Mexico

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Mexico (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mexico)
De Forenede Mexicanske Stater
Estados Unidos Mexicanos (Spansk)
Mexicos flag
Mexicos våbenskjold
Flag Våbenskjold
Nationalmelodi"Himno Nacional Mexicano"
spansk: Mexicanske Nationalmelodi
Mexicos beliggenhed
Hovedstad
og største by
Mexico City
19°03′N 99°22′W / 19.050°N 99.367°V / 19.050; -99.367
Officielle sprog Ingen på føderalt niveau.
Spansk (de facto)
Nationalsprog Spansk, samt 62 oprindelige indfødte sprog[1]
Demonym Mexicaner
Regeringsform Føderal præsidentiel republik
Enrique Peña Nieto
(PRI)
Lovgivende forsamling Kongressen
Senatet
De deputeredes kammer
Uafhængighed fra Spanien
- Erklæret
16. september 1810
- Anerkendt
27. september 1821
Areal
- Total
1.972.550 km2  (nr. 15)
Vand (%)
2,5
Indbyggertal
- Anslået 2010
112,322,757[2] (nr. 11)
- Folketælling 2005
103.263.388
57/km2  (nr. 142)
BNP (KKP) Anslået 2008
- Total
1,563 bio. USD[3] (nr. 11)
- Pr. indbygger
14.534 USD[4] (nr. 55)
BNP (nominelt) Anslået 2008
- Total
1,143 bio. USD[5] (nr. 13)
- Pr. indbygger
10,211 USD[6] (nr. 56)
Gini (2008) Fald 46.1[7] (høj)
HDI (2007) Stigning 0,854[8] (høj) (nr. 53)
Valuta Peso (MXN)
Tidszone Officielle mexicanske tidszoner (UTC-8 til -6)
- Sommer (DST)
skiftende (UTC-7 til -5)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
MEX
Luftfartøjs-
registreringskode
XA
Internetdomæne .mx
Telefonkode +52
ISO 3166-kode MX, MEX, 484

Mexico, officielt De Forenende Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos), stavemåden Méjico ses næsten kun i i Spanien, er et nordamerikansk land, der mod nord grænser op til USA, mod syd til Guatemala og Belize, mod vest til Stillehavet og mod øst til den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel Mexicos historie
"El Castillo", Chichen Itza, Yucatán

Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer som mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521 var begyndelsen til Mexicos kolonitid. Et ønske om uafhængighed fra Spanien førte til en lang krig, der endte med uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev territoriet langsomt mindre. Landområder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs besættelse. Den blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.

Porfirio Diaz' lange diktatur førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder var landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen til udgangen af det 20. århundrede kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet


Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel Mexicos politik
Cámara de Senadores.

Forfatningen fra 1917 beskriver en føderal republik regeret af tre uafhængige dele: den udøvende, lovgivende og dømmende. Historisk er den udøvende del den dominerende, med beføjelser tildelt præsidentembedet, der bekendtgør og udfører lovene vedtaget af parlamentet, Unionskongressen eller Congreso de la Unión.

Siden 1997 har parlamentet spillet en stigende rolle, da oppositionspartierne for første gang fik mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden for visse økonomiske og finansielle områder med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en seksårig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.

Unionskongressen består af to kamre: senatet (Cámara de Senadores) og de deputeredes kammer (Cámara de Diputados). Fortløbende genvalg er ikke tilladt. Senatorer vælges for seks år, og deputerede for tre år. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de 200 andre vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.

Stater[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel Mexicos stater

Mexico er opdelt i 31 stater (estados) og et føderalt distrikt (Distrito Federal), som er hjemsted for hovedstaden Mexico City.

Mx-map.png

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel Mexicos geografi

Mexico grænser op til to store have, Stillehavet (med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvø) i vest og i øst den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der fører til Atlanterhavet. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre vulkaner, hvoraf den højeste er Pico de Orizaba på 5.700 meter.

Terrænet og klimaet varierer fra ørken mod nord til tropisk regnskov mod syd. Mexicos største floder er Rio Grande (der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo), Grijalva, Balsas og Yaqui.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet industri og landbrug, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i 1982 til færre end 200 i 1999. Præsident Ernesto Zedillo Ponce de Leóns administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari.

En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i 1995 og førte til reetableringen i 1996-1999. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, fulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.

Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt bruttonationalproduktet 0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk peso, som vandt fem procent mod USA's dollar. Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med EU, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhængighed af USA.

Mexicos valuta er Peso. Landets største bank mht. indskud er BBVA Bancomer, der blev stiftet i 1932.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel Mexicos demografi

Mexico er det spansk-talende land i verden, som har flest indbyggere og har den næststørste befolkning i Latinamerika efter det portugisisk-talende Brasilien. Landet er overvejende romersk-katolsk (89 procent), med omkring 6 % tilhørende forskellige protestantiske trosretninger, mens de resterende fem procent enten tilhører andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion.

Offentligt Embedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Sundhedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

De almindeligste dødsårsager er hjerte-kar-sygdomme, drab og ulykker samt kræft. Malaria findes udbredt i dele af landet. Sundhedsvæsenet er bedst udbygget i byområderne. Luftforureningen i Mexico City udgør et betydeligt helbredsproblem.[9]

Sygdomme og vaccination[redigér | redigér wikikode]

Inden man rejser til Mexico anbefales det at få en vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A. Malaria er en risiko i områder i Chihuahua, Chiapas, Durango, Nayarit, Oaxaca og Sinaloa. I disse områder anbefales det at tage Malaria-forebyggende piller.[10]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Mexicos kultur
Uddybende Se også: Mexicansk mad
Uddybende Se også: Mexicansk kunst

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Mexicos litteratur har navne som som nobelpristageren Octavio Paz og Laura Esquivel, som har haft succes med bogen Como agua para chocolate (Hjerter i chili). Der findes bevaret litteratur fra førcolumbiansk tid.

Førkolonitid[redigér | redigér wikikode]

Kolonitid[redigér | redigér wikikode]

19. århundrede[redigér | redigér wikikode]

20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Danske forfattere om Mexico[redigér | redigér wikikode]

Helligdage
Dato Dansk navn Lokalt navn Bemærkninger
1. januar Nytår Año Nuevo
6. januar Hellig tre konger Día de los Reyes Magos
5. februar Forfatningsdag Día de la Constitución
24. februar Flagets dag Día de la Bandera
21. marts Benito Juárez' fødselsdag Día de Nacimiento de Benito Juárez
Marts/april Påskeugen Semana Santa
1. maj Arbejdernes internationale kampdag Día del Trabajo
5. maj Årsdagen for slaget ved Puebla Cinco de Mayo Sejr over franske styrker i 1862
10. maj Mors dag Día de la Madre
1. september Præsidentens årlige meddelelsesdag Informe Presidencial Skiftende dage
16. september Uafhængighedsdag Día de la Independencia Uafhængighed fra Spanien, 1810 (se også Fiestas Patrias)
12. oktober Dagen for Amerikas opdagelse Día de la Raza
1. november Allehelgensdag Todos los Santos
2. november De dødes dag Día de los Muertos
20. november Revolutionsdag Día de la Revolución
12. december Vor Frue af Guadeloupe Día de Nuestra Señora de Guadalupe Uofficiel
25.-26. december Jul Navidad

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Der er ingen officielle sprog, der er fastsat i forfatningen. Men den almindelige lov om sproglige rettigheder for de oprindelige folk genkender alle indfødte mindretalssprog, sammen med det spanske, som nationale sprog og er lige gyldige i områder, hvor det tales. Regeringen erkender de 62 oprindelige sprog, og flere varianter, som er indbyrdes uforståelige. (Spansk) Comision Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indigenas. CDI. México
  2. ^ CIA - The World Factbook - Mexico. Cia.gov. Besøgt 4. november 2009.
  3. ^ C.I.A. World Factbook
  4. ^ Mexico. International Monetary Fund. Besøgt 1. oktober 2009.
  5. ^ CIA - The World Factbook - Field Listing :: GDP (official exchange rate). Cia.gov. Besøgt 1. oktober 2009.
  6. ^ http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GDP.pdf
  7. ^ Human Development Report 2007/2008
  8. ^ Human Development Report 2009. FN. Besøgt 5. oktober 2009.
  9. ^ Mexico - sundhedsforhold | Gyldendal - Den Store Danske
  10. ^ Statens Serum Institut - REJSER OG SMITSOMME SYGDOMME

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Koordinater: 23°19′00″N 102°22′00″V / 23.31667°N 102.36667°V / 23.31667; -102.36667