Meta Platforms
| Meta Platforms | |
|---|---|
 | |
 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform |
Delaware Corporation  |
| Branche |
Informationsteknologi |
| Grundlagt |
29. juli 2004 |
| Grundlæggere |
Eduardo Saverin Mark Zuckerberg Dustin Moskovitz Chris Hughes Andrew McCollum |
| Etableringssted |
Cambridge, Massachusetts, USA |
| Hovedsæde |
Menlo Park, Californien, USA |
| Produkter |
WhatsApp, Facebook Messenger, Instagram, Facebook, Meta pixel, Facebook Custom Audience, computerprogram |
| Regnskab | |
| Omsætning |
117 mia. $ (2022) |
| Resultat |
23 mia. $ (2022) |
| Aktiver |
159 mia. $ (2020) |
| Organisation | |
Antal ansatte |
58.604 (2020) |
| Ejere |
BlackRock Eduardo Saverin Mark Zuckerberg Dustin Moskovitz |
| Datterselskaber |
Cassin Networks ApS Oculus VR Mapillary Onavo Facebook AI Research Facebook (Israel) WhatsApp LLC Facebook Ireland Limited Novi Financial Beat Games Oversight Board PlayGiga |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
| OpenCorporates |
us_de/3835815 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Meta Platforms, Inc.,[1][2] eller blot Meta,[3] er en amerikansk multinational softwarevirksomhed, der indtil oktober 2021 havde navnet Facebook, Inc.[4][5]. Selskabet er moderselskab for Facebook, Instagram, WhatsApp, Messenger og driver en række tjenester som Mapillary, Reality Labs, Workplace og Meta Portal.[6]
Meta Platforms er noteret på NASDAQ (NASDAQ: META ).
Meta var tidligere et af verdens mest værdifulde selskaber, men var i 2022 ikke blandt de 20 mest værdifulde amerikanske selskaber.[7] Meta anses som et af de fem store amerikanske IT-selskaber sammen med Alphabet, Amazon, Appleog Microsoft. Selskabet var i 2022 det dårligst indtjenend af de fem.[7]
Metas produkter omfatter Facebook, Messenger, Facebook Watch og Meta Portal m.fl.[8][9] I 2021 opnåede Meta 97,5% af sin omsætning gennem salg af reklame og markedsføringstjenester.[10]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Facebook#HistorieFacebook Inc. blev oprettet i februar 2004 af Mark Zuckerberg, der studerede på Harvard, med støtte fra blandt andre Andrew McCollum og Eduardo Saverin.
Facebook Inc. blev børsnoteret den 12. maj 2012 og er siden da handlet på NASDAQ.
Metas datacentre i Danmark[redigér | rediger kildetekst]
Meta Platforms Inc. har mange datacentre i verden, heriblandt ved Odense hvor dets elforbrug bliver til 165 MWh varme årligt, som gratis sendes til byens fjernvarme.[11]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Delaware Corporate Entity Search". Arkiveret fra originalen 21. september 2015. Hentet 28. oktober 2021. (file no. 3835815)
- ^ Meta Platforms, Inc. (28. oktober 2021). "Current Report (8-K)". Securities and Exchange Commission. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2021. Hentet 29. oktober 2021.
- ^ Haq, Sana Noor (30. oktober 2021). "Hebrew speakers mock Facebook's corporate rebrand to Meta". CNN. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2021. Hentet 30. oktober 2021.
- ^ Heath, Alex (19. oktober 2021). "Facebook is planning to rebrand the company with a new name". The Verge (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 20. oktober 2021. Hentet 20. oktober 2021.
- ^ "Facebook Inc. Certificate of Incorporation" (PDF). 1. september 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. september 2021. Hentet 28. oktober 2021.
File Number 3835815
- ^ "Facebook Reports Second Quarter 2021 Results". investor.fb.com. Arkiveret fra originalen 12. august 2021. Hentet 12. august 2021.
- ^ a b Levy, Ari. "Facebook used to be a Big Tech giant — now Meta isn't even in the top 20 most valuable U.S. companies". CNBC (engelsk). Hentet 2022-11-21.
- ^ Hüfner, Daniel (2022-04-13). "Facebook kauft "Höhle der Löwen"-Startup Presize". Business Insider (tysk). Hentet 2022-04-13.
- ^ "Facebook Invests $5.7 Billion in Indian Internet Giant Jio". The New York Times. 22. april 2020. Arkiveret fra originalen 9. februar 2021. Hentet 22. april 2020.
- ^ Meta Platforms, Inc. (2. februar 2022). "Meta Reports Fourth Quarter and Full Year 2021 Results" (PDF). Meta Investor Relations. Arkiveret (PDF) fra originalen 3. februar 2022. Hentet 8. marts 2022.
- ^ 11.000 fynboer kan nu få varmen fra datacenteret Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine, 14. oktober 2020
|