Metropolitan line

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Metropolitan line
Metropolitan line flag box.svg
Farve på kort Magenta
Åbningsår 1863
Linjetype Under overfladen
Rullende materiel S-materiel og A-materiel
8 vogne pr. togsæt
Stationer betjent 34
Længde 66,7 km
Depoter Neasden
Passagertal 66,779 mio. (2011/12) [1] (per år)

Metropolitan line er en del af London Underground. Banen løber i øjeblikket fra Aldgate i City of London til Amersham i Buckinghamshire, med sidebaner til Uxbridge, Watford og Chesham, men før 1988 var Hammersmith & City line og East London line også markedsført som Metropolitan line. Banen er farvet magenta på netværkskortet og i andet marketing.

Den nuværende bane er hovedsageligt underjordisk på den sydlige sektion. Nord for Baker Street, ved Finchley Road, løber banen på overfladen. Ni af de 34 stationer, banen betjener, er under terræn. Den er netværkets tiende travleste bane med lige under 67.000.000 årlige passagerer. Baker Street er endestationen i det centrale London for mange tog, mens andre fortsætter til Aldgate i City.

Den 10. januar 1863 åbnede Metropolitan Railway banen mellem Paddington og Farringdon. Det var verdens første underjordiske jernbane.

Sektionen med fire spor mellem Wembley Park og Moor Park gør det muligt at køre ekspres- eller "hurtige" tog til de ydre forstæder, der kan overhale langsommere stoptog. Metropolitan er den eneste Underground-bane med denne egenskab. På de andre er den generelle regel, at "alle tog standser på alle stationer".

Metropolitan line og Central line er de eneste to Underground-ruter med stationer udenfor Greater Londons grænser og ringmotorvejen M25.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Anlæg af Metropolitan Railway nær King's Cross Station i 1861.

Metropolitan Railway (1863-1933)[redigér | redigér wikikode]

Metropolitan lines aner ligger hos Metropolitan Railway, verdens første underjordiske jernbane,[2] der åbnede i 1863 mellem Paddington og Farringdon Street, for at forbinde den relativt fjerne endestation på Paddington med The City. Ruten, anlagt som cut-and-cover, fulgte stort set den daværende New Road, nu Marylebone Road og Euston Road, hvorved den også forbinde de øvrige jernbaneterminaler nord for Londons centrum, navnlig Euston og King's Cross. Betjeningen blev oprindeligt ydet ved gasoplyste trævogne, trukket af damplokomotiver.

I 1871 præsenteredes planer om en underjordisk jernbane i Paris, kaldet Métropolitain som imitation af banen i London.[3] Det moderne ord metro er en kort udgave af det franske ord Métropolitain.

Metropolitan Railway forgrenede sig til forstæderne fra Baker Street, og nåede Harrow i 1880, og siden hen så langt væk som Verney Junction, over 80 km fra Baker Street og det centrale London. Jernbanen begyndte at elektrificere sine ruter fra 1905. Den benyttede elektriske togsæt på de elektrificerede ruter i London, men for at betjene stationer på de ikke-elektrificerede, ydre baner ville vogne blive trukket ud af London med et elektrisk lokomotiv, som blev udskiftet med et damplokomotiv på vejen. Efter 1. verdenskrig, blev navnet "Metro-land" benyttet som promotion af nye ejendomme, der blev bygget nær jernbanen.

London Transport (1933–88)[redigér | redigér wikikode]

Den 1. juli 1933 blev Metropolitan sammenlagt med andre Underground-jernbaner, sporvejsselskaber og busoperatører for at danne London Passenger Transport Board. Banen blev successivt rationaliseret i den efterfølgende periode. Delen nordvest for Aylesbury blev lukket i 1936, men der kørte dog igen tog til Quainton Road mellem 1943 og 1948. I 1936 blev Metropolitan line også forlænget fra Whitechapel til Barking ad District lines spor. I 1939 overgik Stanmore-grenen til Bakerloo line. Den overgik efterfølgende til Jubilee line, da den bane åbnede i 1979.

Metropolitan lines devise.

Der kørte damptrukne passagertog nord for Rickmansworth indtil 1961 og vedligeholdelsestog indtil 1972. I september 1961 blev London Transport-betjeningen nord for Amersham standset. Lokal- og semi-hurtige tog fra Aylesbury delte dobbeltsporet med hovedbaneekspresserne på den tidligere Great Central-oute så langt som til Harrow-on-the-Hill. På grund af væksten i forstadstrafikken på Metropolitan, blev banen nord for Harrow-on-the-Hill firsporet til Northwood Hills i 1961 og til Croxleyhall Junction (nord for Moor Park) i 1962.

Rebranding (1988-)[redigér | redigér wikikode]

I 1988 blev Hammersmith & City og East London lines, rebranded som separate baner. Fra denne dato referede "Metropolitan line" kun til ruten fra Aldgate til Baker Street og videre nordpå, gennem "Metro-land" til Amersham med en sidebane til Uxbridge. East London Line delte materiel med Metropolitan line indtil sin lukning i 2007, hvor den blev ombygget til en London Overground-bane.

I 1998 blev Metropolitan lines infrastruktur delvist privatiseret i et offentligt-privat partnerskab. Den er nu en del af "Sub-Surface Railways"-gruppen, og bestyres sammen med Circle, Hammersmith & City og District lines af London Underground Limited, tidligere Metronet-konsortiet.[4]

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

S8-materiel kørende mellem Finchley Road og Kilburn.
A60-materiel på Baker Street Station.

Per august 2012 udgøres hovedparten af betjeningerne på banen af S-materiel,[5] som blev indsat fra juli 2010 for gradvist at erstatte A-materiellet.[6] Fire A-materiel-tog blev bevaret som reserve for Sommer-OL 2012, for at skabe ekstra kapacitet på banen, hvis nødvendigt.[5] Kombineret med nye signaler vil den nye vognpark øge den samlede kapacitet på banen med 27%.[7]

A-materiellet blev bygget mellem 1960 og 1962, og var i begyndelsen i drift med umalet aluminiumskarosseri i mange år, men ved en renovering i 1990'erne fik det sin nuværende Undergrund-standardbemalingen i hvid og blå med røde ender. Betjeningerne består normalt af to firvognssæt sammenkoblet til i alt otte vogne, med undtagelse af den tidligere Chesham-shuttel, der kun blev betjent af et firvognstog, hvilket også gjaldt for East London line, da den var en Underground-rute. De var også de eneste tog i The Underground som havde baggagehylder. London Transport Museum begyndte at sælge baggagehylderne fra hensat A-materiel i februar 2012.[8]

Kort[redigér | redigér wikikode]

Geografisk layout for Metropolitan line

Stationer[redigér | redigér wikikode]

v · d · rMetropolitan Main line
Unknown route-map component "utCONTg"
Jubilee line
Unknown route-map component "utCONTr" Unknown route-map component "utUKRZu" Unknown route-map component "utABZ3lg" Unknown route-map component "utCONTl"
Til Circle line
Urban tunnel straight track Urban exit from tunnel
Urban tunnel station + Transport hub
Urban station + Transport hub
Baker Street Bakerloo roundel1.PNG Circle roundel1.PNG H&c roundel.PNG Jubilee roundel1.PNG
Urban tunnel straight track Urban entrance to tunnel
Urban exit from tunnel Urban exit from tunnel Continuation backward
London to Aylesbury Line (til Marylebone Station)
Left side of urban cross-platform interchange Right side of urban cross-platform interchange Straight track
Finchley Road Jubilee roundel1.PNG
Left side of urban cross-platform interchange Right side of urban cross-platform interchange Straight track
Wembley Park Jubilee roundel1.PNG
Unknown route-map component "ueABZrg" Unknown route-map component "ueABZrf" Straight track
Unknown route-map component "uKBHFe" Urban straight track Straight track
Stanmore (1932-1939)
Unknown route-map component "ueHST" Straight track
Preston Road (1908-1932)
Unknown route-map component "uHST" Straight track
Preston Road (1932-)
Unknown route-map component "uHST" Straight track
Northwick Park
Left side of urban cross-platform interchange Right side of cross-platform interchange
Harrow-on-the-Hill National Rail
Urban junction to left Unknown route-map component "mKRZo" Urban track from right
Urban straight track Straight track Unknown route-map component "uKBHFe"
Uxbridge Piccadilly roundel1.PNG (1938-)
Unknown route-map component "uHST" Straight track
North Harrow
Unknown route-map component "uHST" Straight track
Pinner
Unknown route-map component "uHST" Straight track
Northwood Hills
Urban station Straight track
Northwood
Unknown route-map component "uHST" Straight track
Moor Park
Unknown route-map component "uSTRrg" Unknown route-map component "uABZgr+xr" Straight track
Watford Curve
Unknown route-map component "uHST" Urban straight track Straight track
Croxley
Unknown route-map component "uKHSTe" Urban straight track Straight track
Watford
Left side of urban cross-platform interchange Right side of cross-platform interchange
Rickmansworth National Rail
Left side of urban cross-platform interchange Right side of cross-platform interchange
Chorleywood National Rail
Left side of urban cross-platform interchange Right side of cross-platform interchange
Chalfont & Latimer National Rail
Unknown route-map component "uSTRrg" Unknown route-map component "uABZrf" Straight track
Unknown route-map component "uKHSTe" Urban straight track Straight track
Chesham
Unknown route-map component "uxCPICle" Right side of cross-platform interchange
Amersham National Rail
Datoer relaterer til Metropolitan Railway-drift        
Meddelelse, der forklarer om trin-fri adgang. Dette kan ses inden i alle Metropolitan line-tog.

Sorteret fra øst mod vest

Delt med Circle og Hammersmith & City lines
Station Billede Åbnet Yderligere information
Aldgate Aldgate-Station-Entrance.jpg 18. november 1876 Endestationkort 1
Liverpool Street Liverpool Street Underground concourse entr.JPG 12. juli 1875 Åbnet som Bishopsgate. Omdøbt 1. november 1909kort 2
Moorgate Moorgate.jpg 1865 tog fra nord/vest kan ende på Moorgate, men dette finder ikke sted regulært i den nuværende køreplankort 3
Barbican Barbican Station.jpg 1865 Åbnet som Aldersgate Street. Omdøbt til Aldersgate i 1910. Omdøbt Aldersgate and Barbican i 1923. Nuværende navn er fra 1968kort 4
Farringdon Farringdon station exterior.jpg 10. januar 1863 kort 5
King's Cross St. Pancras Handicapped/disabled access King's Cross St Pancras tube stn Euston Rd NE entrance.JPG 1863 kort 6
Euston Square Euston Square stn look east.JPG 1863 Originally Gower Streetkort 7
Great Portland Street Great Portland St Tube Station.jpg 10. januar 1863 Oprindeligt Portland Roadkort 8
Inderste sektion
Metropolitan line divergerer fra Circle/Hammersmith & City lines lige øst for Baker Street Station, hvor de benyttet separate perroner, i en groft sagt 45 graders vinkel til Circle/Hammersmith & City-perronerne
Baker Street BakerStEntrance.JPG 10. januar 1863 (Hammersmith & City og Circle line-perroner, nu nummeret perron 5 & 6) Nordgående tog begynder deres tur her, fra de nyere perroner, nummeret 1-4, hvor det første par daterer fra april 1868kort 9
Finchley Road* Finchley Road Tube.jpg 30. juni 1879 kort 10
Wembley Park** Handicapped/disabled access Wembley Park tube station extension.jpg 14. oktober 1893 Fuldt åbnet 12. maj 1894kort 11
Preston Road Preston Road Tube Station.jpg 21. maj 1908 Banen passerede igennem her på vej til Harrow, 2. august 1880kort 12
Northwick Park Northwick Park tube station 1.jpg 28. juni 1923 Åbnet som Northwick Park and Kenton. Banen passerede igennem her på vej til Harrow, 2. august 1880kort 13
Harrow-on-the-Hill Harrow-on-the-Hill stn north entrance.JPG 2. august 1880 I Harrow deler banen sig i to grene – hovedbanen til Watford og Amersham, og Uxbridge-grenenkort 14
* – Mellem Finchley Road og Wembley Park løber Metropolitan lines spor på ydersiden af Jubilee lines spor. Mellem Finchley Road og Wembley Park standser Metropolitan line-tog ikke på West Hampstead, Kilburn, Willesden Green, Dollis Hill og Neasden Stationer. Willesden Green og Neasden Stationer har perroner på Metropolitan line-sporene, men Metropolitan line-tog standser der kun i nødsituationer, eller når der er storre driftsproblemer på enten Metropolitan eller Jubilee lines.
** – På Wembley Park deler Metropolitan line sig fra to spor til fire, med de hurtige baner på ydersiden. Hurtige tog (til Amersham eller Chesham) og semi-hurtige tog (til Watford eller Amersham) standser ikke på Wembley Park, Preston Road eller Northwick Park.

Uxbridge-gren[redigér | redigér wikikode]

Fortsætter fra Harrow-on-the-Hill
Station Billede Åbnet Yderligere information
West Harrow West Harrow tube station 2.jpg 17. november 1913 kort 15
Rayners Lane Rayners Lane stn building.JPG 26. maj 1906 Fra Rayners Lane til Uxbridge deler banen spor med Piccadilly linekort 16
Eastcote Eastcote tube station 1.jpg 26. maj 1906 Åbnet som Eastcote Haltkort 17
Ruislip Manor Ruislip Manor tube station 1.jpg 5. august 1912 Åbnet som Ruislip Manor Haltkort 18
Ruislip Ruislip station building.JPG 4. juli 1904 kort 19
Ickenham Ickenham tube station 1.jpg 25. september 1905 Åbnet som Ickenham Haltkort 20
Hillingdon Handicapped/disabled access Hillingdon stn entrance.JPG 10. december 1923 Ombygget på tilstødende grund i 1994kort 21
Uxbridge Handicapped/disabled access Uxbridge station entrance.JPG 4. juli 1904 Endestationkort 22

Northwood-gren[redigér | redigér wikikode]

Fortsætter fra Harrow-on-the-Hill
Station Billede Åbnet Yderligere information
North Harrow N Harrow station.jpg 22. marts 1915 kort 23
Pinner Handicapped/disabled access Pinner tube station.jpg 25. maj 1885 kort 24
Northwood Hills Northwood Hills tube station.jpg 13. november 1933 kort 25
Northwood Northwood tube station.jpg 1. september 1887 Den sidste station i Greater Londonkort 26
Moor Park Moor Park stn main entrance.JPG 9. maj 1910 Åbnet som Sandy Lodge. Omdøbt Moor Park & Sandy Lodge 18. oktober 1923. Nuværende navn er fra 25. september 1950kort 27
Efter Harrow-on-the-Hill er banerne flyttet om til to nabopar: det langsomme (det nordligste par) og det hurtige. De langsomme baner deles også med National Rail-banen til Aylesbury (opereret af Chiltern Railways), der syd for Harrow-on-the-Hill løber parallelt. Stationerne mellem Harrow-on-the-Hill og Moor Park (begge eksklusive) har kun perroner på de langsomme baner, og der standses kun af langsomme og semi-hurtige tog, der normalt kører til Watford. På Moor Park deler banen sig, med den hurtige bane, der udgør hovedbanen mod Amersham og den langsomme line går mod Watford.

Watford-gren[redigér | redigér wikikode]

Fortsætter fra Moor Park
Station Billede Åbnet Yderligere information
Croxley Croxley Tube Station - exterior.JPG 2. november 1925 Åbnet som Croxley Green. Omdøbt 23. maj 1949kort 28
Watford Watford Tube Station.JPG 4. november 1925 kort 29
En trekantsforbindelse ("Nordkurven"), der gør det muligt for tog at køre mellem Watford og Rickmansworth, eksisterer også, benyttes af nogle få tog tidligt om morgenen og sent om aftenen, så vel som under sporarbejder, hvor banen syd for Rickmansworth er lukket.

Mod Amersham eller Chesham[redigér | redigér wikikode]

Fortsætter fra Moor Park
Station Billede Åbnet Yderligere information
Rickmansworth Rickmansworth station building.JPG 1. september 1887 kort 30
Chorleywood Handicapped/disabled access Chorleywood station building.JPG 8. juli 1889 Åbnet som Chorley Wood. Omdøbt Chorley Wood & Chenies 1. november 1915. Gendannet 1934. Nuværende navn fra 1964kort 31
Chalfont & Latimer Handicapped/disabled access Chalfont & Latimer station building.JPG 8. juli 1889 Åbnet som Chalfont Road. Omdøbt 1. november 1915kort 32
Stationer mellem Rickmansworth og Amersham betjenes også af de flesste Chiltern-tog til Aylesbury.
Herfra fortsætter tog enten til Amersham eller på en separat gren til Chesham. Indtil december 2010 blev Chesham udenfor myldretiden betjent af en shuttleforbindelse med et 4-vogns A-materiel, der blev opstablet på Chalfont & Latimer i myldretiden. Betjeningsintervalet til Chesham er groft sagt hvert 30. minut.
Fortsætter fra Chalfont & Latimer
Station Billede Åbnet Yderligere information
Chesham Handicapped/disabled access Chesham station buidling.jpg 8. juli 1889 Den oprindelige nordlige endestation for Metropolitan Railway fra Baker Streetkort 33
Fortsætter fra Chalfont & Latimer
Station Billede Åbnet Yderligere information
Amersham Amersham tube station 1.jpg 1. september 1892 Omdøbt Amersham & Chesham Bois 12. marts 1922. Gendannet 1937kort 34

Depot[redigér | redigér wikikode]

Metropolitan line betjenes af et depot i Neasden.[9]kort 35. Tog bliver også opstaldet om natten på Uxbridge, Watford, Rickmansworth og Wembley Park.

Tidligere stationer[redigér | redigér wikikode]

Et kort fra 1924 over Brill- og Verney Junction-grenene

St John's Wood-sektion[redigér | redigér wikikode]

Disse stationer er blevet erstattet af underjordiske ækvivalenter på Jubilee line, navnlig St John's Wood og Swiss Cottage Stationer.

Bag Amersham[redigér | redigér wikikode]

Verney Junction-gren[redigér | redigér wikikode]

Hovedbanekarakter[redigér | redigér wikikode]

Metropolitan line adskiller sig signifikant fra andre London Underground-baner ved mere at have karakter af forstadstog. Kun 10 km af banen er underjordisk. De sidste 57 km er over terræn.[10] Den har fuldstørrelses "subsurface"-materiel frem for "tube"-tog, og den snitter frem for at krydse både West End og City.

Metropolitan line er den eneste London Underground-bane med en egentligt London-endestation, på Baker Street (selvom mange tog fra nord for Baker Street ikke ender der, men fortsætter til Aldgate). Metropolitan kører også, modsat andre baner, en blanding af hurtige, semi-hurtige og stoptog.[11] De "hurtige" tog standser på Baker Street, Finchley Road, Harrow-on-the-Hill, Moor Park og alle stationer mellem Moor Park og Amersham eller Chesham. Metropolitan line-tog standser ikke på Jubilee line-stationerne mellem Finchley Road og Wembley Park.[12]

Banen går et godt stykke udenfor Greater London og betjener dele af Hertfordshire og Buckinghamshire. Derfor er den den eneste Underground-bane, der betjener takstzone 7, 8 og 9. Den har ingen stationer i zone 3, hvilket gør den til den eneste Underground-bane der betjener usammenhængende zoner.

A-materiellet er kun udstyret med tværgående sæder, baggagehylder, og paraplykroge. S-materiellet, der i øjeblikket udrulles som erstatning for A-materiellet, har en blanding af tværgående og langsgående sæder og har derfor 32 procent færre sæder.[13] S-materiellet har gennengang mellem alle vognene ligesom fjerntog.

De hurtige baner nord for Harrow, inkl. alle banerne nord for Rickmansworth, lader til at være udstyret med signaller efter Network Rails standarder. Der er dog ikke tilfældet. Selvom standard Network Rail firaspektsignaler er opsat, benyttes faktisk standard LUL-signaler.[14] De øverste to lamper er et standard to-aspekt LUL-hovedsignal, der viser enten en enkelt grøn eller enkelt rødt aspekt. De nederste to lamper er et standard LUL-dubleringssignal, der viser hvad det næste hovedsignal viser, enten med en enkelt grøn eller enkelt gul aspekt. Dubleringen vises ikke når hovedsignalet viser et rødt aspekt. Derfor er det faktisk to kombinerede signaler, ser det for lokomotivføreren ud som et tre-aspekt-signal. Fareindikationen er et enkelt rødt lys. Advarselsindikationen (der er det efterfølgende hovedsignal, der viser fare) er et gult lys med en grønt lys ovenover og kør-indikationen er to grønne lys. Denne kombination stammer fra den normale jernbanestandard med det røde lys som det nederste lys på signalet.

Metropolitan line er den hurtigste London Undeground-bane, med store sektioner med en strækningshastighed på 80 eller 97 km/t (tidligere 110 km/t). Den normale strækningshastighed for en Underground-bane er 64–72 km/t. En fjernstyringscentral findes på Baker Street og dækker strækningen til Aldgate, mens andre signallingsteder på banen findes lokalt.[10]

Der er udgivet en fuld køreplan for strækningen mellem Amersham/Chesham og Richsmansworth, hvilket er usædvanlig for the Underground.[11] Der findes også en sammenfattende køreplan for Watford til North Harrow-sektionen.

Nuværende betjeningsmønster[redigér | redigér wikikode]

Informationstavle på Moorgate Station adviserer passagerer om, at nogle Metropolitan line-tog ikke standser på alle stationer. Gennem årene har listen med stationer skippet varieret, fx var Harrow-on-the-Hill og West Harrow på listen tidligere.

Siden 11. december 2011 har der udenfor myldretiden kun køre tog med stop på alle stationer, og de "hurtige" og "semi-hurtige" tog kører kun mandag til fredag i myldretiden.

Det nuværende betjeningsmønster udenfor myldretiden er som følger:

  • 4 tog pr. time mellem Uxbridge og Aldgate.
  • 4 tog pr. time mellem Uxbridge og Baker Street.
  • 4 tog pr. time mellem Watford og Baker Street.
  • 2 tog pr. time mellem Amersham og Aldgate.
  • 2 tog pr. time mellem Chesham og Aldgate.

Dette kræver 35 tog.

Betjeningsmønsteret i myldretiden er mere komplekst, da tog kører mellem Aldgate og alle de fire nordlige endestationer. Den sydgående drift i morgenmyldretiden er en 32-minutters cyklus med 12 tog ankommende på Baker Street i 2,5- eller 3-minutters intervaller som følger (stoptog bortset fra hvor andet er vist):

  • Amersham til Aldgate (semi-hurtig).
  • Uxbridge til Baker Street.
  • Amersham til Aldgate (hurtig).
  • Watford til Baker Street.
  • Watford til Aldgate (semi-hurtig).
  • Uxbridge til Aldgate.
  • Watford til Baker Street.
  • Uxbridge til Aldgate.
  • Chesham til Aldgate (hurtig).
  • Uxbridge til Baker Street.
  • Watford til Aldgate (semi-hurtig).
  • Uxbridge til Baker Street.

Den nordgående drift i eftermiddagsmyldretiden er en 32-minutters cyklus med 12 tog afgående fra Baker Street som følger:

  • Baker Street til Amersham (semi-hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.
  • Aldgate til Watford (semi-hurtig).
  • Baker Street til Watford.
  • Aldgate til Chesham (hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.
  • Baker Street til Watford (semi-hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.
  • Aldgate til Watford (semi-hurtig).
  • Baker Street til Uxbridge.
  • Aldgate til Amersham (hurtig).
  • Aldgate til Uxbridge.

Myldretidsdriften kræver 49 tog mandag til fredag morgener, og 50 om aftenen.

Det første tog hver morgen fra Chesham kører direkte til Watford gennem "nordkurven" mellem Rickmansworth og Croxley. To andre tog tidligt om morgenen kører direkte fra Rickmansworth til Watford. Det sidste tog fra Watford om aftenen kører direkte til Rickmansworth.

Den 12. december 2010 reducerede London Underground betjeningen til Amersham fra 4 til 2 tog pr. time, og gav direkte tog mellem Chesham og det centrale London hvert 30. minut hele dagen. Chesham-shuttlen ophørte. Denne ændring skyldes, at det nye S-materiel kommer i 8-vognstogsæt og der vil ikke restere nogle 4-vognstog, når A-materiellet er hensat. Der var ingen ændring i frekvensen mellem Chalfont & Latimer og Baker Street, bortset fra sent om aftenen og tidligt søndag morgen, hvor 2 af de 6 Watford-tog pr. time blev omdirigeret til Chesham.[15]

Steam on the Met[redigér | redigér wikikode]

LMS Black 5 44932 på Amersham i 1992.

For at fejre 100 års jubilæet for åbningen af Metropolitan til Chesham i 1989, fandt det første Steam on the Met-event sted, hvor London Underground i to weekender kørte med dampsærtog mellem Chesham og Watford.[16]

Begivenheden var en stor succes, så i 1990 besluttede London Underground at køre damptog mellem Harrow og Amersham. For at fejre 100 år med "the Met" på Amersham i 1992, blev eventet forlænget til 5 dage i slutningen af maj. I 1995 blev det besluttet at køre tog mellem Amersham og Watford.[17]

Lokomotiverne, der blev benyttet i eventet, indebar BR standard litra 4 tender, BR standard litra 5 og GWR Pannier tanks. Der var også forskelligt andre rullende materiel, der blev benyttet til udstilling på Rickmansworth sidespor. I begyndelsen lejede London Underground vogne fra British Rail til begivenheden, men det viste sig faktisk, at det var billigere at købe vogne i stedet, hvorfor LU købte adskillige vogne af BR. Damptogene kørte mellem de normale Metropolitan og fjerntog, der benyttet køreplan.

På grund af den nært forestående privatisering af LUL og vognenes tilstand, fandt den sidte dampudflugt sted i 2000. Siden 2007 har særtogene på "the Met" benyttet det elektriske lokomotiv Sarah Siddons og litra 20-diesellokomotiver.[18]

Fremtid[redigér | redigér wikikode]

Baneopgradering[redigér | redigér wikikode]

Spor- og kabeludskiftninger har været foretaget, med weekendlukninger på hele eller dele af banen.[19] Det nuværende signaludstyr på alle højtliggende baner, hvor noget daterer tilbage til før 2. verdenskrig og har været fejlbehæftiget, vil bliver erstattet med Automatic Train Operation (ATO) og kontrolleret fra en enkelt nyt central.[6][20] Hele banen er planlagt til at være fuldt opgraderet i slutningen af 2018.[21] Transport for London sigter efter en forøgelse i banekapaciteten på 27% når alle opgraderingsarbejderne er fuldendte.[7]

Croxley Rail Link[redigér | redigér wikikode]

Diagram over forslaget til forbindelsen

Der er planer om at omlægge Watford-grenen fra den nuværende Watford Station gennem den ubenyttede Croxley Green-afgrening til Watford Junction. Finansieringen blev aftalt i december 2011,[22] og anlægsarbejderne forventes at begynde i juni 2014 og være fuldendt i januar 2016.

Reorganisation[redigér | redigér wikikode]

Som en del af en større renovering af alle højtliggende baner, er der også planer om at køre Metropolitan line-tog igennem fra Uxbridge via Aldgate East til Barking, hvorved Hammersmith & City line vil overtage Metropolitans gamle endestation på Aldgate. Dette vil dog først blive muligt når Metropolitan lines gamle materiel er fuldstændigt udskiftet, da de eksisterende tog er for brede.

Kort[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "LU Performance Data Almanac". Transport for London. 2011/12. http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/Performance_Data_Store_P2_2012-13_Issued(1).xlsm. Hentet 1 August 2012. 
  2. "Metropolitan Line Facts". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/keyfacts/13173.aspx#page-link-metropolitan-line-facts. Hentet 3 March 2012. 
  3. Bobrick, Benson (1981). Labyrinths of Iron. Newsweek books. 
  4. "Line facts". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/tfl/corporate/modesoftransport/tube/linefacts/?line=metropolitan#section-3. Hentet 27 January 2011. 
  5. 5,0 5,1 Jenny Gray (9 August 2012). "New handles to be fitted on Met Line trains". Uxbridge Gazette. http://www.uxbridgegazette.co.uk/west-london-news/local-uxbridge-news/2012/08/09/new-handles-to-be-fitted-on-met-line-trains-113046-31575944/. Hentet 12 August 2012. 
  6. 6,0 6,1 Waboso, David (December 2010). "Transforming the tube". Modern Railways (London): s. 42–45. 
  7. 7,0 7,1 "Tube Upgrade Plan: Metropolitan line". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/corporate/projectsandschemes/18097.aspx. Hentet 18 June 2011. 
  8. "Metropolitan Line luggage racks". http://www.ltmuseumshop.co.uk/exclusive-and-vintage/metropolitan-line-luggage-racks.html?utm_source=Website_Homepage&utm_medium=Scrollbanner&utm_campaign=HPScrollbanner1_Luggage. Hentet 2 March 2012. 
  9. "London Underground Key Facts". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx. Hentet 21 May 2008. 
  10. 10,0 10,1 "Line facts – Metropolitan". Transport for London. http://www.tfl.gov.uk/tfl/corporate/modesoftransport/tube/linefacts/?line=metropolitan. 
  11. 11,0 11,1 "Metropolitan Line services, tracks, ...". John Francis Rowland. http://www.geocities.com/Athens/Acropolis/7069/metserv.html.  Arkiveret 27 October 2009.
  12. "CULG Jubilee line". Clive Feather. http://www.davros.org/rail/culg/jubilee.html. 
  13. "A60/62 stock". SQUAREWHEELS.org.uk. http://www.squarewheels.org.uk/rly/stock/AsubsurfaceStock/. 
  14. British Railway Signalling – G M Kichenside & Alan Williams
  15. Transport for London (7 December 2010). "Chesham trains to run direct into Central London". Pressemeddelelse. Hentet 11 June 2011. Arkiveret fra originalen den 29 September 2011.
  16. www.metroland.org.uk. "Steam on the Met". http://www.metroland.org.uk/steamonthemet/index.htm. 
  17. Geoffrey King. "Steam on the Met". http://www.offshed.com/mainline/showcategory.php?catID=13. 
  18. "Not quite Steam on the Met". http://www.peat.me.uk/2008/08/30/not-quite-steam-on-the-met. /
  19. Proctor, Ian (14 May 2010). "Passenger group tells Tube bosses "Met Line upgrades essential"". Harrow Observer. http://www.harrowobserver.co.uk/west-london-news/local-harrow-news/2010/05/14/passenger-group-tells-tube-bosses-met-line-upgrades-essential-116451-26447370/. Hentet 2 February 2011. 
  20. Cracknell, James (15 December 2010). "Softly, softly: trains make their debut". Uxbridge Gazette. http://www.uxbridgegazette.co.uk/west-london-news/local-uxbridge-news/2010/12/15/softly-softly-trains-make-their-debut-113046-27830629/. Hentet 3 February 2011. 
  21. "Tube upgrade plan timeline". Transport for London. February 2011. http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/corporate/tube_upgrade_plan_timeline.pdf. 
  22. "Transport schemes given £854m in government funding". BBC News. 14 December 2011. http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-bristol-16174368. Hentet 14 December 2011. 

Yderligere litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]