassisk 2000 f.v.t. til 1000 e.v.t. Olmekisk område: San Lorenzo Tenochtitlán; centrale Mexico: Chalcatzingo; Oaxaca-dalen: San José Mogote. Mayaområdet: Nakbe, Cerros
Middel-præklassisk 1000-400 f.v.t. Olmekisk område: La Venta, Tres Zapotes; zoque-området: Chiapa de Corzo; mayaområdet: El Mirador, Izapa, Lamanai, Xunantunich, Naj Tunich, Takalik Abaj, Kaminaljuyú, Uaxactun; Oaxaca-dalen: Monte Albán, Dainzú
Sen præklassisk 400 f.v.t. til 200 e.v.t. Zoque-området: Chiapa de Corzo; mayaområdet: Uaxactun, Tikal, Edzná, Cival, San Bartolo, Altar de Sacrificios, Piedras Negras, Ceibal, Rio Azul; centrale Mexico: Teotihuacan; Golfkysten: Epi-olmeker-kulturen
Klassisk 200-900 e.v.t. Klassiske mayacentre, teotihuacan, zapoteker
Tidlig klassisk 200-600 e.v.t. Mayaområdet: Calakmul, Caracol, Chunchucmil, Copán, Naranjo, Palenque, Quiriguá, Tikal, Uaxactun, Yaxha; Teotihuacans storhedstid; zapotekernes storhedstid; Bajíos storhedstid.
Senklassisk 600-900 e.v.t. Mayaområdet: Uxmal, Toniná, Cobá, Waka', Pusilhá, Xultún, Dos Pilas, Cancuen, Aguateca; centrale Mexico: Xochicalco, Cacaxtla; Golfkysten: El Tajín og klassisk Veracruz-kultur
Slutklassisk 800-900/1000 e.v.t. Mayaområdet: Puuc-stederne Uxmal, Labna, Sayil, Kabah
Postklassisk 900-1519 e.v.t. Azteker, tarascaner, mixteker, totonaker, pipil, itza, ko'woj, k'iche', kaqchikel, poqomam, mam
Tidlig postklassisk 900-1200 e.v.t. Cholula, Tula, Mitla, El Tajín, Tulum, Topoxte, Kaminaljuyú, Joya de Cerén
Sen postklasssisk 1200-1519 e.v.t. Tenochtitlan, Cempoala, Tzintzuntzan, Mayapan, Ti'ho, Q'umarkaj, Iximche, Mixco Viejo, Zaculeu
Posterobring Indtil 1697 e.v.t. Centrale Peten: Tayasal, Zacpeten



Oversigt[redigér | rediger kildetekst]

Palæo-indiansk alder[redigér | rediger kildetekst]

10.000-3500 f.v.t.

Den palæo-indianske alder spænder fra de første tegn på menneskelig tilstedeværelse i området, til etableringen af blandt andre landbrug, pottemagerkunst, permanente bosættelser og andre tegn på en begyndende civilisation. I det mesoamerikanske område regner man med, at denne fase ophørte mellem 10.000 og 8000 f.v.t., selv om det er tilnærmelsesvist og forskellige tidsrum kan være i anvendelse alt efter arbejdsfelt og delområde.

Menneskene på den tid var jægere og samlere.

Arkaisk alder[redigér | rediger kildetekst]

Cirka 10.000-1800 f.v.t.

I den arkaiske alder blev landbruget udviklet i området og permanente bosættelser blev etableret. Sent i den arkaiske alder blev pottemagerkunsten og vævning med vævestol almindeligt.

Præklassisk alder eller den formative alder[redigér | rediger kildetekst]

1800 f.v.t. til 200 e.v.t.

I den præklassiske eller formative alder begyndte nationalstaterne at blive til, foruden den første storstilede ceremonielle arkitektur og udviklingen af byer. Olmekercivilisationen udviklede sig og blomstrede på steder som La Venta og San Lorenzo Tenochtitlán. Tilsvarende med de tidlige zapotekere, Monte Alto-kulturen i Guatemalas stillehavslavland og mayacivilisationen. Vigtige tidlige mayabyer var Nakbe, El Mirador, San Bartolo, Cival og Takalik Abaj.

Klassisk alder[redigér | rediger kildetekst]

200-900 e.v.t.

I løbet af den klassiske alder, blev Teotihuacan til en storby og dens imperium dominerede Mesoamerika. Storhedstiden for byerne i mayaernes sydlige lavland begyndte; eksempelvis Tikal, Palenque og Copán.

Den klassiske alder sluttede tidligere i det nuværende centrale Mexico, med Teotihuacans fald omkring det 7. århundrede, end det var tilfældet i mayaområdet, der fortsatte i århundreder derefter. På den tid oplevede mange bosættelser i det sydlige lavland (særligt Tikal) en kort periode med nedgang.

Postklassisk alder[redigér | rediger kildetekst]

900-1697 e.v.t.

Under den postklassiske alder faldt mange af de store nationer og byer fra den klassiske alder, selv om nogle fortsatte, blandt andre i Oaxaca, Cholula, og mayaerne i Yucatán, så som Chichen Itza og Uxmal. Toltekerne dominerede en overgang det nuværende centrale Mexico i det 11.-13. århundrede, for dernæst at falde. Mayaerne mod nord var en overgang forenede under styret i Mayapan. Det aztekiske rige opstod i det tidlige 15. århundrede og syntes at være på vej til at få en dominans over hele området, som man ikke havde set siden Teotihuacan, da Mesoamerika blev opdaget af Spanien og erobret af conquistadorene og et stort antal indfødte allierede.

Den postklassiske alder kan siges at have fortsat indtil erobringen af den sidste uafhængige stat i Mesoamerika, Tayasal, i 1697.

Tidslinje[redigér | rediger kildetekst]

Historikere og arkæologer inddeler Mesoamerikas historie i tre aldre. Bemærk at datoerne er omtrentlige, samt at skiftet fra en alder til en anden, ikke fandt sted på samme tid eller under de samme omstændigheder i alle de nævnte samfund.

NicaraoPipilUsulutánMayapanChichen ItzaPalenqueCalakmulMayaMayapanTikalKaminaljuyúAltamirano Hv24HuastecEl TajínOlmekerYopitzincoMezcalaTeopantecuanitlánMitlaLambityecoMonte AlbánSan José MogoteZapotekerÑuiñe-kulturenMixtekerTututepecYucuitaCerro de las MinasAztekernes TreforbundCholulaCuicuilcoAztekerToltekerEpi-klassiskTeotihuacanTlapacoya (Mesoamerika)TenochtitlanTula (Hidalgo)XochicalcoTlatilcoChalchihuites-kulturenBajíoP'urhépechaAztatlánTumba de tiroChupícuaro-kulturenCapacha-kulturenMatanchén


Se også[redigér | rediger kildetekst]